Krænkelser i Nets: Kaldte kolleger »indiske slaver«
To mellemledere i Nets Danmark er blevet fyret på grund af uacceptabel adfærd. Nets garanterer, at der ikke er tale om fysiske krænkelser.
Sexisme og racisme martrer Nets, der driver MitID, ejer Dankortet og clearer en stor del af danskernes betalinger. Det skriver Finansforbundet. Nets oplyser desuden til Finans, at to mellemledere er blevet fyret som følge af en håndfuld ”uacceptable sager”.
Til Finansforbundet fortæller fællestillidsmand i Nets, Frank A. Olsen, at der i Nets er en sexistisk kultur, som har slået rod i Nets, og at der også har været tale om racisme i betalingsgiganten:
»Der er sexistisk adfærd, men det kan også være at blive ignoreret, blive aggressivt hængt ud i et møde, være udsat for racistiske udtalelser. Vi har blandt andet fået refereret udtrykket ’Mine indiske slaver’, vi har jo en del indere som konsulenter internt,« siger fællestillidsmanden til Finansforbundet.
Som en direkte konsekvens er der både blevet givet interne advarsler, og der er fyret mindst to mellemledere i Nets, oplyser landechef for Nexi Group, der ejer Nets, Jeppe Juul-Andersen. Han er uenig med fællestillidsmanden i, at der er tale om en sexistisk kultur i Nets:
»Situationen er, at Nets er et fantastisk sted at arbejde, og hvor der er 1241 dygtige medarbejdere. Vi har et godt arbejdsmiljø i Nets,« siger Jeppe Juul-Andersen, der dog erkender, at selskabet har haft problemer:
»I alt er vi blevet opmærksomme på en håndfuld sager, hvor medarbejdere ikke er blevet behandlet ordentligt, og det er jeg super ked af,« siger Jeppe Juul-Andersen.
Han ønsker ikke at oplyse til Finans, hvad der skete i de enkelte situationer, men fortæller, at »der er en tone, der er gledet helt ud over kanten.«
Sagen startede, da tillidsapparatet blev advaret om, at der foregik krænkelser i virksomheden.
»Da HR gik ind og så nærmere på det, viste det sig ganske rigtigt, at der var brug for handling,« siger Frank A. Olsen til Finansforbundet uden at gå i detaljer med, præcis hvad HR fandt ud af.
Jeppe Juul-Andersen fortæller, at Nets her sendt alle selskabets godt 200 ledere på en workshop om sexisme og sprogbrug, og at han håber, det vil hjælpe med at undgå flere sager fremadrettet.
Han oplyser også, at ingen medarbejdere har brugt den lovpligtige whistleblower-ordning, selskabet har implementeret:
»For mig er det ikke vigtigt, hvilken kanal der bliver brugt, men at vi bliver opmærksomme på problemerne,« siger landechefen, der opfordrer andre virksomheder til at håndtere sager om sexisme og chikane åbent og tale om dem.
»Jeg vil ikke negligere, at der ikke tales ordentligt, men der har ikke været nogen fysisk chikane overhovedet,« forsikrer landechefen.
Der er dog blevet sagt grove ting mellem kolleger i Nets, der ikke kan undskyldes, siger han.
»Nogle gange kan jeg komme til at tale grimt til mine børn, og så siger jeg selvfølgelig undskyld. Og man skal også kunne bande højt, hvis noget går galt, men i den her håndfuld tilfælde har der været sprogbrug, der er decideret uacceptabelt. Jeg har kolleger, der ikke er blevet behandlet ordentlig, og det beklager jeg.«
Han fortæller, at han har haft samtaler med alle de krænkede medarbejdere, der har haft lyst til det.
»Jeg er glad for, at de har rejst sagen og deres stemme, så vi har kunnet tage fat om det. Hvis der er andre, er de altid velkomne til at tage fat i mig,« siger Jeppe Juul-Andersen.
»Vi har 41 forskellige nationaliteter, og det skal ikke være et problem lige meget hvilken situation, vi taler om.«
Frederik J. Preisler er kommunikationsrådgiver for direktioner og bestyrelser samt stifter og kreativ direktør i Mensch. Han er ikke overrasket over, at en sag som denne i dag betyder fyringer.
»På den måde er man nået videre efter metoo. Dem, der ikke har forstået eller opfattet, hvor verden har bevæget sig hen, må forlade butikken. Det står ret klart for alle private virksomheder nu, at det er sådan.«
Samtidig betragter omverdenen også sager om krænkelser og sexisme anderledes.
»En sag efter MeToo er selvfølgelig skadeligt for virksomhedsomdømmet. Det sker, at udefrakommende tænker: Er de overhovedet ikke fulgt med tiden? De kan få en fornemmelse af, at de ikke havde opdaget, hvad klokken var slået.«
Finans følger op på sagen og arbejder på at indhente en kommentar fra Finansforbundet.


