Milliardregn i sigte: Giganter står på spring med kæmpestore brintprojekter

Flere grønne giganter står på spring til at søsætte kæmpestore brintfabrikker rundt omkring i Jylland. Dermed er virksomhederne klar til at forløse potentialet for at gøre Danmark til en førende producent af grøn brint og sikre en kæmpe milliardgevinst til det danske samfund.

Et studie fra statsejede Energinet, der ejer og driver dansk energi-infrastruktur, har for nylig vist, at der er udsigt til en samfundsgevinst på 30-75 mia. kr., hvis man etablerer den nødvendige brintinfrastruktur.

Det drejer sig helt konkret om et 360 kilometer langt brintrør, der skal sende brinten fra de vestjyske fabrikker til tunge industrivirksomheder i Tyskland.

En af de virksomheder, der står klar i startblokken, er Ørsted.

Her barsler man med planer om at bygge en kæmpestor brintproduktion i Idomlund ved Holstebro. Men det kommer kun til at ske, hvis de danske politikere siger ja til at bygge brintrøret til Tyskland.

»Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,« siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, som er Ørsteds division for grønne brændstoffer.

Det schweiziske energiselskab H2 Energy er på nippet til at investere 7,5 mia. kr. i en stor fabrik i Esbjerg, der ligeledes skal lave vindmøllestrøm om til grøn brint. Planen er, at anlægget skal stå klar i 2027, hvor det i så fald ser ud til at blive verdens største brintfabrik.

Også her er det afgørende, at den grønne brint kan afsættes til den tunge tyske industri. Og brintrøret skal gerne være gravet ned senest i 2028, understreger Rasmus Bach Nielsen, bestyrelsesmedlem i H2 Energy og global chef for grønne brændstoffer i råvarehandelshuset Trafigura, der er storinvestor i selskabet.

»Hastighed er utrolig vigtigt. Når vi snakker med mulige tyske aftagere af brint, er deres første spørgsmål, om der er en brintforbindelse på plads,« siger Rasmus Bach Nielsen.

Den danske regering har taget en række skridt i retning af at etablere en brintinfrastruktur. På baggrund af den seneste samfundsøkonomiske analyse har ministeriet også givet grønt lys til, at Energinet kan gå videre med mere detaljerede undersøgelser.

Man mangler dog stadig at tage endelig stilling til finansieringen af røret, der kræver en investering på mellem 10 og 22 mia. kr.

Meldingen fra regeringen er, at man vil invitere til forhandlinger om netop den del i løbet af efteråret. Men Rasmus Bach Nielsen sover først roligt, når en aftale om finansieringen er på plads.

»Jeg er bekymret for, at brintrøret ikke er klar i 2028, fordi der ikke er taget en endelig politisk beslutning om det,« siger han.

Ifølge både Ørsted og H2 Energy kan brintrøret bane vej for et historisk stort erhvervspotentiale.

»Der er en analogi til 1970’erne og hele Nordsø-eventyret. Dengang gik Danmark og andre lande ind og besluttede, at olie og gas var et område, man ville satse på for at skabe en ny industri. Det samme kan man gøre her,« siger Anders Nordstrøm.

Rasmus Bach Nielsen mener, at Esbjerg kan nyde særlig stor gavn af en dansk brintsatsning, fordi man her kan få adgang til enorme mængder havvindmøllestrøm fra Nordsøen.

»Esbjerg har en reel mulighed for at blive Europas Hydrogen Valley. Lige nu er der masser af viden og økonomi opbygget i og omkring Esbjerg. Alt det kan hurtigt forsvinde, hvis andre lande formår at få deres brintinfrastruktur på plads tidligere,« siger han.

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ligeledes et stort brintprojekt på tegnebrættet i Esbjerg.

Her er det dog planen at omdanne brinten til grøn ammoniak, der bl.a. kan bruges til at erstatte fossil kunstgødning i landbruget. Derfor er brintrøret heller ikke afgørende for det såkaldte Høst-projekt.

Det ændrer dog ikke på, at CIP ser store muligheder i et brintrør til Tyskland, fortæller projektdirektør David Dupont-Mouritzen.

