Afgørende gennembrud: Kornprisen falder som en sten

På råvarebørserne er prisen på hvede onsdag aften brudt gennem et afgørende støtteniveau, som åbner for en ny runde af prisfald.

Prisen på hvede er nu tilbage på samme niveau som lige inden Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022.

»En periode med høje priser har fået nogle af de fattige importnationer til at trække sig fra verdensmarkedet, mens mange svineproducenter har tømt deres stalde, fordi det er for dyrt at købe korn til foder. Dermed falder efterspørgslen, og samtidig er vi nu i en situation, hvor det vælter ud i markedet med billigt korn fra Australien, Rusland og Ukraine,« forklarer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

På råvarebørserne har prisen på korn været faldende siden midten af februar, og i denne uge er faldet accelereret. De handlende har længe holdt nøje øje med støtteniveauet omkring 275 euro pr. ton hvede. Den 23. januar var priserne kortvarigt nede at røre ved dette niveau, men blev straks sendt retur opad.

Onsdag faldt priserne imidlertid gennem støtteniveauet og lukkede i 272,50 euro for et ton hvede leveret i maj.

»Det er et klart gennembrud,« vurderer Palle Jakobsen.

Når tidligere bundniveauer brydes, kan det udløse en automatisk reaktion fra de algoritmer, der er programmeret til at reagere på bruddet ved at udløse salg. Det kan samtidig ændre psykologien i markedet, hvor en del sælgere længe har siddet med korslagte arme i fast forvisning om, at priserne snart ville begynde at stige.

»Over hele Europa sidder der nu landmænd, som i disse dage mister troen på, at priserne kommer til at stige igen. De sælger nu ud, fordi de frygter, at priserne kan falde endnu mere. Dermed bliver prisfaldene selvforstærkende,« påpeger Palle Jakobsen.

Mens sælgerne således får travlt, kan bruddet på støtteniveauet få køberne til at indtage en mere afventende position. Det kunne jo være prisen faldt yderligere. Dermed ændres magtbalancen i markedet, som det seneste år har været præget af dramatiske udsving.

Prisen på korn ramte i majs 2022 et historisk toppunkt på 425 euro, men faldt allerede i juni til 320 euro og tog endda en tur opad til 360 euro i oktober, da Rusland truede med at trække sig ud af den aftale, der sikrer Ukraines korneksport.

Aftalen blev i sidste ende forlænget yderligere tre måneder til midt i marts 2023, og siden er priserne fortsat nedad mod det foreløbige bundniveau, der er nået i dag.

Palle Jakobsen vurderer, at der nu er åbnet for prisfald ned mod 210-220 euro.

»Markedet har lært at leve med krigen i Ukraine og man tror ikke længere på, at Rusland vil trække sig ud af eksportaftalen. Sandheden er jo, at en meget stor del af det korn, der eksporteres ud af Sortehavet, købes af Ruslands forbundsfæller i Nordafrika og Mellemøsten,« siger Palle Jakobsen.

Hos AgroMarkets påpeger markedsanalytiker Per Brems Jensen, at Kina netop har ”anbefalet” Rusland at forlænge kornaftalen, der sikrer Ukraines eksport af landbrugsvarer til verdensmarkedet.

»Det var et tydeligt vink med en vognstang fra storebror, som meddeler, at aftalen skal forlænges. Dermed forsvinder endnu et usikkerhedselement ud af markedet, hvor der lige nu ikke rigtigt er nyheder, som kan sende priserne op. Lagrene er i Europa er fyldt godt op med billig majs og hvede fra blandt andet Ukraine. Man kan ikke udelukke, at der på et tidspunkt opstår panik blandt de aktører, der stadig har store usolgte mængder. Det er en latent risiko,« vurderer Per Brems Jensen.

Det billige korn og majs fra Ukraine har ikke alene fyldt siloerne overalt i Spanien, men strømmer også over land ind i Østeuropa, hvor lagrene efterhånden også er fyldte.

Ifølge en analyse fra Agrocom finder lastbilerne med ukrainsk korn nu vej endnu længere mod nord og vest til Holland, Belgien og Nordvesttyskland.

Dermed skal sælgerne fra blandt andet Danmark ud på verdensmarkedet for at finde købere, og her foregår handlen i skarp konkurrence med den billige hvede fra blandt andet Australien og Rusland.

Lige nu peger alle pile således nedad, men det bliver de næppe ved med.

»Vi har tidligere – eksempelvis i 2008 og 2014 – set perioder med store prisfald, som var udløst af en voldsom stigning i produktionen. Sådan er det ikke denne gang. Planteavlerne er tynget af stærkt stigende omkostninger, og i det meste af den vestlige verden er politikerne enige om at skrue ned for produktionen af fødevarer for at gavne miljøet. Derfor ser vi ikke vilde produktionsstigninger. Det er i stedet faldende efterspørgsel, der trykker priserne, og når de kommer tilstrækkeligt langt ned, vender kunderne tilbage godt hjulpet af stigende lønninger og faldende energipriser,« vurderer Palle Jakobsen.