Erhverv

Regeringens grønne prestigeprojekt kan ende med milliardunderskud

Den kommende energiø ved Bornholm er blevet beskrevet som en lukrativ forretning for Danmark. Men flere af ministeriets egne beregninger peger på potentielle milliardunderskud. På nuværende tidspunkt kan et overskud ikke garanteres, udtaler ministeriet.

Artiklens øverste billede
Klima-, -energi og forsyningsminister Dan Jørgensen har beskrevet Energiø Bornholm som en lukrativ forretning for skatteborgerne. Ministeriets egne beregninger viser dog stor usikkerhed ved økonomien, og et overskud kan ikke garanteres.

Stik imod regeringens udmelding risikerer de danske skatteborgere at hænge på en kæmperegning i milliardklassen, når den nye energiø nær Bornholm skal opføres i Østersøen frem mod 2030.

Det viser en ny rentabilitetsanalyse, foretaget af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som konkluderer, at projektet, der ventes at koste 67 mia. kr. at opføre, i sig selv forventes at give et underskud på 10 mia. kr. Dertil kommer, at byggeriet kun lige akkurat kan løbe rundt rent samfundsøkonomisk, hvis staten vel at mærke opnår et EU-tilskud på 2 mia. kr.

Det er stærkt problematisk, mener den private tænketank Kraka.

»Det har fra starten af været en betingelse, at energiøerne kun skulle bygges, hvis de var rentable. Dette er første gang, at vi ser beregninger, som viser, at det ikke er tilfældet,« siger Marc Skov Jakobsen, seniorøkonom ved Kraka Advisory.

I Klimaaftalen fra 2020, hvor et bredt politisk flertal på Christiansborg besluttede at opføre to energiøer til havs, blev det indskrevet som et krav, at de er økonomisk rentable. Det sår ministeriets nye analyse nu tvivl om, påpeger Marc Skov Jakobsen.

Det er ikke noget, Danmark kommer til at tjene penge på

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh

»Man kan sagtens bygge vedvarende energi, som ikke er rentabel. Men det er en politisk prioritering. Når forholdene ændrer sig, bør man have en ordentlig og ærlig debat med danskerne om, hvorvidt man bør gennemføre projektet,« siger Marc Skov Jakobsen.

Han henviser til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, der for nylig udtalte til det internationale erhvervsmedie, Bloomberg, at »vi vil sikre, at det også bliver en lukrativ aftale for skatteborgerne«.

Det skete i forbindelse med regeringens beslutning om at anlægge et nyt strømkabel til Tyskland, samtidig med at man ønsker at udvide kapaciteten på Energiø Bornholm-projektet med 50 pct. En udmelding, der faldt i tråd med det seneste års udtalelser om, at produktion af grøn strøm til havs faktisk kan gøres til en guldrandet forretning.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er også overrasket over analysens konklusioner, som han i øvrigt betegner som retvisende. Ifølge ham ser projektøkonomien markant værre ud end forventet, og man risikerer at skulle løse udfordringerne med store statstilskud.

»Det er ikke noget, Danmark kommer til at tjene penge på,« siger han med henvisning til, at samfundsøkonomien kun lige præcis hænger sammen.

Ifølge Per Nikolaj Bukh er der stor usikkerhed forbundet med energiøernes etableringsomkostninger. Det skyldes de ubekendte faktorer, herunder den teknologiske udvikling og de langsigtede prognoser for elprisen. Og da analysen ikke entydigt peger på et underskud for at bygge Energiø Bornholm, behøver den ikke udgøre en stopklods for energiøen, siger professoren.

»Når det er sagt, så har vi som borgere en legitim interesse i at kende til, hvordan tingene hænger sammen. Vi er nødt til at have fokus på en åben og oplyst debat,« siger Per Nikolaj Bukh.

Man kan sagtens bygge vedvarende energi, som ikke er rentabel

Marc Skov Jakobsen, seniorøkonom ved Kraka Advisory

Analysen beskriver også et worst case-scenarie, et såkaldt frozen policy scenarie, hvor der ikke gennemføres nye tiltag eller anden lovgivning i forhold til i dag, og her kommer ministeriet frem til, at Energiø Bornholm vil have et samfundsøkonomisk underskud på 12 mia. kr. og projektøkonomisk underskud på 24 mia. kr.

Ifølge tænketanken Kraka bør man med de nye tal i hånden genoverveje beslutningen om at bygge energiøer.

»Vi støtter fuldt op om 2030-målet og klimaloven. Det skal nås. Men loven understreger også, at opfyldelsen af målet skal ske på en omkostningseffektiv måde. Man kunne eksempelvis opføre vedvarende energi på land i stedet. Det er markant billigere og hurtigere, og man ville kunne benytte nogle af de enorme besparelser til at kompensere naboer yderligere end i dag,« siger Marc Skov Jakobsen.

