Erhvervsbosser i fælles offensiv for mere havvind

Slip uanede mængder havvind fri og spark døren ind til et konkurrencedygtigt grønt Danmark og masser af arbejdspladser.

Sådan lyder bønnen fra Dansk Industri og Dansk Erhvervs topchefer, Lars Sandahl Sørensen og Brian Mikkelsen. Anledningen er forrige uges bombe, som Energistyrelsen detonerede, da man valgte at sætte sagsbehandlingen af samtlige støttefri havvindparker, de såkaldte åben dør-projekter, i bero på ubestemt tid.

»Grotesk«, »besynderligt« og »forundret« er blot nogle af de prædikater, som de to chefer påklistrer beslutningen.

Pulsen er den efterfølgende uge kommet ned, men holdningen er uændret. Det er fuldstændig uacceptabelt at sætte så store mængder grøn energi på pause, lyder det fra erhvervsbosserne, som for at understrege alvoren giver et sjældent dobbeltinterview med Finans på neutral grund hos Copenhagen Infrastructure Partners i Københavns Nordhavn.

»Er vi for bombastiske,« spørger Lars Sandahl Sørensen retorisk.

»Det synes jeg ikke. Dette er et definerende øjeblik i Danmark og Europas historie. Kommer vi til at levere et reelt grønt samfund til vores børn og børnebørn, eller gør vi ikke? Det er det, vi skal beslutte nu.«

»De første projekter er begyndt at falde fra. Vi er nødt til at råbe vagt i gevær. Dette er et afgørende øjeblik for Danmarks grønne omstilling og forretningsmulighederne i dette land,« istemmer Brian Mikkelsen.

Ifølge Energistyrelsen er det en potentiel uoverenstemmelse med EU’s statsstøtteregler, som betyder, at man ser sig nødsaget til at sætte sagsbehandlingen af op mod 21 gigawatt (GW), knap en tidobling af den nuværende mængde havvind, i bero.

»Vi har en regering, som vil den grønne omstilling og har kæmpe ambitioner, og firmaer, som vil investere massivt i den grønne omstilling. Derfor er det så forbandet ærgerligt, at nogle embedsmænd får lukket det ned,« siger Brian Mikkelsen.

»Vores tilgang er: Kør! Vi kan ikke vente,« siger Lars Sandahl Sørensen.

Hvis Danmark tøver nu, risikerer vi, at de grønne investeringer flygter over Atlanten til USA eller andre lande, hvor der ikke er benspænd, advarer de to topchefer. Politisk jagter Danmark derfor en hurtig afklaring med EU, hvilket de to erhvervsbosser glæder sig over.

»Jeg deler aktørernes frustration, og jeg er enormt ærgerlig over situationen. Danske virksomheder har en lederposition inden for grøn omstilling, og den skal fastholdes. Regeringen har på ingen måde til hensigt at bekæmpe havvindmøller. Tværtimod. Vi skal have dem op,« skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i en kommentar til Finans.

»Vi arbejder på at få en hurtig afklaring, og det har Kommissionen tilkendegivet, at den vil bidrage til. Der er dialog med Kommissionen på alle niveauer, og det fortsætter, til vi er i mål. Det har højeste prioritet.«

Der er dog også dem, der roser beslutningen om at sætte ordningen i bero på ubestemt tid.

Ikke af hensyn til lovmæssigheden, men nærmere samfundsøkonomien. I december 2021 resulterede det seneste statslige havvindudbud i, at der blev sendt op mod 2,8 mia. kr. i statskassen. Dermed blev åben dør-ordningen, hvor staten ikke modtager nogen betaling, af visse anset for at være for lukrativ.

»Det er en alt, alt for stor gave til de private virksomheder,« har adm. direktør for tænketanken Kraka, Peter Mogensen, sagt til Finans.

De to erhvervsbosser anfægter, at den bombastiske retorik er ansporet af et gold rush mod Nordsøen, hvor selskaber vil spinde guld på fælles naturressourcer.

»Det er simpelthen forkert og nærmest tarveligt at sige, at det nok bare er fordi, at der ligger en kæmpe guldgrube ude i havet, som alle vil have fingrene i. Det ved vi nemlig ikke. Vi tror, det er en god forretning, men vi ved, at det er en vigtig forretning,« siger Lars Sandahl Sørensen.

»Når vi argumenterer for noget, så er det for at skaffe arbejdspladser og udvikling til Danmark. Konsekvensen af dette vil blot være, at vi får færre investeringer i Danmark.«

Konkret vil et generisk åben dør-projekt på en gigawatt med tilhørende brintanlæg give en bruttoværditilvækst på 30,5 mia. kr. over en trediveårig levetid, mens der skabes tusindvis af arbejdspladser. Ikke mindst under byggefasen, hvor et projekt på en gigawatt havvind og en gigawatt brintanlæg vil skabe omkring 3.800 årsværk.

Det viser en analyse, som revisionshuset KPMG har udført for Ørsted og CIP, selskaberne som står bag størstedelen af havvindprojekterne under den nu skindøde ordning. Hvis de tal ganges op til den mængde havvind, som der løb ansøgninger ind på gennem ordningen forrige år, får man »astronomiske tal«, siger Dansk Erhvervs topchef. Ifølge Dansk Industri kan den danske stat gå glip af ca. 180 mia. kr. i fremtidige skatteindtægter, hvis de mange havvindprojekter droppes.

