Topledere laver grøn ønskeseddel: ”Det mest effektive, vi kan lave, er en forbrugs-CO2-afgift”
Mindre bureaukrati og en CO2-afgift på forbruget. Det er blandt ønskerne, når en række topledere skal pege på de bedste løsninger for den grønne omstilling. Men det halter med tiltroen til, at det kan omsættes til virkelighed.
Hvis der var frit valg mellem alle grønne løsninger, er der et greb, som skiller sig ud som det mest effektive.
En CO2-afgift på forbrug.
Sådan lyder det fra ATP’s administrerende direktør, Martin Præstegaard.
»Hvis jeg skulle ønske helt frit, kan man sige, at det mest effektive, vi kan lave, er en forbrugs-CO2-afgift,« siger Martin Præstegaard.
Ordene faldt i en debat på Folkemødet arrangeret af Finans og Radius, hvor ATP-direktøren sammen med fem andre topskikkelser fra det danske erhvervsliv debatterer både dilemmaer og løsninger indenfor ESG-området (miljø og klima, social ansvarlighed og god selskabsledelse).
De andre deltagere var Bianca Bruhn, landechef hos Google i Danmark, Britta Korre Stenholt, adm. direktør hos Stark, Nana Bule, som er rådgiver hos Goldman Sachs, og Arlas adm. direktør Peder Tuborgh.
Præstegaard bringer CO2-afgiften på forbruget ind i debatten som et modsvar på et ønske om mindre bureaukrati, som går igen hos flere af de andre i panelet. Det er nemlig utopisk at få fjernet bureaukratiet:
»Jeg tror ikke en meter på det. Der er ingen samfund med det niveau, som vi har, der har evnet det,« siger han med henvisning til sin egen erfaring med netop bureaukratiet fra sin tid som departementschef i Finansministeriet.
ATP-direktøren er dog heller ikke særlig optimistisk, når det kommer til hans eget ønske.
»I den virkelige verden er den umulig at lave, fordi du skal jo vurdere CO2-indholdet i alle mulige produkter. Det er desværre faktum,« siger Martin Præstegaard.
»Udfordringen er, at det vil være bedst, hvis det er meget bredt og også på importerede varer. Det vil være det mest effektive. Men det er nok tæt på en utopi,« tilføjer han.
Både Peder Tuborgh og Nana Bule slog fast, at deres ønske til grønne løsninger er at se nærmere på reguleringen. Førstnævnte vil gerne have et opgør med micro-management.
»Vi skal ikke micro-manage alt. Det har vi simpelthen ikke tankekraft til. Politikerne er sindssygt dygtige, men så dygtige er de heller ikke. Vi skal passe på med at forudse den lange fremtid, for den bliver ikke sådan, som hverken den ene eller anden tænker,« siger Peder Tuborgh.
Hans grønne ønske er, at mindre virksomheder får hjælp til at lave klimamålsætninger og blandt andet tilslutte Science Based Targets. Det er et initiativ, hvor virksomhederne i samarbejde med klimaeksperter kan sætte klimamål.
»Jeg vil ønske, at vi kunne nå dertil, at vi hjalp mange små- og mellemstore virksomheder – især de små virksomheder – så de tør at melde sig ind i Science Based Target. Mange tror, at det bare handler om at sætte nogle mål. Men det er vildt komplekst,« siger Peder Tuborgh.
Nana Bule frygter, at de øgede krav til regulering og rapportering i sidste ende spænder ben for, at nye grønne løsninger kan blomstre frem:
»Vi skal ikke have danske virksomheder til at bruge millioner og milliarder på advokater og revisorer. Dem skal de bruge på at opfinde nye piller til køerne, så de udlader mindre metan, eller til at lave grønne brændstoffer,« siger hun.

