Asos-aktien bløder: Selskabet har brug for penge for at klare fremtiden
Anders Holch Povlsen er storaktinær i modebrandet Asos. Selskabets aktie er mandag faldet til det laveste niveau i 12 år.
Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen skal langt tilbage i arkiverne, hvis han skal finde en dag, hvor det har set værre ud for det britiske modebrand Asos.
Mandag har selskabets aktie taget et gevaldigt dyk.
Efter middag er Asos-aktien faldet med mere end 11 pct. Aktien handles til 470,4 pence, hvilet er det laveste niveau siden marts 2010.
Anders Holch Polvsen er den største aktionær i Asos, som ifølge Reuters selv har anerkendt, at det har behov for friske penge for at klare sige gennem usikre tider.
»Asos bekræfter, at det er i de afsluttende faser for at nå til enighed om de fremtidige finansielle betingelser i sin revolverende kreditfacilitet, som udløber i juli 2024,« lyder det ifølge medie i en udtalelse fra Asos.
Flere udenlandske medier skriver, at Asos forhandler med flere långivere for at ændre vilkårene for de 350 mio. pund, som selskabet har mulighed for at låne de kommende to år.
Udfordringer med Asos har ramt Anders Holch Povlsen hårdt.
I juni forsvandt han nærmest ud af det blå fra Bloombergs liste over verdens rigeste. En liste, som han ellers løbende har været en del af.
Det kræver en formue på omkring 5 mia. dollars at være blandt de 500 rigeste på Bloombergs liste.
Anders Holch Povlsens ejerandele i Asos er placeret i familiekoncernen Heartland. Herigennem ejer hans også Bestseller og har større aktier i Zalando, About You.
I forbindelse med rekordregnskab for Bestseller udtalte Holch Povlsen forleden, at onlinesalget for første gang har modvind,
»Onlinemarkedet har haft nogle gode år, og så er det måske ok, at det ændrer sig en smule. Vi er i en tid lige nu, hvor der er et blandet billede ude på markederne med forsigtige forbrugere udløst af den globale økonomiske situation,« sagde Anders Holch Povlsen omden generelle udvikling i det digitale salg.
Anders Holch Povlsen ejer 26 pct. af aktierne i Asos.