Danskernes realløn får tæsk - her er økonomernes forklaring

Bekymring for høje elregninger og dyre dagligvarer er en realitet i mange danske hjem. Et blik på lønsedlen er ingen trøst, for mens inflationen er historisk høj, er lønnen slet ikke fulgt med.

Lønudviklingen overrasker flere økonomer, blandt andre Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Lønudviklingen har været overraskende lav i lyset af, at det har været et ret stramt arbejdsmarked, og ledigheden har været nede og runde det laveste niveau siden 2008. Beskæftigelsen er rekordhøj, og antallet af stillingsopslag var helt vilde for bare et halvt år siden,« siger han.

Lønstigningstakten har stort set været uforandret igennem 2022 sammenlignet med sidste år. I tredje kvartal steg lønningerne med 3,5 pct. på årsbasis, ifølge det såkaldte lyntal fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal, men i lyset af et inflationstal på 10 pct. i september er det et reallønstab, der kan mærkes. Lønudviklingen holder langt fra trit med inflationen.

Hos IDA - Ingeniørforeningen i Danmark - som er fagforening og interesseorganisation for højtuddannede med teknologisk, naturvidenskabelig eller it-baggrund - har cheføkonom Thomas Søby også undret sig over lønudviklingen.

»Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvorfor vi ikke har set et større pres fra lønmodtagerne,« siger han med henvisning til, at manglen på arbejdskraft fortsat er en produktionsbegrænsende faktor for mange virksomheder.

Alene i it-branchen er der på bare et år kommet 6.385 flere fuldtidsansatte, men lønnen er fladet ud.

Thomas Søby peger på den økonomiske og geopolitiske usikkerhed som en mulig medvirkende faktor til, at lønnen ikke er fulgt med inflationen.

»Jeg tror, der er en vis risikoaversion, både hos virksomhederne og lønmodtagerne. Selvom det her er en hel anden krise end finanskrisen, kan folk godt stadig huske, hvordan det var under finanskrisen, da huspriserne faldt, og folk blev arbejdsløse,« siger han.

Erik Bjørsted er cheføkonom i Dansk Metal, og han er ligesom Jeppe Juul Borre og Thomas Søby overrasket over, at høj inflation og høj beskæftigelse ikke har ført lønstigninger med sig.

Ifølge Bjørsted er der ingen åbenlys forklaring på, hvorfor lønudviklingen halter så meget efter inflationen. Han mener imidlertid, at arbejdsgiverne er »sluppet billigt« i lyset af den generelle mangel på kvalificeret arbejdskraft.

»Min bedste forklaring er, at den her krise har sat sig i folks hoveder, så man er mindre tilbøjelig til at tage en chance og bede om lønforhøjelse eller skifte job,« siger Erik Bjørsted og uddyber.

»Energikrisen fylder meget i folks hoveder, og bekymringen er nok blevet større hen over sensommeren og efteråret. Det kan godt gøre, man bliver lidt mere tilbageholdende.«

Bjørsted tilføjer, at der ifølge ham er plads til højere lønstigninger uden risiko for, der bliver sat en løn-prisspiral i gang.

Den analyse er Anders Borup Christensen imidlertid ikke enig i. Han er cheføkonom i DA - Dansk Arbejdsgiverforening - og anerkender, at lønudviklingen ikke er fulgt med inflationen. Men løsningen er ikke at sætte lønnen kraftigt op, lyder det.

»Hvis vi gør det, så får vi en løn-prisspiral, som Lars Rohde (direktør for Danmarks Nationalbank, red.) også har advaret imod. Det vil forlænge krisen. I min optik handler det her om at få styr på inflationen og dermed på sigt komme tilbage til en situation, hvor reallønnen igen vokser,« siger han.

»Vi kommer hurtigst ud af den her krise, hvis der bliver ført en stram pengepolitik fra Frankfurt og vi herhjemme fører en stram finanspolitik,« lyder det videre.

Ifølge Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank er der ingen risiko for en løn-prisspiral lige nu. Han mener i øvrigt heller ikke, at lønudviklingen kun skal tilskrives usikkerheden i økonomien. Med mangel på arbejdskraft havde han forventet at se lønstigninger allerede før, usikkerheden drønede i vejret.

»Ni måneder tilbage stod man med en risiko for overophedning af dansk økonomi. Det var ikke der, vi endte. Nu er priserne steget, men lønningerne er ikke fulgt med. Det rammer forbruget og danskerne benhårdt,« lyder det fra Jeppe Juul Borre.

Arbejdsmarkedets parter står over for overenskomstforhandlinger i foråret.