Finans har sendt en række spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, men han har ikke ønsket at stille op til interview. I en generel udtalelse pointerer ministeriet, at aftalekredsen bag energiøerne i den seneste tillægsaftale om øerne anerkender, at det alene er muligt at påvise rentabilitet i visse scenarier, da det er svært at forudsige udviklingen flere årtier frem i tiden.

»Aftalekredsen noterer sig, at forventet tilvejebringelse af EU-finansiering samt værdi af mulige salg af VE-andele (vedvarende energi, red.) alt andet lige forventes at styrke rentabiliteten, men at der på nuværende tidspunkt hverken kan garanteres et samfundsøkonomisk over- eller underskud,« oplyser ministeriet.

Ministeriet har ligeledes beregnet værdien af energiøen som infrastruktur til fremtidig havvind. Her ser samfundsøkonomien noget bedre ud og ligger i et spænd på mellem 1 og 15 mia. kr. i overskud, mens projektøkonomien ser værre ud og forventes at blive et underskud på mellem 8 og 14 mia. kr.

Ifølge erhvervslivets tænketank, Axcelfuture, bør man hæfte sig ved, at strømprisen er noget højere i dag, end da ministeriets analyse blev lavet for blot få måneder siden, hvilket bør forbedre en energiøs økonomi. Derudover er forsyningssikkerhed af grøn strøm blevet en hovedprioritet, og det har en høj værdi, som er svær at prissætte, påpeger direktør i Axcelfuture Joachim Sperling.

»Med de forbehold viser disse beregninger, at hvis man går med livrem og seler, som man skal med samfundsøkonomiske beregninger, så giver energiøen sandsynligvis et underskud,« siger direktør, Joachim Sperling.

Ikke desto mindre vil energiøen tilvejebringe muligheden for mere grøn strøm og sikre forsyningssikkerheden, i takt med at vedvarende energi fylder mere og mere i energisystemet. Derfor er energiøen også risikoen værd, vurderer Axcelfuture.

»Man kan komme med alskens regneark, som viser, at dette er en dårlig idé, men hvis vi vil være et grønt foregangsland, så er vi nødt til at gøre det. Der er ikke nogen vej udenom,« siger Joachim Sperling.

Udfordringen ved  Bornholm er, at der er lidt langt til den danske og tyske kyst

Chef for energiøkonomi i Ørsted, Ulrik Stridbæk

Energiordfører for Venstre Carsten Kissmeyer anerkender, at der er betydelige økonomiske risici ved at bygge energiøen ved Bornholm. Ikke desto mindre slår Venstre fortsat fast, at øen skal bygges. Ikke mindst i lyset af krigen i Ukraine og energikrisen.

»Landets og energimarkedernes situation taget i betragtning, er vi nødt til at udbygge vores kapacitet af vedvarende energi. Den risiko, vi løber, er vi nødt til at løbe,« siger Carsten Kissmeyer.

Det var Ørsted, som oprindeligt lancerede visionen om en energiø ved Bornholm, og den danske havvindgigant har allerede over for Finans udmeldt, at man har til hensigt at byde på projektet. Chef for energiøkonomi i Ørsted Ulrik Stridbæk kalder ministeriets analyse for realistisk, omend han vurderer, at økonomien nok kan ende med at blive en smule bedre.

Ifølge Ørsted er det de lange strømkabler, også kaldet interconnectorer eller mellemlandsforbindelser, til Tyskland og Danmark, og den dertilhørende infrastruktur, som behæfter projektet med usikkerhed. Havvinden i sig selv er nemlig ganske værdifuld, og det ændrer disse beregninger ikke ved, siger Ulrik Stridbæk.

»Der er nogle rigtig gode havvindressourcer ud for Bornholm, hvor man kan lave utrolig konkurrencedygtig havvind. Udfordringen ved Bornholm er, at der er lidt langt til den danske og tyske kyst. Derfor giver det rigtig god mening at kombinere en interconnector med havvind i storskala. Det gør dog også regnestykket for projektet kompliceret,« siger Ørsted-direktøren.

Afhængig af hvor stor en del af de udgifter, som skal bæres af udvikleren, kan der blive brug for statsstøtte i milliardklassen, siger Ørsted.

»Det er infrastrukturen, som gør det svært. Det er notorisk svært at beregne værdiskabelsen af interconnectorer. Det har det altid været. Men jeg vil også gerne påpege, at der ikke er en eneste af mellemlandsforbindelserne, som man efterfølgende har fortrudt,« siger han.

Ministeriet oplyser, at man fremadrettet vil bestræbe sig på at offentliggøre forudsætninger og analysemetoder for at give offentligheden yderligere indsigt i beregningerne for energiøen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.