Danske virksomheder stifter rekordgæld trods høje renter

1.452 mia. kr. lyder det historisk høje niveau for danske virksomheders samlede gæld.

En del af gælden blev ifølge Nationalbanken stiftet under coronakrisen, hvor udfordringer med de globale forsyningskæder og inflation pressede likviditeten.

Men selvom problemerne, der skabte gælden, er aftaget, hvis ikke væk, så vokser gælden stadig i en tid med historisk høje renter.

»Det er de større virksomheder, som vi oplever en udlånsvækst hos i dag, mens de små og mellemstore, der er rettet mod forbrugerne og som er underleverandører til de store, kæmper med en afdæmpet vækst og mindre efterspørgsel,« siger Niels Bang-Hansen, der er erhvervskundedirektør i Danske Bank.

Han fortæller, at der de seneste par år er blevet trukket på kreditterne for at få fyldt varelagre op i en tid, hvor man ikke var sikker på at kunne få varer ind i et tempo, så man altid var klar til at få dem ud til forbrugerne.

Men det er en noget mere optimistisk tro på fremtiden, der ligger bag gældsstiftelsen.

»Det, der var grunden til, at man trak på kreditterne for noget tid siden, er ikke samme grund til, at man trækker på kreditterne i dag. I dag ser vi en dæmpning på flere områder. Økonomien er kommet ned i et andet gear, men vi ser stadigvæk, at de større virksomheder er opportunistiske i forhold til at lave opkøb,« siger han.

De seneste tal fra Nationalbanken viser, at væksten i gælden er afdæmpet sammenlignet med 2022. I maj blev den årlige vækst i bank- og realkreditudlånet til danske virksomheder opgjort til 6,5 pct

Hos Nordea mener erhvervskundedirektør Helene Bløcher, at det høje gældsniveau er et tegn på, at virksomhederne trods det høje renteniveau tror på fremtiden.

»Der skal jo rentebærende gæld til at finansiere både opkøb og udvidelser. Så jeg synes bare, det viser, at vi har et sundt erhvervsliv, som ganske vist er lidt afmattede, men stadig viser rigtig sunde tegn.«

Og hun mener, at virksomhedsgælden i dag bliver brugt på ekspansion frem for krisehåndtering.

»Det kan både være opkøb og udvidelser. Det kan også være, at virksomhederne har ventet med nogle investeringer, som de ellers havde tænkt sig at lave i det forgangne år,« siger hun og fremhæver mulige investeringer i produktionsapparaterne.

Helene Bløcher oplever, at der er vendt op og ned på, hvilke danske virksomheder der oplever modvind.

»Det var især produktionsvirksomheder, der oplevede vækst under corona, hvor vi købte højtalere, tøj og nye køkkener, mens serviceindustrien led. Kigger vi på situationen i øjeblikket, så er den vendt helt på hovedet. Dem, der led under corona, har gyldne tider i dag,« siger hun.

Som Niels Bang-Hansen forklarer, er det især er de store virksomheder, der har opkøbslyst, mens de mindre - især produktionsvirksomheder - stadig kæmper med en aftagende efterspørgsel.

Hos erhvervsorganisationen SMVdanmark oplever Thomas Gress, der er seniorøkonom, at de små og mellemstore virksomheder, som udgør erhvervsorganisationens 18.000 medlemmer, har et positivt udsyn på fremtiden.

»Fra en meget negativ stemning i slutningen af sidste år, så er stemningen vendt,« siger han.

Juni markerede ifølge Danmarks Statistik den ottende måned i streg med en fremgang i forbrugertilliden fra det historiske lavpunkt i slutningen af 2022.

Samtidig er den rekordhøje inflation aftaget med energiprisernes fald. Og de forbedrede forbrugerforhold smitter af i positive udsyn for landets virksomheder, mener Thomas Gress.

»Forbrugernes forventninger er i bedring. Derfor tør man gå ud og stifte mere gæld og foretage investeringer. Man regner simpelthen ikke med, at lavkonjunkturen er så slem, som man frygtede i vinteren.«

Han mener da heller ikke, at der umiddelbart er grund til at frygte gældsniveauet for virksomhederne trods de høje renter. Det er på trods af, at der er stor forskel mellem bankernes indlåns- og udlånsrente.

»Man skal huske på, at realrenten har været negativ i lang tid. Det gør det i nogle tilfælde attraktivt at stifte gæld. Når den er negativ, så er det jo i teorien gratis at låne, fordi pengene bliver mindre værd over tid. Om det er rigtigt for den enkelte virksomhed, afhænger dog af mange forhold,« siger han.

Derfor mener han heller ikke, at høje renter nødvendigvis betyder, at virksomhederne bør afvikle gælden. Det er på trods af, at årsagerne til, at virksomhederne de seneste par år har optaget gæld, er væk.

»Det er ikke indlysende for mig, om det giver mening at nedbringe gælden. Vi går fra en situation med negative realrenter til tæt på en positiv realrente, så jeg kan godt forestille mig en situation med mere konsolidering.«

Heller ikke hos Danske Bank og Nordea, der begge har leveret stærke regnskaber, blandt andet hjulpet på vej af det høje renteniveau og stor aktivitet blandt de store erhvervskunder, ser erhvervskundedirektørerne den store grund til bekymring for gældsniveauet.

De danske virksomheder står nemlig utroligt stærkt, fortæller Niels Bang-Hansen.

»Der er ikke noget, der tyder på, at dansk erhvervsliv ikke kan honorere deres renteforpligtigelser på gælden. Hvis vi får en voldsom nedgang i væksten og virksomheder taber omsætning og der kommer arbejdsløshed, så har vi en helt anden problemstilling. Jeg vil nødigt lyde for optimistisk, men jeg ser heller ingen grund til at være voldsomt bekymret,« siger han.