Energikøbmænd sendte 865 mio. kr. i kommunekasser

Når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det gælder for kommunerne på grund af de danske energikøbmænd, der i rekordåret 2022 tjente ufattelige 53 mia. kroner.

Ud af dem sender energihandlerne 11 mia. kr. i statskassen i form af selskabsskat, men der er også udsigt til pengeregn i lokalområderne, hvor de driftige danske energihandlere hører hjemme.

I Aalborg Kommune og Aarhus Kommune, hvor stort set alle danske energihandlere har hjemme, bidrog selskaberne nemlig i alt med 865 mio. kr. til kommuneskatten. Det viser en opgørelse udformet af Dansk Erhverv.

Størstedelen er endt på kistebunden i Aarhus Kommune, hvor selskaberne Danske Commodities, Energi Danmark og InCommodities, der alle hver især tjente mere end 10 mia. kr. i 2022, har hovedsæde. Her sender energihandlernes bidrag hele 641 mio. kr. i kommunekassen.

Det skaber stor glæde i kommunerne.

»Vi er utrolig glade. For når det går virksomhederne godt, så går det også byen godt. Det er jo det, der er med til at finansiere vores velfærdssamfund,« siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S).

Han understreger, at han ikke krone for krone kan genkende Dansk Erhvervs regnestykke, da der eksempelvis også skal tages højde for kommunal udligning. Glæden deles i Aalborg Kommune, hvor selskaberne Norlys Energy Trading og Centrica Energy Trading hører hjemme.

»Jeg sætter stor pris på, at vi har virksomheder, der skaber omsætning og arbejdspladser, og som dermed også skaber skatteindtægter til kommunekassen,« skriver borgmester Lasse Frimand Jensen (S) i en kommentar.

»Det er ubetinget godt. Det er med til at skabe udsyn og sætte Aalborg på landkortet ikke bare nationalt, men internationalt.«

Ifølge Dansk Erhverv viser tallene, hvilken succesindustri der er vokset frem i det jyske siden årtusindskiftet.

»Tallene viser, hvilken vækst de har oplevet, og hvor kæmpestort et bidrag de giver ikke bare til staten, men også til de kommunale budgetter i Aarhus og Aalborg. Det er vigtigt at fremhæve, fordi der har været en mærkelig udskamning af energihandlerne,« siger underdirektør for klima, energi og miljø i Dansk Erhverv, Ulrich Bang.

Det har været et stormombrust år for energihandlerne, som indtil energikrisen foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine levede en relativ anonym tilværelse.

Finans’ afsløringer om bonusaftaler på op til 300 mio. kr. til tre nøglepersoner i handelsvirksomheden Energi Danmark satte dog spot på branchen, som havde haft et exceptionelt lukrativt år.

Dansk Erhverv ser skattebetalingen som en central del af fortællingen om energihandlernes rolle i samfundet.

»Det er en grøn startup-succes, som samtidig medvirker til at holde elprisen i ro,« siger Ulrich Bang.

Hvis man medregner bidraget til kommunalskatterne fra de ansattes løn, ser Dansk Erhvervs regnestykke, hvor man antager, at 85 pct. af de ansatte er bosat i virksomhedens hjemkommune, endnu vildere ud. Her bidrager de ansatte med yderligere 1.340 mio. kr. i Aarhus Kommune og 316 mio. kr. i Aalborg Kommune.

Finans har beskrevet, hvordan det ene energihandelsselskab efter det andet har leveret rekordregnskaber. Årsagen til den høje indtjening var usædvanligt store udsving i energipriser som resultat af energikrisen.

Energikøbmændenes milliarder har skabt debat og forargelse. Blandt andet på Christiansborg hvor skatteminister Jeppe Bruus (S) har gjort det klart, at han vil arbejde for en særbeskatning af energihandlernes profitter.

»Jeg mener fortsat, at energihandelsselskabernes overnormale profitter er forargelige,« skrev ministeren til Finans i juni.

Hans partifæller i energihandlernes hjemstavn ser dog anderledes på det. Lasse Frimand Jensen understreger, at skattesystemet ikke er hans gebet. Det er staten og Folketingets opgave. Alligevel advarer han mod en særskat, da det kan give selskaber, der agerer på et internationalt marked, incitament til at flytte deres aktivitet ud af Aalborg, skriver han.

Jacob Bundsgaard er enig med sin kollega i nord, om end han forstår, hvorfor partikolleger på Christiansborg er oprørte over branchen. Aarhus-borgmesteren fremhæver bl.a. de enorme bonusordninger, som Finans har afdækket, samt den verserende retssag, hvor i alt 10 energikøbmænd er sigtet for markedsmanipulation i prisklassen af et trecifret millionbeløb.

»Jeg forstår godt diskussionen, men jeg synes, at man skal være meget varsom med at lave lovgivning på baggrund af en anomali af et år. Der er ikke tale om virksomheder med et meget tungt kapitalapparat, og dermed er der også nogen, som bare vil kunne flytte,« siger Jacob Bundsgaard.

Dansk Erhverv mener, at de jyske energihandlere er blevet syndebuk for den energikrise, som pressede danskernes pengepung.

»Det er nordmændene, som tjente på den høje gaspris, og Putin, som drev prisen op. De er årsagen til de voldsomme prisstigninger. Så havde man brug for nogle danske virksomheder som syndebuk, og der greb man til energihandleren,« siger Ulrich Bang.