»De første grønne projekter i industriel skala har behov for at få adgang til alle former for indtægtsmuligheder og fleksibilitet, da det er de første 10 år, som er de vanskeligste at finde fodfæste i,« siger han.

»Set med vores øjne er rammevilkår og brintinfrastruktur nogle af de vigtigste elementer at få på plads, hvis vi vil opnå en markedsdrevet grøn omstilling,« siger David Dupont-Mouritzen.

Det planlagte brintrør på 91 centimeter i diameter skal gå fra Lille Torup syd for Limfjorden via Viborg, Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia og til Tyskland.

Den samfundsøkonomiske analyse er den første af sin slags, og internt i Energinet har det også vakt opsigt, at der er udsigt til en gevinst på helt op til 75 mia. kr. frem mod 2060.

»Det er ikke særlig tit, at vores samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud i den størrelse, men man skal lige holde tungen lige i munden. Vi har ikke tidligere lavet den slags investeringer i brintinfrastruktur, så vores beregningsmetode skal videreudvikles,« siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet.

Selv om røret koster 10-22 mia. kr., er der ifølge den politiske aftale ikke lagt op til, at skatteborgerne skal til lommerne. Tanken er, at brugerne af den grønne brint selv skal dække omkostningerne via tariffer, men Energinet får brug for at trække på en statslig finansieringsmodel i de første år, hvor der vil være forholdsvis få virksomheder, som bruger infrastrukturen.

Det er den model, politikerne mangler at blive enige om. Og selvom økonomien ser attraktiv ud, er det ikke uden risiko for samfundet at stille med en finansieringsløsning.

»Det handler om den risiko, der følger med. Vi taler om en samfundsinvestering på 10-22 mia. kr., som der ikke er nogen garanti for, at vi kan hente ind igen, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet,« siger Michael Linnemann Pedersen.

Når samfundsgevinsten er så stor, skyldes det, at man ved hjælp af brintrøret kan udnytte havvind fra Nordsøen langt bedre.

Eller sagt med andre ord; hvis ikke man kan omdanne den grønne strøm til brint, så giver det slet ikke mening at bygge de mange havvindparker ude i Nordsøen, som politikerne har planer om.

»Vi har jo et potentiale på formentlig mindst 35 gigawatt havvind i den danske Nordsø. Vi har samtidig et elsystem, som allerede er godt på vej til at være fuldstændig grønt. Så hvad skal vi med resten af vores VE-potentiale? Det er det, som det brintrør åbner op for, at man kan udnytte,« siger Anders Nordstrøm.

Ørsted arbejder i alt på omkring 10 projekter inden for brint og Power-to-X (PtX). De mest fremskredne er et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København samt en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige.

Projektet i Idomlund, som er et samarbejde med Skovgaard Energy, kan blive langt det største. Hvis man realiserer planerne om et storskala-anlæg på op til 3 gigawatt, vil det være mere end dobbelt så stort som projekterne fra CIP og H2 Energy.

Grøn brint er jo en forholdsvis dyr klimaløsning, der er forbundet med et stort energitab. Er du sikker på, at der er nogen, der gider betale?

»Ja. Med de EU-reguleringer, der er kommet i løbet af første halvår i år, så er der jo krav om, at industrien skal omstille fra fossil til grøn brint. Skibsfarten skal omstille til grøn metanol i stigende grad og tilsvarende for luftfarten. Så hvis man går igennem EU-reguleringen, så bliver der nu skabt en betydelig efterspørgsel,« siger han.

Hvad siger du til dem, som mener, at dette bare er et stort grønt shownummer, der dækker over et kæmpestort energitab og usikre teknologier?

»De ville have sagt det samme for 30 år siden om vedvarende energi, og det er jo blevet modbevist. Vi er nødt til at have grøn brint og PtX, hvis vi vil være CO₂-neutrale, og det brænder jeg personligt meget for, at vi skal så hurtigt som muligt. Det er den manglende puslespilsbrik til at blive CO₂-neutral,« siger Anders Nordstrøm.