Energichef sender ansvaret for trecifrede millionbonusser videre
Bestyrelsen i Energi Danmark indledte i efteråret en undersøgelse af en hemmeligholdt aftale indgået mellem den daværende direktør og ledende medarbejdere, oplyser bestyrelsesformand Jesper Hjulmand.
I mere end et år holdt den nu forhenværende direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, gyldne bonusaftaler hemmelig for sin bestyrelse.
Det hævder Energi Danmarks bestyrelsesformand, Jesper Hjulmand, i en skriftlig udtalelse til Finans.
Først i efteråret 2022 blev bestyrelsen orienteret om bonusaftalerne, der - som Finans har afsløret - åbnede for bonusser på mellem 250 mio. kr. og 300 mio. kr. til ledende medarbejdere.
»Bestyrelsen modtog første gang orientering om forøgede hensættelser til bonus ultimo maj 2022. Bestyrelsen fik på det tidspunkt ikke indsigt i selve aftalen. Det var først i det sene efterår 2022, at bestyrelsen fik indsigt i selve aftalen,« udtaler Jesper Hjulmand.
»Det førte til den undersøgelse af sagen, der blev afsluttet i marts 2023,« hedder det.
Forgyldte energikøbmænd
Mens forbrugerne har været ramt af voldsomme prisstigninger på energi, har det været gyldne tider for dem, der handler på energimarkederne. I denne artikelserie sætter Finans fokus på energikøbmændene.
Ved du noget? Kontakt journalisterne bag historien på lone.andersen@finans.dk eller krypteret via Signal på 20194235.
Aftalerne med de ledende medarbejdere blev ifølge bestyrelsesformanden indgået af Jørgen Holm Westergaard i august 2021 som en »aktiekøbsaftale«.
Ifølge Finans’ oplysninger dækker det over, at det oprindeligt var tanken, at de ledende medarbejdere skulle have aktier i et nyt selskab, hvor man skilte trading-aktiviteterne ud af Energi Danmark, der også laver risikoafdækning for erhvervskunder.
Det er netop trading-aktiviteter, der har indbragt energihandelsselskaber milliarder af kroner i indtjening fra det ekstremt turbulente energimarked i 2022.
Men selskabet blev aldrig til noget, og ifølge Finans’ kilder var det en del af aktiekøbsaftalen, at de ledende medarbejdere i så fald skulle have del i overskuddet, på samme måde, som havde de ejet aktier.
»Det er korrekt, at den fratrådte adm. direktør har indgået en kollektiv aftale i form af en aktiekøbsaftale med en lille håndfuld af nøglemedarbejdere,« lyder den skriftlige kommentar fra Jesper Hjulmand.
Nu nægter Energi Danmark imidlertid at honorere aftalen og udbetale pengene.
»Aftalen er indgået uden bestyrelsens viden og under omstændigheder i øvrigt, der gør den ugyldig,« udtaler Jesper Hjulmand.
Han har i flere uger afvist at stille op til interview med Finans, og det er derfor heller ikke lykkedes at få uddybet de nævnte omstændigheder eller at få en forklaring på, hvad undersøgelsen fra efteråret 2022 til marts 2023 præcist skulle afdække.
Fredag valgte Jesper Hjulmand i stedet at stille op til et interview med Berlingske, hvor han for første gang bekræftede Finans’ afsløring af de trecifrede millionbonusser, som ifølge Hjulmand er blevet optjent af tre personer, og som dermed løber op i omkring trekvart mia. kr.
Til Berlingske oplyste han endvidere, at bestyrelsen faktisk var blevet orienteret om, at enkelte medarbejdere havde bonusaftaler uden loft allerede i maj 2022. Ifølge Hjulmand fik bestyrelsen dog at vide, at det var gamle aftaler, og at hensættelserne til bonusser var så små, at bestyrelsen ikke reagerede på oplysningen.
»Når jeg i dag kan se, hvad alt det her har udviklet sig til, og ser tilbage på snakken om hensættelser til bonus på mødet i maj 2022, ville jeg da have ønsket, at jeg havde bedt om at se aftalerne bag de øgede hensættelser. Selvfølgelig ville jeg gerne have spurgt om det i dag,« sagde han til Berlingske.
Ifølge Finans’ kilder ville det juridisk være meget svært at skære en luns af forretningen og desuden medføre et mindre skattemæssigt mareridt. Derfor endte aktiekøbsaftalen som en bonusaftale.
»Aftalen var en såkaldt fantom-aktieordning, hvor traderne skulle have en bonus, der svarede til det afkast, de ville have fået, hvis de havde ejet aktier i et tradingselskab,« forklarer en kilde.
En anden kilde bekræfter modellen.
»Men det var på månen at foreslå det. Man kan ikke skille vandene i forretningen Energi Danmark,« siger en medarbejder, der har hørt om planen på medarbejdermøder flere gange gennem de seneste år.
Idéen opstod ifølge kilderne, fordi andre energiselskaber havde en model, hvor traderne potentielt kunne blive medejere, hvilket kunne blive en meget mere lukrativ ordning end den bonusordning, der gælder flere steder i branchen, herunder også i Energi Danmark, nemlig med et loft over bonussen på et beløb typisk svarende til en årsløn.
Aftalen blev indgået, længe inden energipriserne gik amok omkring midten af 2022, og ingen af parterne kunne vide, at de ville blive trecifrede millionbeløb værd.
Finans har bedt om en kommentar til Energi Danmarks udlægning af sagen fra tidligere adm. direktør Jørgen Holm Westergaard.
Efter 23 år på posten som adm. direktør forlod han pludselig sin stilling i februar uden nogen forklaring fra ham selv eller fra Energi Danmark.
Gennem sin advokat, Søren Hessellund Klausen, siger han, at han ikke ønsker at udtale sig. Han henviser til sin fratrædelsesaftale, som pålægger begge parter tavshedspligt.
Ifølge ansættelsesretsekspert og advokat Arvid Andersen fra SJ Law skal medarbejderne ikke regne med at få pengene, hvis det skulle komme til et retsopgør.
»Min vurdering er, at de ikke får deres penge. De bonusser er på et urimeligt højt niveau, uanset om aftalen er indgået ”efter bogen”,« siger Arvid Andersen.
Juridisk kan selskabet påberåbe sig, at Jørgen Holm Westergaard ikke havde beføjelser til på egen hånd at indgå en aftale af de potentielle økonomiske dimensioner, og så kan de være ugyldige.
Desuden er der i aftaleloven en såkaldt generalklausul, som man kan bruge til at fravige aftaler, der formelt er indgået, hvis de er åbenlyst urimelige.