Erhverv

N1-direktør om skiftende priser: »Det absolut nemmeste for os som selskab vil være at køre med en flad nettarif«

Mens f.eks. Ewii, Energi Fyn og Andel-ejede Radius og Cerius fra årsskiftet overgår til en ny prismodel med vekslende priszoner, er nogle elnetselskaber gået i tænkeboks.

Artiklens øverste billede
N1 er med knap 750.000 kunder Jyllands største elnetselskab. Her er en montør i færd med at skifte kabler på N1's transformerstation ved Skelund i Himmerland. Foto: Casper Dalhoff

En ny prismodel med indbyggede prisstigninger er klar til landets 2,8 mio. private elkunder den 1. januar.

Prismodellen indebærer bl.a., at det bliver markant dyrere at bruge strøm i tidsrummet kl. 17-21. Det er dog ikke alle landets 40 elnetselskaber, der kommer til at tage den nye prismodel i brug fra årsskiftet.

I NRGi-ejede Konstant med ca. 225.000 elkunder i Østjylland forklarer kommunikationschef Tommy Jakobsen, at man fortsætter med den hidtidige prismodel - i hvert fald frem til den 1. april.

»Der er ikke taget en endelig og formel beslutning om, hvorvidt vi overgår til den nye prismodel på det tidspunkt, men eventuelle ændringer vil blive varslet fire måneder før ikrafttræden,« skriver Tommy Jakobsen i en mail til Finans.

Norlys, der er landets næststørste energikoncern og ejer af elnetselskabet N1, hopper heller ikke ombord i den nye prismodel – i energibranchen døbt tarifmodel 3.0 - fra årsskiftet.

»Men målet er stadig, at vi skal over på tarifmodel 3.0,« siger Jens Tang, vice president i N1 med knap 750.000 kunder.

Ifølge Jens Tang gemmer den nye prismodel nemlig på flere gode elementer ud over hovedformålet, som er at flytte rundt på elforbruget og dermed tage toppen af spidsbelastningerne i elnettet. Det sker gennem brug af forskellige priszoner spredt ud over døgnets 24 timer.

»På den måde vil tidsdifferentieringen være med til at spare en masse investeringer og de deraf afledte udgifter. Lige meget hvordan man vender og drejer tingene, så vil regningen altid ende hos elkunderne. Så kan det her få folk til at bruge el på andre tidspunkter af døgnet, vil vi undgå nogle investeringer, og elkunderne vil samlet set spare nogle penge,« siger Jens Tang.

Der er elkunder, som ser den nye prismodel som rent optrækkeri fra elnetselskabernes side?

»Nogle vil opleve, at det bliver lidt dyrere. Andre vil opleve, at det bliver billigere. Det absolut nemmeste for os som selskab vil være at køre med en flad nettarif. Vi vil samtidig få masser af arbejde med udbygning af elnettet. Men for elkunderne og samfundet er det på ingen måde den billigste løsning,« siger Jens Tang.

N1-bestyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om udrulning af tarifmodel 3.0.

Nogle vil opleve, at det bliver lidt dyrere. Andre vil opleve, at det bliver billigere.

Jens Tang, vice president i N1

Selv om den nye prismodel er sparket til hjørne, har N1-ledelsen varslet stigende nettariffer fra årsskiftet.

Prisstigningen forklares først og fremmest med stigende udgifter til indkøb af den strøm, der går tabt, når elnetselskaberne transporterer strøm rundt på elnettet – det såkaldte nettab.

I dag betaler N1-kunder 1,03 kr. i nettarif for hver forbrugt kilowatt-time (kWh) i tidsrummet kl. 17-20. Fra årsskiftet stiger prisen til 1,32 kr. – en stigning på 28 pct.

På samme vis vil de 225.000 Konstant-kunder blive ramt af prisstigninger, lyder meldingen.

»De varslede ændringer i tarifferne, som træder i kraft den 1. januar 2023, skyldes udelukkende de højere omkostninger til at dække nettabet som følge af højere elpriser. Der er altså ikke tale om en fremtidig prismodel,« skriver Tommy Jakobsen.

I Konstant skrues der 23 pct. op for nettariffen i tidsrummet kl. 17-20, så prisen fra årsskiftet lyder på 0,53 kr. I resten af døgnet vil prisen ligge på 0,20 kr.

Alligevel slipper N1- og Konstant-kunder billigt sammenlignet med f.eks. Cerius- og Radius-kunder.

Den hovedrige Andel-koncern, der ejer de to sjællandske elnetselskaber, skifter til den nye prismodel den 1. januar. Sammen med øgede udgifter til nettab betyder det, at de knap 1,2 mio. private Cerius- og Radius-elkunder fra nytår skal betale henholdsvis 1,83 kr. og 1,91 kr. i nettarif i tidsrummet kl. 17-21.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.