Etableret i al hast: Sikkerhedsnet på 125 mia. kr. er aldrig blevet brugt
Frygt for et økonomisk kollaps fik i september sidste år i et politisk flertal til at spænde et gigantisk sikkerhedsnet ud under landets elselskaber.
Energiselskaberne har ikke stået i kø for at bruge en historisk garantiordning på 125 mia. kr., som i al hast blev skruet sammen i begyndelsen af september sidste år.
På det tidspunkt var markedspriser på 2-4 kr. for en kilowatt-time (kWh) i handler på elbørser mere reglen end undtagelsen, og de skyhøje elpriser pressede elselskabernes likviditet i en grad, så et politisk flertal uden tøven satsede 100 mia. kr. fra statskassen.
»De danske elselskaber spiller en meget vigtig rolle i samfundet, fordi de sikrer vores elforsyning. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med et flertal af Folketingets partier er blevet enige om at stille en milliardgaranti fra statens side, der giver ro for de vigtige aktører på elmarkedet,« forklarede daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S), da han præsenterede den historiske garantiordning.
Fortsat uro på el- og gasmarkedet fik den 6. oktober 2022 regeringen til at udvide ordningen til også at omfatte handelsselskaber på gasmarkedet. Ved samme lejlighed blev statens garantiramme udvidet til 125 mia. kr.
Nu afslører et nyt svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) imidlertid, at garantiordningen – trods hastevedtagelsen – aldrig er blevet benyttet.
»Den statslige garantiordning til elmarkedet er indtil videre ikke blevet anvendt. Det vurderes bl.a. at skyldes, at elpriserne er stabiliseret i løbet af vinteren,« udtaler Morten Bødskov i et svar til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, efter at energiordfører Søren Egge Rasmussen (EL) har spurgt til ordningens brug.
Garantiordningen blev etableret på bagkanten af en august, som endte med de højeste månedspriser på el, der nogensinde er registreret på det danske marked.
Alene markedsprisen lå i august 2022 på 3,37 kr. pr. kilowatt-time (kWh). Hertil kommer statslige afgifter, transportbetaling, abonnement og – for visse virksomheder og private elkunder – moms.
Alt i alt betød det i august, at almindelige elkunder kæmpede med kWh-priser på 7-10 kr. mod normalt 2,25-2,50 kr.
Imens frygtede den daværende S-regering øjensynligt for et Danmark uden el i stikkontakterne.
»Fra regeringens side gør vi, hvad vi kan for at holde hånden under det danske elmarked for at sikre fortsat stabilitet om den strøm, vi alle skal bruge. Vi kan alle mærke de stigende energipriser. Det gælder både forbrugere og virksomheder i Danmark,« forklarede Simon Kollerup om den opsigtsvækkende milliardgaranti.
Siden august-panikken er elprisen faldet til et mere tåleligt niveau.
I årets første tre måneder har markedsprisen på el i handler på Nord Pool i gennemsnit ligget på 0,77 kr., hvilket er 77 pct. lavere end sidste års panikpriser i august.
