Energiflop: Grøn strøm til 1,8 millioner danskere er udskudt under den røde regering

Mens bekymringerne for energiforsyningen stiger, bliver der bremset hårdt op for opstillingen af solceller og landvindmøller. Det fremgår af en ny fremskrivning fra Energistyrelsen.

»Virkeligheden er desværre, at udbygningen er gået mere eller mindre i stå,« siger Hans Henrik Lindboe, der er uvildig energiekspert og partner i Ea Energianalyse.

De nye tal viser, at der vil være betydeligt mindre billig grøn strøm i elnettet til at hjælpe danske borgere og virksomheder igennem den aktuelle forsyningskrise.

Alt i alt er myndighedernes forventning til landbaseret vedvarende energi reduceret med 2.900 gigawatttimer (GWh) årligt frem mod 2024, hvis man sammenligner med tidligere estimater. Det svarer til over 1,8 millioner danskeres årlige strømforbrug.

I 2024 kommer der igen fuld fart på udbygningen, og frem mod 2030 er forventningerne til grøn strøm flerdoblet takket være regeringens seneste aftaler på området.

Det hjælper bare ikke noget i forhold til den akutte forsyningskrise.

Mens mange danskere bekymrer sig om den kommende vinter, mener eksperter, at det bliver endnu værre næste vinter. Det hænger sammen med, at Europa formentlig kommer til at tømme gaslagrene i løbet af de kommende måneder, og dermed kan det blive svært at få strøm i stikkontakterne, når kulden sætter ind i slutningen af 2023.

»Tallene bekræfter desværre den frygt, vi har haft igennem længere tid,« siger Venstres energiordfører Carsten Kissmeyer, der mener, at regeringen har overhørt advarslerne.

»Virksomhederne har reageret på usikkerheden om nye tariffer og andre ting. Det har vi forsøgt at gøre noget ved, men vi er konstant blevet mødt med fortællingen om, at det nok skulle gå,« siger Carsten Kissmeyer.

Hos energiproducenten European Energy bekræfter adm. direktør Knud Erik Andersen, at den politiske beslutning om at indføre højere tariffer for at blive tilsluttet elnettet har forsinket og skrinlagt projekter. Især fordi, der endnu ikke er endelig klarhed over, hvad nettilslutningerne koster efter nytår.

»Når vi får en endelig afklaring af, hvordan reglerne er fra 1. januar næste år, så vil vi gå i gang med at redesigne vores projekter til den nye virkelighed. Men usikkerheden om afgifterne har medført, at vi kommer til at opleve en opbremsning i udviklingen af projekter de kommende år. Projekter, som ville kunne have bidraget til en stigende produktion af grøn strøm på land de næste par år,« siger Knud Erik Andersen.

I den konkurrerende virksomhed Better Energy har man samme oplevelse.

Ifølge markedsreguleringschef Peter Bjerregaard betyder de nye tariffer, at Danmark bliver et af de dyreste steder i Europa at opstille vedvarende energi i.

Desuden påpeger han, at mange VE-projekter sættes på pause, fordi det tager flere år for de regionale netselskaber at behandle ansøgninger om at få koblet den grønne elproduktion på det kollektive elnet.

»I dag kan det tage tre, fire eller fem år at få en nettilslutning. Det er jo rigtig ærgerligt, når vi både står i en forsyningskrise og en klimakrise, som begge kræver mere grøn energi,« siger Peter Bjerregaard.

Han opfordrer derfor på det kraftigste den kommende regering til at indføre tidsfrister for, hvor lang tid det må tage at få en nettilslutning.

Carsten Kissmeyer forsikrer, at Venstre som noget af det første vil gå i gang med at fjerne stopklodserne, hvis partiet får serveretten efter valget.

Han vil se på hele styringsmodellen for de forbrugerejede netselskaber, og han er også åben for en tidsfrist på nettilslutninger.

»Vi er gået fra fred til krig. Vi er simpelthen nødt til at kigge hele systemet igennem og få sat turbo på alle processer,« siger han.

I Enhedslisten har energiordfører Søren Egge Rasmussen flere gange luftet sin bekymring for, at man ville sætte udbygningen i stå ved at hæve betalingen for nettilslutning. Alligevel endte han med at bakke op.

»Vi var mange, der var betænkelige ved, om der ville ske den opbremsning, men vi fandt ikke en bedre løsning i forbindelse med behandlingen af det lovforslag. Vi ønsker jo heller ikke, at der er aktører på sol- og vindområdet, der skal tjene alt for mange penge på det her,« siger Søren Egge Rasmussen.

Han mener, at der er flere muligheder for at accelerere udbygningen. Først og fremmest vil han kæmpe for at få gennemført den solcellestrategi, som Enhedslisten fremlagde før valget blev udskrevet, og som bl.a. skal gøre det lettere at bygge solceller på tagene.

I Socialdemokratiet er indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen bestemt ikke opløftet over Energistyrelsens nye fremskrivning.

»Tallene fortæller en historie om, at det går for langsomt. Tempoet er ikke godt nok til at frigøre os fra Putins gas, og det er ikke nok i forhold til at takle klimaforandringerne,« siger han.

Før sommerferien fremlagde indenrigsministeren planer om at firedoble den landbaserede vedvarende energi frem mod 2030. Det handler bl.a. om at give kommunerne bedre muligheder for at placere sol- og vindprojekter i det åbne land, ligesom man vil udpege 10-15 store energiparker.

»Vi taler om sol og vind på et areal, der svarer til Mors,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Det virker formentlig på den længere bane, men ifølge energiproducenterne har I selv bremset udbygningen på den korte bane ved at indføre nye høje tariffer for nettilslutning. Var det smart?

»På trods af den tarifdiskussion, der har været, er det mit klare indtryk, at det stadig er attraktivt for branchen at investere i vedvarende energi,« siger Christian Rabjerg Madsen.

Anerkender du, at I selv har hældt grus i maskineriet?

»Jeg tør ikke sige, om det har haft en effekt i forhold til at få mere vedvarende energi op,« siger han.

Interesseorganisationen Green Power Denmark repræsenterer både producenterne af vedvarende energi og de netselskaber, som beskyldes for at sove i timen. Afdelingschef Jakob Klivager Vestergaard mener dog ikke, at man kan klandre netselskaberne.

»Generelt er det vores indtryk, at ansøgningerne bliver behandlet indenfor en tidshorisont, som man med rimelighed kan forvente. Men selvfølgelig kan der være enkelte undtagelser,« siger han og opfordrer politikerne til at give netselskaberne større manøvrerum til at forberede sig på fremtidens udbygning af vedvarende energi.

»Det vil være en stor hjælp med et grønt tillæg og mulighed for at udbygge elnettet på forkant – altså inden udviklerne kommer med konkrete projekter.«