Medicinalselskaber frygter Putins vrede
Hvis de danske medicinalselskaber vækker Putins vrede, risikerer de, at han tvinger dem til at give deres patenter fra sig. Frygten er berettiget, lyder vurderingen.
Mens masser af virksomheder har forladt Rusland og efterladt tabte markedsandele og i nogle tilfælde produktionsapparater, sidder flere af de store medicinalkoncerner tilbage med en langt større risiko.
De risikerer ikke blot at miste deres russiske forretning, men også at bidrage til at opbygge en ny konkurrent, der kan ramme dem langt videre, hvis Putin gør alvor af tidligere trusler.
»Det mest alvorlige scenarie, som de store medicinalselskaber frygter lige nu, er tvangslicens. Det går ud på, at de russiske myndigheder sætter de gældende patentlicenser ud af kraft og lader et stort russisk selskab producere lægemidlerne,« siger en anonym kilde, der er tæt på ledelsen i et af de store danske medicinalselskaber.
Og ifølge Jacob Krag Nielsen, der er partner i advokatfirmaet Horten, er der god grund til bekymring.
»Tvangslicenser er i bund og grund det samme som at fjerne ejendomsretten. Det er ikke ejendomsretten til en bygning, men til en opfindelse. Og det optager alle danske virksomheder, der opererer i Rusland, om staten respekterer ejendomsretten,« siger han.
Han bakkes op af Thomas Salicath, der er partner hos DLA Piper, hvor han har speciale i Ukraine og Rusland.
»Der har i længere tid i Rusland været opmærksomhed om eventuel tvangslicensering, der jo er muligt inden for de internationale aftaler,« siger han.
Truslen introducerede Putin i marts 2022 med sanktionerne mod ham efter invasionen af Ukraine.
I praksis vedtog den russiske Duma, at det var tilladt at udstede tvangslicenser til at producere patentbeskyttet medicin uden at kompensere medicinalselskaberne økonomisk, hvis de kom fra »uvenlige lande«.
Siden har truslen så hvirvlet i luften, og med Putins beslutning om at tage kontrol over Carlsbergs Baltika-bryggeri og fødevaremastodonten Danones russiske aktiviteter har frygten fået næring.
Onsdag udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til MarketWire, at den russiske kontrol med Baltika og Danone er et klart signal til vestlige virksomheder.
»Det viser med alt tydelighed, at man ikke kan regne med Rusland – heller ikke som virksomhed,« udtalte Lars Løkke Rasmussen i et skriftligt svar.
Konceptet med tvangslicenser er ikke nyt.
Det har været brugt flere gange i tilfælde, hvor originalproducenten af medicin ikke har kunnet levere livsvigtig medicin og er en generelt accepteret måde at sikre en befolkning i ekstreme tilfælde. Det blev brugt under hiv-epidemien, og det blev brugt i nogle tilfælde under coronapandemien, fordi originalproducenterne ikke kunne følge med efterspørgslen. Da fik kopiproducenter lov at fremstille det patentbeskyttede præparat mod at originalproducenten fik royalties.
Men Rusland har tidligere udnyttet tvangslicenser til egen vinding.
De russiske myndigheder besluttede i 2021, at en lokal producent, Pharmasyntez, skulle have lov at producere remdesivir, som blev brugt til alvorlige tilfælde af covid-19. Men de russiske myndigheder nåede aldrig at få en aftale på plads med originalproducenten Gilead. Gilead fik aldrig penge for den medicin, der blev produceret af Pharmasyntez, og Gilead tabte en sag ved den russiske højesteret i et forsøg på at standse produktionen.
Siden solgte den russiske producent Pharmasyntez remdesivir under pandemien til Indien og tilbød det til Uzbekistan.
Selv om danske medicinalfirmaer kan frygte, at der med kopimedicin skabes nye konkurrenter uden for Rusland, vil det dog kræve, at også de nye aftagerlande bryder patentrettigheden, fortæller advokat Jacob Krag Nielsen.
»Frygten er berettiget. Men den er begrænset til det russiske territorium. Hvis Rusland ønsker at sælge ulovlige kopier af patentbeskyttet medicin i andre lande, skal de pågældende stater selv beslutte, om de ønsker at overtræde de patenter, de selv har udstedt,« siger han.
Finans har forsøgt at få en kommentar fra flere af de store danske medicinalselskaber, som sælger lægemidler i Rusland. Både Novo Nordisk og Leo Pharma meddeler, at de ikke ønsker at kommentere tvangslicenser.
Lægemider er undtaget fra sanktioner, fordi de er livsnødvendige. Det betyder også, at lægemiddelproducenter har særlige forpligtelser og f.eks. ville have svært ved at forlade det russiske marked, som mange andre virksomheder har gjort.
»Lægemiddelvirksomheder er forpligtet i forhold til alle patienter – uanset hvilket land de måtte bo i, eller hvilken religion eller etnisk tilknytning de måtte have,« påpeger Henrik Vestergaard, viceadm. direktør i lægemiddelindustriens brancheforening, Lif.
Den største danske medicinalkoncern, Novo Nordisk, sidder skønsmæssigt på omkring en tredjedel af det russiske insulinmarked. Ifølge Thomas Salicath har vestlige medicinalfirmaer mellem 2006 og 2016 investeret mere end 30 mia. dollars i produktionsfaciliteter og andre aktiver i Rusland.
Selv hvis de vestlige medicinalvirksomheder ønsker at forebygge risikoen for tvangslicensering, er der ikke meget, de kan gøre, vurderer Jacob Krag Nielsen.
»Medicinalvirksomhederne kan ikke som sådan gøre noget. Men man skal være opmærksom på, at én ting er at indføre tvangslicenser. Noget andet er, om de er i stand til at producere den pågældende medicin,« siger han.
Netop biologiske lægemidler som Novo Nordisks produkter betragtes som betydeligt vanskeligere at kopiere, fordi de er levende organismer, der er sværere at styre i produktionen. Men en af de største medicinalkoncerner i Rusland Pharmasyntez meddelte for nylig, at de nu er i stand til at producere bl.a. moderne insuliner. Udviklingen er sket i samarbejde med et kinesisk medicinalfirma.
I Lif understreger Henrik Vestergaard, at ordningen med tvangslicenser ikke må misbruges.
»Salg af ulovlig russisk statsstøttet kopimedicin – medicin produceret under en ulovlig russisk tvangslicens – altså en, der ikke lever op til de internationale regler for tvangslicens – ser vi ikke for nærværende som en kommercielt betydelig trussel. Vi forventer generelt, at vi også fremover kan bero på en regelbaseret international handel med medicin,« siger Henrik Vestergaard.
Uden at forholde sig specifikt til forholdene på det medicinske marked er Peter Thagesen, underdirektør i interesseorganisationen DI, mere bekymret.
»Rusland tager mere og mere drastiske skridt for at holde hjulene i gang, og når vi forsøger at analysere det russiske marked med en rationel tankegang, kommer vi til kort gang på gang,« siger Peter Thagesen.
Han peger på den seneste beslutning om at tage kontrollen med Carlsbergs Baltika og Danones russiske aktiviteter.
»Så er det kun fantasien, der sætter grænser,« siger Peter Thagesen.
