Flere penge på vej: Klimaminister vil belønne naboer til vindmøller og solceller

Naboerne til vindmøller og solceller kan godt begynde at glæde sig til en økonomisk godbid.

Det er meldingen fra klimaminister Lars Aagaard (M), der dermed tager hul på et af de store grønne udspil, som regeringen har varslet i løbet af efteråret.

Igennem de seneste måneder er kritikken haglet ned over regeringen, fordi udbygningen af landbaseret, vedvarende energi er sandet til i klager og godkendelsesbøvl. Nu slår klimaministeren fast, at en større del af virksomhedernes gevinst på vedvarende energi (VE) skal tilfalde naboer og lokalsamfund for at sikre en bredere lokal opbakning og få mere grøn strøm i danskernes stikkontakter.

»Når jeg hører, hvor stor betalingsviljen er for at købe og leje jord til nye VE-anlæg, så lyder det, som om der er gode penge at tjene (for opstillerne, red.). Jeg synes, det må være fair, at det kommer naboerne og lokalsamfundene til gavn, så det er vi ved at kigge på,« siger Lars Aaagaard.

Betyder det, at VE-opstillerne skal give nogle flere penge til lokalsamfundet?

»Det er præcis det, som det handler om,« siger Lars Aagaard.

Udmeldingen kommer på baggrund af en stribe nye anbefalinger fra regeringens Nationale Energikrisestab (Nekst). Her har en gruppe af fagfolk fået til opgave at finde løsninger, der kan kickstarte landbaserede VE-projekter.

Det er nødvendigt for at erstatte den russiske gas og nå de danske klimamål. Ifølge industrien bliver der nemlig kun opstillet 11 nye vindmøller i 2023, hvor endnu flere gamle møller pilles ned.

Det har over de seneste måneder fået bl.a. interesseorganisationerne Dansk Erhverv og Green Power Denmark samt tænketanken Kraka på banen med forskellige forslag, som på hver deres måde har til hensigt at sikre kommunerne en økonomisk gevinst, når de lægger jord til nye grønne projekter. Organisationerne er uenige om modellerne, men ens for forslagene er, at de skal minimere den lokale modstand, der bremser nye solceller og vindmøller.

Det samme sigte har regeringens krisestab med seks konkrete anbefalinger, som ministeren nu har taget stilling til.

Det handler i første omgang om at forenkle og standardisere de ordninger, som allerede findes til at kompensere og belønne lokalsamfundene.

I dag bliver ordningerne brugt vidt forskelligt rundt omkring i landet, og ifølge Nana Bule, der er forperson i Nekst, er det helt centralt, at man sikrer ens og gennemskuelige spilleregler for alle aktører i hele landet. Det er dog ikke en øvelse, som i sig selv sikre flere penge til lokalsamfundene, forklarer hun.

»Derfor kan det heller ikke stå alene. Hvis vi for alvor skal have lokalsamfund og kommunerne til at prioritere det højere, må man også se på nogle af de øvrige anbefalinger,« siger Nana Bule, der bl.a. har en fortid som direktør i Microsoft.

Nekst foreslår, at man fremrykker de gevinster, der tilfalder lokalbefolkningen fra den eksisterende ordning, der kaldes grøn pulje. Desuden opfordrer man regeringen til ændre i reglerne for selskabsskattebetalinger, så pengene ender i de kommuner, hvor VE-anlæggene opstilles. I dag kan man nemlig stå i en situation, hvor skatteindtægterne havner i den kommune, hvor VE-opstilleren har sit hovedsæde.

Et tredje forslag går på, at VE-opstillerne skal have mulighed for tilbyde ekstra billig grøn strøm til anlæggets naboer.

Forslagene skal tilsammen sikre den lokale opbakning, der er vigtig for at få fart i udbygningen.

»Det er absolut vigtigt, at der blive en større fordel for lokalsamfund og kommuner,« siger Nana Bule.

