Energikomet skaber nye milliardærer i Aarhus
Med et overskud før skat på over 10 mia. kr. cementerer InCommodities sin plads blandt de mest profitable danske energiselskaber. Resultatet gør samtidig tre af stifterne til milliardærer.
Klubben af Danmarks milliardærer har fået tre nye medlemmer fra Aarhus. Det er tre af stifterne af energihandelsvirksomheden InCommodities, der netop har præsenteret et overskud på 10,2 mia. kr.
»Jeg oplever ikke, at min hverdag ændrer sig,« siger en af de tre, Jesper Severin Johanson, om sin nye status som milliardær. Han er adm. direktør i InCommodities og en af storaktionærerne med en ejerandel på 20-25 pct.
Med resultatet før skat på godt 10 mia. kr. rykker InCommodities ind på en tredjeplads efter Danske Commodities og Energi Danmark i den branche, der har mangedoblet sine overskud i 2022, hvor energipriserne gik amok og skabte enorme udsving på markederne.
Det er samtidig et overskud, der er næsten 10 gange så stort som i 2021.
»Der er ingen tvivl om, at jeg er stolt af resultatet. Det afspejler, at vi er lykkedes godt med at håndtere den turbulens, der ramte markederne i 2022. Vi skulle håndtere et ekstra højt risikoniveau, og det stillede store krav til vores finansieringsevne og vores risk management skills (risikostyring, red.) og vores generelle dygtighed,« siger Jesper Severin Johanson.
Ved udgangen af regnskabsåret har InCommodities en egenkapital på 5,2 mia. kr. Det er denne indre værdi af virksomheden, der på papiret gør, at både Jesper Severin Johanson og de to andre medstiftere, Christian Bach og Jeppe Bülow Højgaard, med en ejerandel på hver 20-25 pct. runder milliarden.
De 5,2 mia. kr. er det, der er tilbage, når selskabet har betalt ejerne et udbytte på 3,6 mia. kr., som stifterne naturligvis også får hver deres andel af.
I årsregnskabet fra Jeppe Bülow Højgaards holdingselskab har han bogført et overskud på 1,7 mia. kr.
De øvrige ejere i selskabet er den fjerde oprindelige stifter, Emil Kildegaard Gerhardt, investoren Jesper Aggerholm og en fond kontrolleret af Goldman Sachs
De fire stiftere lejede sig i 2017 ind i et lokale i stueetagen i en bygning i et industriområde i det nordlige Aarhus. Seks år senere er der nu 170 ansatte, og virksomheden fylder en god del af hele den treetages bygning og en god del af en tvillingebygning, der er kommet til siden.
Mens den lille kreds af stiftere sidder på broderparten af aktierne, er der i den grad også dryppet indtjening ned på medarbejderne.
InCommodities er klart det mest gavmilde blandt energiselskaberne, idet selskabet i gennemsnit har givet de 118 ansatte en løn på 13,08 mio. kr. per person. Det spænder altså fra lønnen til den nytilkomne i bogholderiet og op til den højt uddannede og mest succesfulde energitrader.
»Det afspejler helt sikkert, at vi deler profitten med medarbejderne. Det har vi gjort fra dag 1. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere er med til at eje selskabet, så for os er den årlige udbetaling og løn et must have for at få folk ind i ejerkredsen,« forklarer Jesper Severin Johanson.
For hvis medarbejderne skal få råd til at købe ejerandele, skal de have noget at spare sammen af.
»Den værdiansættelse, man sætter på et succesfuldt selskab under de danske regler, betyder, at det kræver meget kapital for medarbejderne at købe sig ind i selskabet. Så det er en del af rejsen for at få folk ind i ejerkredsen, at der også bliver udbetalt ret høj løn i selskabet.,« siger Jesper Severin Johanson.
Netop lønniveauet og ikke mindst bonusser har skabt stor forargelse omkring energiselskaberne.
I marts kom det f.eks. frem, at tre tradere i Energi Danmark havde optjent en bonus på 250-300 mio. kr. hver. Siden har selskabet nægtet at udbetale pengene.
Jesper Johanson medgiver, at der også i InCommodities er nogle få medarbejdere, der har fået bonus »i det niveau« - altså trecifrede millionbeløb i det ekstraordinære år 2022.
Men for det første bliver det sidste gang, selskabet kommer til at opleve det, fordi 2022 var så exceptionelt. Og for det andet afviser han, at udsigten til store bonusser får medarbejdere til at fyre op for en for stor risiko, fordi medarbejderne som ejere selv lider tab, hvis risiko kører selskabet ud over kanten.
»Det er der, hvor ejerstrukturen er afsindig vigtig. At 85 pct. af selskabet er ejet af os, der arbejder her til daglig, betyder, at ejernes risikopræferencer også svarer til den faktiske risiko, der bliver taget i selskabet,« siger han.


