Erhverv

Milliarderne står klar, hvis det ender med en konflikt

Mens man fra Dansk Industris side er åben omkring, hvor mange penge man har i tilfælde af en konflikt, ser det lidt anderledes ud på den anden side af bordet.

Artiklens øverste billede
Onsdag begyndte overenskomstforhandlingerne for godt 600.000 privatansatte, da topforhandlerne fra Dansk Industri og Danske Metal/3F mødtes første gang. De skal forhandle den toneangivende industrioverenskomst, som dækker godt 230.000 ansatte. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen.

Overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Industri og fagforeningerne i CO-industri er skudt gang, og selv om det naturligvis er uklart på dette tidspunkt, hvor det ender, er der en risiko for konflikt. Hvis det ender i en konflikt, er der flere milliarder kroner klar på sidelinjen på begge sider af bordet i form af strejkekasser.

Det er dog svært at sætte et præcist beløb på, for det er ikke alle steder, man ønsker at oplyse størrelsen på strejkekassen. Det viser en rundspørge til de største parter på begge sider af forhandlingsbordet.

I 3F sætter man ikke noget konkret beløb på, men man henviser til offentligt tilgængelige tal på sin hjemmeside. Dokumentet »3F Hoved- og nøgletal«, som inkluderer »konfliktformål« og »midler særlige formål«, viser, at 3F i 2021 havde en egenkapital på 7,5 mia. kr. 3F har ikke ønsket at komme med yderligere kommentarer.

I HK Privat holder man kortene helt tæt til kroppen.

»HK Privat ønsker ikke at oplyse, hvor meget der er i strejkekassen. Men skulle vi ende i en konflikt, kan vi støtte vores medlemmer med fuld løn,« oplyser fagforbundet til Finans.

Det samme gør man i Dansk Metal, hvor man heller ikke ønsker at oplyse et tal.

På arbejdsgiversiden er man mere åben omkring strejkekassens størrelse. I Dansk Industri har man den såkaldt konfliktfond, som virksomhederne har mulighed for at få penge fra, hvis en konflikt rammer. Fra den seneste årsberetning fra DI fremgår det, at der DI’s Konfliktfond har en egenkapital på 4,9 mia. kr.

Hvorvidt det ender med en konflikt eller ej, er selvfølgelig uvist på nuværende tidspunkt. Men ifølge forskningscenteret FAOS ved Københavns Universitet, der har specialiseret sig i arbejdsmarkedsstudier, er risikoen for en storkonflikt på det højeste niveau i mange år.

»Vi står overfor en historisk svær overenskomstfornyelse. Lønmodtagerne har for første gang i mange år oplevet, at reallønnen er faldet. Det er svært at se, at forhandlerne kan lande en aftale med lønstigninger, der redder reallønnen, og spørgsmålet er, om de kan finde noget som helst andet, der kan kompensere for det,« har centerleder ved FAOS Søren Kaj Andersen tidligere udtalt til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.