»Det er ikke bare nogle selskaber, som skal have adgang til nogle havarealer. Det er vores samfunds velstand og den grønne omstilling, der er på spil,« slår Lars Sandahl Sørensen fast.

»Vi bliver mere uafhængige af Putins gas, vi får billigere elregninger til virksomhederne og danskerne, og vi får opbygget en industri herhjemme, som kan skaleres og sælges til udlandet,« siger Brian Mikkelsen.

Helt så galt står det dog næppe til, påpeger Tænketanken Kraka. Tallet som Dansk Industri og Dansk Erhverv refererer til, regner nemlig kun på den aktivitet, der stammer fra de pågældende projekter, mens aktivitet, der fortrænges andre steder i økonomien, ignoreres, kommenterer tænketanken.

Med andre ord vil de mange milliarder kr. i skatteindtægter ske på bekostning af andre skatteindtægter, når ingeniøren arbejder på havvindparken fremfor et datacenter.

»De begrænsninger beskriver KPMG da også med åben pande. Men problemet opstår, hvis resultaterne kommunikeres på den måde, at vi går glip af 180 mia. kr. i skatteindtægter, hvis ikke de pågældende projekter bliver til noget. Det gør vi ikke,« konkluderer seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen.

Finans har desuden forsøgt at få en kommentar på KPMG’s analyse fra Klimarådet, som har afvist grundet travlhed.

Hvis det er sådan, at det er et spørgsmål om penge for staten, er selskaberne villige til at spæde til statskassen. Det har både CIP, Ørsted og Copenhagen Energy tidligere åbnet op for i Finans, og lobbybosserne gentager det.

»For os er det ikke et spørgsmål om økonomi. Det er bare et spørgsmål om, at vi ønsker en klar politisk beslutning. Det er fair nok, hvis selskaberne skal betale for det. Det er fint og godt. Men lad os nu bare komme i gang,« siger Brian Mikkelsen.

Åben dør-ordningen, som er blevet sat i bero, har eksisteret siden 1999 og har nærmest ligget ubrugt hen, siden sin tilblivelse. Lige indtil forrige sommer, hvor det pludseligt væltede ind med ansøgninger fra selskaber, som vil bygge havvind i de danske farvande uden så meget som en krone i statsstøtte.

Oceaner af havvind, som ingen indtil for nyligt havde forventet ville komme. Nu beskriver I det nærmest som en demontering af den grønne omstilling, fordi ansøgningerne er sat i bero en uge eller to. Hvorfor har det så stor betydning?

»Hver eneste dag du venter, har den konsekvens, at vi risikerer færre investeringer i den grønne omstilling. De penge ryger til andre lande såsom USA, som har deres IRA [Inflations Reduction Act, red.]. Vi står med en Heinz ketchupflaske, som vi kan slå med. Nu står projekterne derude. Nu kan vi sætte møllerne op. Nu er mulighederne der. Men alle andre lande jagter også de her investeringer,« siger Brian Mikkelsen.

»Selskaberne står klar i stalden med 33 havvindprojekter og vil bare ud på galopbanen og give den fuld gas. Det er drønhamrende ærgerligt. De er vilde derude,« siger Lars Sandahl Sørensen og slår ud med armene mod CIPs hovedkontor, hvis hjerte vi befinder os i.

Ærgrelsen er enorm i industrien, lader de to topchefer vide. Man føler, at man er blevet hidkaldt til at stå i frontlinjen for at levere løsningerne til en klimakatastrofe, som Lars Sandahl Sørensen konsekvent omtaler det, men når det så kommer til stykket, vælger myndighederne at trække stikket.

»I EU taler man om at støtte grøn omstilling gennem strategisk statsstøtte. I Danmark sætter vi det på pause og siger, at det kan være ulovlig statsstøtte. Det er derfor, at jeg og Brian taler så passioneret om det. Det er grotesk,« slår Lars Sandahl Sørensen fast.

»Når man sætter noget i stå, risikerer det at dø. Det er ikke for at lyde dramatisk, men det er realiteten,« slår Brian Mikkelsen fast.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard understreger, at der ikke har været anden udvej end at sige stop for sagsbehandlingen.

»Energistyrelsen har i dialog med statsstøttesekretariatet vurderet, at risikoen for at vi befinder os på den forkerte side af EU-retten, er så stor, at sagsbehandlingen af alle verserende sager under ordningen skulle stilles i bero,« skriver ministeren.

Energistyrelsen har lagt det åbent frem, siger ministeren, hvilket giver de private aktører mulighed for at reagere ud fra samme vidensniveau som ministeriet.

»Opstillerne er heller ikke tjent med at få sagsbehandlet endsige tildelt en tilladelse til et projekt, hvor der er stor risiko for, at den viser sig ulovlig.«

Rettet den 17. februar kl.12.00: Frederik Læssøe Nielsens citat er ændret fra:

»De begrænsninger beskriver KPMG da også med åben pande. Men problemet opstår, hvis resultaterne kommunikeres på den måde, at vi går glip af knap 200 mia. kr. i aktivtet, hvis ikke de pågældende projekter bliver til noget. Det gør vi ikke,« konkluderer seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen.

til

»De begrænsninger beskriver KPMG da også med åben pande. Men problemet opstår, hvis resultaterne kommunikeres på den måde, at vi går glip af 180 mia. kr. i skatteindtægter, hvis ikke de pågældende projekter bliver til noget. Det gør vi ikke,« konkluderer seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen.

FINANS beklager fejlen.