Det var Lars Aagaard selv, der i foråret etablerede Nekst for at fjerne nogle af de barrierer, der bremser den grønne omstilling.

Ministeren glæder sig over, at krisestaben er gået meget konkret til værks ved at pege på detaljer i lovgivningen, som ind imellem kan gøre hele forskellen. Der er dog forslag, som kræver lidt grundigere analyser fra regeringens side.

F.eks. skal Skatteministeriet nu se nærmere på, hvad det vil indebære, hvis man skal flytte selskabsskattebetalingerne til de kommuner, hvor anlæggene skal opstilles. På samme måde er der juridiske udfordringer i forhold til at lade opstillerne sælge billig grøn strøm til naboerne.

Det ændrer dog ikke ved, at Lars Aagaard er klar til at levere på det overordnede budskab om at gøre det mere attraktivt at sige ja til solceller og vindmøller i nabolaget.

»Nekst peger på, at vi skal kigge på kompensationsgraden til både lokalsamfund og naboer. Det er jeg helt med på, at vi skal gøre,« siger Lars Aagaard.

»Vi skal have en udbygning, hvor de er med, og ikke imod,« siger Lars Aagaard.

Hvor stor en kompensation, naboerne kan se frem til, er stadig uklart. Detaljerne i regeringens planer vil først blive fremlagt, når regeringen kommer med et samlet udspil om vedvarende energi på land.

Det er et udspil, som også vil handle om hurtigere godkendelser og udpegningen af nye energiparker, som blev foreslået, da et bredt flertal i Folketinget sidste år fastsatte et mål om at firedoble landbaseret, vedvarende energi inden 2030.

»Udspillet er lige på trapperne,« lover Lars Aagaard, der gerne ville have de første input fra Nekst, inden det store udspil præsenteres.

Hvad tænker du om, at vi står i en situation, hvor der kun bliver opstillet 11 vindmøller i 2023?

»Jeg vil altid gerne have, at ting går hurtigt, men jeg har også en hukommelse, der rækker mindst et år tilbage. Noget af det sidste, der skete under den seneste regering med opbakning fra en hel del af de partier, som vil have det hele til at gå hurtigere, var, at man indførte en betaling for brug af elnettet for dem, der vil sætte noget op. Derfor er det ikke så underligt, at markedet har mistet pusten,« siger Lars Aagaard.

Han henviser til den såkaldte producentbetaling, som blev indført fra januar 2023, og som har mødt massiv kritik fra industrien. Dermed afviser Lars Aagaard også, at det er på hans vagt som minister, at opstillingen af vedvarende energi er gået i stå.

»Det er jo ikke fordi, denne regering har siddet og besluttet noget i 2023, som bremser op. Det er et resultatet af de beslutninger, der blev truffet før (regeringen trådte til, red.). Nu kommer vi så med nogle tiltag, der kan ændre den situation,« siger han.

Det ændrer dog ikke ved, at den nuværende regering kunne have rykket hurtigere. F.eks. kritiserede Nana Bule for nylig i Finans og Jyllands-Posten, at Miljøministeriet har været seks år om at udsende en vejledning til lovgivningen omkring miljøgodkendelser.

Miljøminister Magnus Heunicke har aldrig forklaret, hvorfor det skulle tage så lang tid at konkretisere de spilleregler, som både kommuner og energiproducenter skal agerer efter, når der skal opstilles ny vedvarende energi. Siden kritikken blev rejst for nogle uger siden, har Miljøministeriet dog langt om længe udsendt vejledningen.

Det er jo en sag, der ligger hos Miljøministeriet, men nu spørger jeg dig: Har du haft fat i din ministerkollega for at få løst det her problem?

»Hvis det bliver imellem mig og læserne, kan jeg afsløre, at jeg har hans mobilnummer,« siger Lars Aagaard.

Anbefalinger fra Nekst er kun de første af en lang række. Krisestaben vil løbende aflevere anbefalinger om forskellige problemstillinger, som sakl håndteres for at få fart i VE-udbygningen.