60 pct. af fabrikkerne er lukket: Gødningskrise truer fødevareforsyningen
De høje gaspriser medfører, at produktionen af kunstgødning i hele Europa er skruet ned på vågeblus. Resultatet er et lavt udbud og ekstremt høje priser, som kan forlænge den globale fødevarekrise.
Mere end halvdelen af Europas fabrikker til produktion af kunstgødning er lige nu lukket som følge af de høje gaspriser.
Konsekvensen er et lavt udbud og ekstremt høje priser, som kan forlænge den globale fødevarekrise.
»Lige nu er omkring 60 pct. af kapaciteten i Europas gødningsindustri lukket ned som følge af de høje gaspriser. Det er en fuldstændig overvældende situation, som er uden fortilfælde,« oplyser Jacob Bagge Hansen, adm. direktør for brancheorganisationen Fertilizers Europe, der repræsenterer de europæiske gødningsproducenter.
Mere end halvdelen af sektorens produktionskapacitet i Europa har været lukket siden midten af august, hvor gaspriserne steg lodret. Udgiften til gas tegner sig for omkring 80 pct. af de variable omkostninger, der er knyttet til produktionen af kunstgødning.
Gassen har den seneste tid været så dyr, at gødningsproducenterne lukker fabrikker, fordi de vurderer, at den færdige vare bliver så dyr, at kunderne – landmændene – står af.
Resultatet er lige nu et lavt udbud, som sælges til historisk høje priser:
»Prisen på gødning har udviklet sig vildt. På to år er prisen mere end tredoblet fra omkring 190 kr. til omkring 650-800 kr. pr. 100 kilo. Landmanden kan nu komme til at betale en kvart million kr. for et læs gødning,« fortæller Henning Fogh, adm. direktør for grovvaredivisionen hos Danish Agro.
Han tilføjer, at »der er ingen tegn på, at priserne kommer til at falde de kommende måneder. Tværtimod vil prisen formentlig stige lidt frem mod foråret, fordi udbuddet er så lavt.«
Henning Fogh vurderer, at de danske landmænd sandsynligvis vil kunne få de nødvendige mængder af gødning til sæsonen 2022/23.
»De kan dog ikke nødvendigvis få de typer gødning, de ønsker, hvilket i nogle tilfælde kan påvirke udbytterne. Selv om de danske landmænd har adgang til de nødvendige mængder af gødning, vil jeg tro, at forbruget af gødning falder – simpelthen fordi prisen er blevet så høj,« siger Henning Fogh.
Situationen er langt mere alvorlig i udviklingslandene og i lande, som har været afhængige af gødningsimport fra Rusland og Belarus.
»Der er lande, som kan komme til at mangle gødning, fordi de har haft tradition for at købe en stor del af deres gødning i Rusland eller Belarus. Man kan ikke afvise, at der er lande med lav betalingsevne, som ender med at mangle gødning, fordi de ikke kan betale de ekstremt høje priser, som aktuelt præger markedet,« påpeger Henning Fogh, Danish Agro.
Kapaciteten i gødningsindustrien i Europa er gearet til at skulle køre uafbrudt for at levere de mængder, der er brug for i markedet. Den produktion, der mistes nu, mens fabrikkerne ligger stille, vil altså komme til at mangle et eller andet sted i markedet. De velstående lande i Europa vil formentlig lukke størstedelen af hullet med øget import af gødning, mens en række udviklingslande bliver skubbet ud af markedet.
»De meget høje priser og det lave udbud af kunstgødning vil formentlig medføre, at landmænd i vores del af verden vil spare på gødningen, mens man i fattigere lande slet ikke får råd til at købe kunstgødning. Det vil alt andet lige resultere i, at den globale produktion af landbrugsråvarer bliver lavere, hvilket vil fastholde priserne på et højt niveau og forlænge fødevarekrisen,« vurderer seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Hos Fertilizers Europe advarer Jacob Bagge Hansen mod, at man i Europa forsøger at løse en potentiel mangel på kunstgødning ved at øge importen.
»Omkring halvdelen af fødevareproduktionen i Europa er afhængig af kunstgødning. Derfor bør gødningsproduktionen anses for kritisk infrastruktur, og det er uholdbart på et så afgørende område at gøre sig afhængig af importerede råvarer,« mener Jacob Bagge Hansen.
Det er produktionen af ammoniak, der tegner sig for langt størstedelen af energiforbruget på gødningsfabrikkerne. Nogle af de europæiske fabrikker – men langt fra alle – har teknisk og praktisk mulighed for at modtage flydende ammoniak fra blandt andet USA og Trinidad og Tobago. Her er gaspriserne og dermed produktionsomkostningerne meget lave, hvilket gør det lønsomt at importere den flydende ammoniak til Europa, selv om den er pålagt en told på 5 pct. af værdien.
Medlemmer af Europa-Parlamentet har foreslået at fjerne importtolden. Ifølge Jacob Bagge Hansen er tolden imidlertid så beskeden, at den reelt ikke udgør en barriere for importen.
»Vi er alligevel modstandere af at fjerne tolden, fordi det sender et meget uheldigt signal. Vi har lige erfaret, hvor farligt det var at være afhængig af importeret gas. Hvis man fjerner tolden, er det et signal om, at man nu er indstillet på at øge afhængigheden af importeret ammoniak. Man udskifter dermed den ene afhængighed med den anden,« mener Jacob Bagge Hansen, Fertilizers Europe.
Han tilføjer, at: »Den rigtige løsning er, at sikre industrien adgang til stabile leverancer af gas til rimelige priser, som gør det muligt at opretholde en konkurrencedygtig europæisk produktion af kunstgødning.«
Hos Vestjyllands Andel påpeger adm. direktør Steen Bitsch, at de ekstremt høje priser på kunstgødning stiller store krav til selskabernes likviditet.
»Man skal være forholdsvist robust for at kunne være i dette marked. De rige lande kan nok være med, mens andre aktører bliver presset ud af et marked, som er præget af mindre mængder og meget høje priser. Jeg vil betegne det som et ”bukke-marked”. Man må bare acceptere de mængder og priser, man bliver tilbudt. Der er ikke så meget at forhandle om,« siger Steen Bitsch.