Fortsæt til indhold

Detailhandel er i kamp med minister om kontant-pligt for butikker og restauranter

Fra flere erhvervsorganisationer lyder krav om en ny ordning, så butikker kan sige nej til at modtage kontanter som betalingsmiddel. Meldingen lyder dog fra regeringen, at den ikke har aktuelle planer om at afskaffe kontanterne.

Brugen af kontanter i de danske butikker og på bl.a. restauranter samt caféer er dykket hastigt de senere år. Foto: Stine Bidstrup.
Erhverv

Mens dele af detailhandlen kæmper for at holde fart i dankortet som betalingsmiddel, er kravet også, at det bliver frivilligt om butikker og restauranter vil tage imod kontanter.

Diskussionen om dankortet, der hidtil er blevet flittigt brugt af danskerne til betalinger og overtaget fra kontanter, kommer, efter at banker flittigt ruller internationale betalingskort ud. På samme tid er mobilbetalinger på fremmarch.

Det mødes med bekymring hos bl.a. detailvirksomheder og restauranter, der gerne holder fast i dankortet, da de ser det som er billigere løsning end eksempelvis Mastercard og Visa.

Udviklingen sker samtidig med, at færre forbrugere har kontanter i pungen til betaling. Derfor lyder ønsket, at et dansk lovkrav om kontantpligt ophæves eller i hvert fald lempes.

Det kommer bl.a. fra Danmarks Restauranter & Cafeer - DRC. Der er politisk direktør Freja Brandhøj varm fortaler for frivillighed frem for tvang om at skulle modtage kontanter.

»Det er i dag besværligt og dyrt at komme af med kontanter, og dermed er det sammen med udfasningen af dankortet med til at øge omkostningerne for både restauratører og forbrugere. På samme måde vil en verden uden tvang omkring kontanter også være til at skabe øget transparens om alle betalinger,« påpeger Freja Brandhøj.

Freja Brandhøj er politisk direktør i DRC - Danmarks Restauranter & Cafeer. Foto: Stine Bidstrup.

I juni fik en isbutik i hovedstaden - på Amager - en bøde på 25.000 kr. for at overtræde reglen om, at virksomheder som udgangspunkt skal tage imod kontanter mellem kl. 06.00 og 22.00.

Forbrugerombudsmanden gik ind i sagen mod isbutikken efter at have modtaget klager fra kunder. Butiksindehaveren oplyste bl.a. Forbrugerombudsmanden, at afvisning af kontanter skete ud fra hygiejnemæssige årsager og i et forsøg på at mindske risikoen for røveri.

Netop brugen af kontanter er dykket de seneste år. Ifølge en opgørelse Nationalbanken, som Erhvervsministeriet henviser til, faldt kontanter til betalinger i fysisk handel fra 23 pct. i 2017 til 12 pct. i 2021.

Hos Dansk Erhverv peger fagchef for betalinger, Henrik Lundgaard Sedenmark, netop på, at den lave udbredelse kan være argument for en ændring.

»Kontanterne forsvinder mere og mere hos danskerne. Derfor betyder det også, at kontantpligten bør ændres hos detailvirksomheder, da få transaktioner bliver en stor byrde for virksomhederne. De, som ønsker at tage imod, skal fortsat gøre det, men andre skal kunne sige nej,« mener Henrik Lundgaard Sedenmark, Dansk Erhverv.

Hos De Samvirkende Købmænd (DSK) har vicedirektør Claus Bøgelund på samme måde ønske om en fritvalgsordning. Det også af hensyn til medarbejdernes tryghed i butikkerne, så der kan siges nej tak til at modtage kontanter i døgnets mørke timer.

»Det er lidt underligt, at når politikerne taler om, at der skal være færre byrder på erhvervslivet, men alligevel opretholdes krav om kontantpligt for alle butikker altid,« siger Claus Bøgelund, DSK.

Finans har via Erhvervsministeriets presseafdeling forsøgt at få erhvervsminister Morten Bødskov (S) til at kommentere kritikken af den fortsatte kontantpligt. Meldingen lyder dog, at det ikke aktuelt er muligt at få et interview om sagen.

Ministeriet henviser i stedet til et skriftligt svar, som erhvervsministeren har givet tidligere i år til Folketinget om netop lempelse af kontantpligten.

Deri understreges, at regeringen ikke har planer om at afskaffe kontanter. Morten Bødskov understregede dog samtidig:

»Jeg ser løbende på fordele og ulemper ved den nuværende udformning af kontantreglen med henblik på at vurdere, om balancen i forhold til at kunne benytte kontanter som forbruger er rimelig, i forhold til de omkostninger erhvervslivet har ved at skulle håndtere kontanter.«

Morten Bødskov skriver samtidig i svaret, at hans udgangspunkt er, at forbrugere fortsat skal have garanti for at kunne betale med kontanter i eksempelvis dagligvarebutikker og butikker med receptpligtig medicin.

Hos Coop – med over 1.000 danske dagligvarebutikker, fastslår bestyrelsesformand Lasse Bolander, at koncernen ikke bliver blandt de første til at holde op med at tage imod kontanter, hvis det skulle blive muligt.

Det afgørende for Coop er nemlig, hvad kunderne vil.

»Vi skal være her for alle og kan ikke se os i en situation, hvor nogle kunder føler, at de ikke kan handle hos os. Der er rigtig, rigtig mange omkostninger ved at håndtere kontanter nu til dags for os som detailvirksomhed og gode argumenter for, at vi bevæger os hen mod kontantløst samfund,« mener Lasse Bolander.

Artiklens emner
Detailbranchen
Mobilbetaling