Rusland er en »paria-stat«: Weekendens kupforsøg sender klar besked til danske virksomheder

Der blev i weekenden sat to tykke streger under, hvor ustabilt Rusland er som både land og marked for danske virksomheder, da Jevgenij Prigozjin, lederen af den berygtede lejehær Wagner-gruppen, lørdag beordrede sine tropper i march mod Moskva, i hvad der siden er blevet beskrevet som et mislykket militærkup.

Og for dansk erhvervsliv er udviklingen i Rusland en kold spand vand i hovedet, der minder om, at nye tider er indtruffet.

»Det understreger, at danske virksomheder opererer i en ny verden, der primært domineres af geopolitiske spændinger. Det her er med til at skabe mere usikkerhed i Europa,« siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) til Finans.

For de enkelte virksomheder, der stadig har aktiviteter i Rusland, er den ustabilitet, der blev udstillet med kupforsøget, dårligt nyt, lyder vurderingen fra en række danske erhvervsaktører.

»Langt de fleste har i forvejen trukket sig, men det er klart, at hvis forholdene bliver ved med at destabilisere sig i Rusland, så er der jo intet, der er sikkert,« siger Lasse Hamilton Heidemann, international chef i Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger.

Samme melding kommer fra Peter Thagesen, underdirektør i landets største erhvervsorganisation, DI, der har brugt mandagen på at holde møder med en række af sine medlemmer, der er forskellige årsager stadig er på det russiske marked.

»De virksomheder, jeg taler med, har arbejdet ihærdigt på at komme ud. Det gør de fortsat,« siger han og fortæller, at den seneste udvikling sætter to streger under det, der efterhånden er et faktum.

»Det er åbenlyst for enhver, at der, som landet ligger nu, ikke er nogen fremtid på det russiske marked,« siger Peter Thagesen.

Ifølge Lasse Hamilton Heidemann har den interne uro i Rusland langtfra gjort situationen nemmere for de virksomheder, der fortsat arbejder på at forlade landet.

»En endnu mere ustabil situation i Rusland vil antageligvis gøre det endnu mere vanskeligt, men det er i forvejen ret svært, så det er ikke en stor ændring, der er tale om,« siger han.

Det havde emmen af verdenshistorie over sig, da Wagner-gruppen vendte sig mod Putins styre i Moskva. Lørdag aften - samme dag som offensiven var igangsat - indgik Prigozjin dog en aftale med Rusland om at stoppe fremrykningen.

Den stigende ustabilitet fylder for dansk erhvervsliv, understreger Morten Bødskov.

»Geopolitisk ustabilitet påvirker selvfølgelig de investeringer, dansk erhvervsliv foretager, og de risici, man skal have for øje,« siger han.

Selvom det ifølge erhvervsorganisationerne står klart, at det russiske marked for nuværende er ustabilt, får det, der er blevet betegnet som et mytteri, ikke i første omgang direkte konsekvenser for den bredere del af dansk erhvervsliv.

»På kort sigt står alle sanktioner fuldstændig, som de gjorde før krigen. Det er de samme regler, man skal overholde,« siger Lasse Hamilton Heidemann.

»Det, der er interessant at holde øje med, er selvfølgelig, hvad der kommer til at ske i det lange perspektiv. Er regimet ved at knække? Og hvilken indflydelse vil det have på situationen i Ukraine og internt i Rusland?« siger han.

Usikkerheden er især gældende for de danske virksomheder, der stadig driver forretning i Rusland. Det gælder blandt andre Ecco og Rockwool.

En række virksomheder, herunder spagnum-producenten Pindstrup Mosebrug, har fortalt, at man arbejder på at trække sig ud. Fredag i sidste uge meddelte Carlsberg, at selskabet nu har fundet en køber til sine russiske aktiviteter, og salgsaftalen er underskrevet, men salget afventer de russiske myndigheders godkendelse.

De danske virksomheders arbejde med at komme ud af Rusland er besværliggjort af både EU-sanktioner, truslen om ekspropriering af aktiverne og pres fra de russiske myndigheder til at sælge virksomhederne til så lav en pris som muligt. En »de facto lidt sofistikeret statsekspropriering,« siger Peter Thagesen.

Uanset hvordan situationen i Rusland udvikler sig, er det svært for de virksomheder, der stadig opererer i landet, lyder det fra Lasse Hamilton Heidemann.

»Selv hvis Putin-regimet viser sig at være stabilt, så løber man som virksomhed stadig en meget stor risiko. Spørgsmålet for virksomhederne er jo, om det ene onde er værre end det andet. Men en total destabilisering vil gøre det umuligt at føre virksomhed,« siger han.

Understreger de to onder ikke, at danske virksomheder uanset hvad skal trække sig fra Rusland?

»Jo, hver virksomhed må jo træffe sin egen disposition efter deres forretningssetup, men langt størstedelen af dansk erhvervsliv har allerede trukket sig.«

Dansk Erhverv og DI har begge siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar sidste år haft travlt med at vejlede danske virksomheder i, hvordan man navigerer i usikkerhed og sanktioner.

I sidste uge indførte EU den 11. sanktionspakke mod Rusland. Sanktionspakken forlænger tidsperioden, hvor europæiske virksomheder har mulighed for at sælge deres russiske aktiver.

Og der kommer formentlig til at gå lang tid, før de vender tilbage, lyder vurderingen fra Peter Thagesen.

»Rusland er blevet en paria-stat. Sådan vil det være en rum tid fremover. Det er i skarp modsætning til Ukraine, hvor hele Vesten står i kø for at hjælpe og investere,« siger han.

Han fortæller, at der allerede bliver talt om Rusland som en failed state - altså en stat, der ikke er i stand til at stå politisk, økonomisk eller militært på egne ben.

Derfor håber Peter Thagesen også, at der kan ligge en flig af håb i, at det russiske regime slår sprækker.

»Hvis man skal tage de positive briller på, så kan dette forhåbentlig betyde, at det måske kan blive lettere at få den russiske regering til bordet ved fredsforhandlinger.«

Selvom der kan være lang vej dertil, bliver der derfor brug for investeringer i Rusland på den anden side af en fredsaftale, mener Peter Thagesen.

»Det er selvfølgelig worst case-scenariet, men hvis man forestiller sig et Rusland, der bliver destabiliseret med forskellige klaner eller militser, der styrer forskellige områder, så er det et scenarie, der er meget lidt attraktivt for Vesten. Det er et land med atomvåben. Så vi har også en interesse i at hjælpe Rusland på fode igen, når freden kommer, selvom appetitten for det vil være meget begrænset i starten,« siger han.

Indtil da vil usikkerheden blive ved med at være en kæp i hjulet i dansk erhvervsliv, spår Lasse Hamilton Heidemann.

»Der var nok ikke mange, der havde spået den udvikling. Hverken starten på det eller den hurtige afslutning. Det var i det hele taget meget forvirrende. Det er en ustabil og usikker tid, det er selvfølgelig aldrig godt.«