Ingen jubel over ny prismetode fra Energinet: »Timingen er bestemt ikke god«

Det er helt i skoven, at statslige Energinet skyder en ny prismetode i gang med en årlig ekstraregning på ca. 60 mio. kr. midt i en energikrise.

Sådan lyder kritikken fra foreningen Decentral Energi på vegne af en række virksomheder med egen energiproduktion fra bl.a. solceller, vindmøller og gasfyr.

»Timingen er bestemt ikke god. Vores medlemmer er belastet hårdt i forvejen af høje elpriser. Så udsigten til en millionstor ekstraregning oveni er skidt nyt,« siger direktør Niels Larsen.

Ekstraregningen til bl.a. grønne energiproducenter skyldes, at Energinet er på vej med en såkaldt øjeblikstarifering. 

Den nye prismetode gør op med en mangeårig praksis, hvor f.eks. private solcelleejere og virksomheder med egen elproduktion har betalt transporttillæg til Energinet – såkaldte eltariffer – af det årlige nettoforbrug af el.

Men fra næste år sadler den statslige energikæmpe om, så godt 4.500 virksomheder og knap 85.000 privatkunder med et solcelleanlæg eller en husvindmølle fremover skal betale transporttillæg til Energinet for al el hentet fra det kollektive elnet - altså uden modregning af f.eks. egenproduceret sol- og vindmøllestrøm.

Ifølge Energinet vil øjeblikstariferingen betyde en årlig ekstraudgift til private elkunder på omkring 40 mio. kr., mens de berørte virksomheder rammes af en samlet merudgift på ca. 20 mio. kr.

»Dette skal ske bl.a. for at sikre, at der ikke er kundegrupper, som undgår omkostninger, som andre burde have dækket,« forklarer Marie Budtz Pedersen, områdeleder for systemværdi og regulering i Energinet, i en mail til Finans.

Det er dog ikke kun virksomheder med elproduktion, som har grund til at være sure, lyder det Mogens Pilgaard Sørensen, uafhængig energimægler og ejer af rådgivningsfirmaet MPS-Solutions.

»Solcelleejerne bliver jo kørt fuldstændig over af det her. Derfor forstår jeg godt, hvis de er utilfredse,« siger den erfarne energirådgiver.

Modsat virksomheder med udsigt til i værste fald millionstore merudgifter slipper knap 85.000 private producenter af grøn el mere nådigt fra overgangen til bruttobetaling af eltariffer.

»Overgangen fra nettotarifering til øjeblikstarifering vil medføre en gennemsnitlig merbetaling på ca. 475 kr. pr. år inklusive moms,« anfører Energinet i indstillingen om den nye prismetode til Forsyningstilsynet.

Når ekstraregningen får Mogens Pilgaard Sørensen til at konkludere, at titusindvis af private solcelleejere bliver kørt fuldstændig over, hænger det bl.a. sammen med, at de grønne elproducenter i 2012 blev lovet, at der ikke ville blive pillet ved deres afregningsvilkår før tidligst i 2032. 

Løftet blev givet af daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i forbindelse med, at politikerne satte en stopper for de gældende støtteregler.

Trods løftet har solcelleejere gennem årene oplevet ændringer i bl.a. skattereglerne, opgørelsen af det løbende nettoforbrug af el og dermed en øget momsbetaling, ligesom afskaffelsen af den grønne elafgift – PSO-afgiften – har udvandet den økonomiske gevinst for ejere af solcelleanlæg og små husvindmøller.

Nu følger så endnu en ekstraregning. Alligevel afviser Marie Budtz Pedersen, at den nye øjeblikstarif er et brud på 2012-løftet til solcelleejerne.

»Energinets tariffer følger lovgivning, der er udstukket for, hvordan tariffer skal opkræves,« skriver hun til Finans.

Et politisk vink med en vognstang fik i oktober sidste år Energinet til pludselig at droppe annoncerede planer om at hæve eltariffen for 2023 med 27 pct. 

Dengang lød kritikken bl.a., at det var malplaceret, at statslige Energinet midt i energikrise varslede prisstigninger til de samme elkunder, som Folketingets partier forsøgte at hjælpe gennem krisen med hjælpepakker og støtteordninger.

»For nogle af vores medlemmer betyder det her en ekstraregning på 2,5 mio. kr. Det er også derfor, at vi har kæmpet for at få udsat øjeblikstariferingen,« siger en ærgerlig Niels Larsen og tilføjer: »Men der var ikke noget at gøre.«

Den sidste del hentyder til, at Forsyningstilsynet netop har godkendt Energinets nye prismetode til at træde i kraft den 1. januar 2024.