Ninna Køhrsen levede et dobbeltliv – nu vil hun fjerne barrierer for sine kollegaer
For godt 10 år siden stillede Ninna Køhrsen sig op på et afdelingsmøde i Danske Bank og fortalte, at hun var i færd med at skifte køn. Siden da er samfundet nået langt i sin accept af minoriteter, men en undersøgelse viser, at fire af fem danske LGBTQ+-personer har været udsat for eller vidne til diskriminerende situationer på arbejde i de seneste to år.
»Jeg var ærligt talt bange for at blive afskediget.«
Sådan siger Ninna Køhrsen, it-specialist i Danske Bank, om dengang, hun fortalte sin leder, at hun havde behov for at skifte køn.
Kendskabet til transpersoner var mindre end i dag, og der var intet miljø, hun kunne gå til og få erfaringer fra.
»Det var svært at finde nogle, jeg kunne spejle mig i. Nogle…



