Så meget arbejder danskerne hjemmefra
Under coronanedlukningerne blev mange danskere tvunget til at arbejde hjemmefra. Teams og Zoom blev hverdagskost, og elementer derfra har vi ikke sluppet endnu. Antallet af danskere, der somme tider arbejder hjemmefra, er stadig langt højere end før corona.
Mundbind og coronapas er for længst pakket væk og glemt. Men nogle levn fra coronapandemien hænger fast i vores hverdag. Deriblandt danskernes lyst til at arbejde hjemmefra.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne stadig arbejder mere hjemmefra end før corona. Dog er der sket et lille fald på 4 pct. fra 2021 til 2022.
Undersøgelsen har kigget…

