Cheferne varsler nye tider for årets firmafest: »Snart er kun historierne tilbage«

Snapsen flyder, en kollega har slipset i panden, chefen taler over sig, den ellers stille medarbejder får trang til at tale ud, og praktikanten bliver udsat for seksuelle krænkelser.

Mange uskønne billeder kan dukke op på nethinden efter en gammeldags julefrokost.

Sådanne oplevelser har Michael Uhrenholt, teamchef hos Lederne, hørt om gennem sin karriere.

»Før jeg kom til Lederne, har jeg hørt om og set eksempler på direktører, der simpelthen drikker sig i hegnet. Jeg har sågar oplevet nogle, der har stået og knaldet ude på toilettet med en yngre kvindelig ansat.«

»Der taber man respekten for lederen,« siger han.

En ny undersøgelse fra Lederne indikerer nye tider for julefrokosten. Her svarer hver fjerde leder, at der ikke vil være nogen stærk spiritus at finde i baren ved årets julefrokost.

Hver anden mener at være blevet mere bevidst om sin egen adfærd til firmajulefrokosterne gennem de seneste par år.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det kun går én vej, og man tager et opgør med den hårde alkohol til fester på arbejdet. Det er godt, at vi er lidt mere sobre, når vi går til fest.«

»Der har virkelig været gang i den. Fester på arbejdet er blevet mere fornuftige. Snart er kun historierne tilbage. Og dem kan vi lige så godt begrave,« siger han.

Der findes ingen tidligere sammenlignelige undersøgelser. Men at dømme ud fra Michael Uhrenholts tidligere historier er det altså nye tider, selvom der altid vil være undtagelser, siger han.

Selv har Michael Uhrenholt altid været bevidst om sin rolle som leder. Den kan mange glemme, når de får et par glas, siger han.

Men julefrokosten er lederens ansvar, og ledelsen er med til at sætte standarden for, hvad der er acceptabelt, mener Michael Uhrenholt.

»Hvis ledelsen lægger op til abefest, lægger man op til, at det er okay at slå sig løs uanset konsekvenserne.«

Der er dog sket meget siden de gamle ”abefester”, som Michael Uhrenholt kalder dem. Bl.a. Metoo-bølgen i 2017.

Mange sager om seksuelle krænkelser har handlet om situationer, hvor der er alkohol indblandet – f.eks. til julefrokosten, siger Anette Borchorst, professor på Aalborg Universitet med indgående kendskab til sager om seksuelle krænkelser i Danmark.

»Jeg har set de værste sager. De er grimme, kan jeg godt sige.«

»Evnen til at læse andres grænser bliver dårligere, når man får alkohol. Det er særligt problematisk, hvis vi taler om en leder,« siger Anette Borchorst.

Sofie Lindes berømte tale fra 2019, der satte gang i Metoo-bølgen herhjemme, handlede om en ”stor tv-kanon”, der var grænseoverskridende til en DR-julefrokost. Samme år modtog fagforeningen Djøf opkald fra 11 medlemmer, der havde været ude for en krænkende oplevelse af seksuel karakter ved firmajulefrokosten. Før det kom der højst et par stykker.

Anette Borchorst kalder det »positivt«, at hver anden leder mener at være blevet mere bevidst om egen adfærd.

»Jeg er ikke i tvivl om, at Metoo har ændret noget.«

Michael Uhrenholt deler som ledelsesrådgiver ledelsesrollen op i det professionelle, personlige og private rum. På arbejdspladsen kan man være personlig og professionel.

»Men hvis jeg vil drikke mig i hegnet, gør jeg det med mine kammerater og ikke på arbejdspladsen. Jeg antager, at jeg kan styre det, men jeg ved ikke, hvordan mit reaktionsmønster bliver,« siger han.

Hos Lederne bliver der til selve julefrokosten serveret snaps i ”kontrollerede mængder”, men herefter ingen hård alkohol, oplyser Michael Uhrenholt.

Hos restaurantkæden Mash droppede man sidste år den store julefrokost for 300 ansatte på natklubber og spillesteder.

I år får hver restaurant ansvaret for at arrangere deres egen lokale aften i julen. Det betyder mindre fest og mere ”reelt samvær”, lyder det fra partner og CMO Mikkel Glahn.

»Det skal give en hyggelig stemning med det lokale kollegiale samvær i fokus.«

Mikkel Glahn er 20 år ældre end mange af de ansatte og er selv vokset op med de store julefrokoster med masser af øl og snaps, der ofte endte i ”druk og uheldige episoder”.

»De var ret upersonlige.«

Dengang blev den årlige julefrokost set som et frirum for ærlighed, siger han.

»Jeg kan tydeligt huske, at man gik til chefen og ytrede sin mening. Og så sad chefen kiggede på en som et dådyr, der er fanget i trafikken med store, hvide øjne.«

Og så husker han det karikerede billede med fotokopimaskiner, som kunne bruges til andet end bare til billeder.

»Det var det, man forbandt med julefrokost i gamle dage. I dag er folk i højere grad interesserede i at mødes kollegialt og spare med hinanden over en middag i stedet for at stå og kigge sig over skulderen til en fest.«

Mash har dog ikke taget et endeligt opgør med snapsen.

»Personligt kan jeg godt lide at tage en sildemad og få en snaps. Det er mængden, der er afgørende for, hvor klogt et indtag er.«

Han oplever fra sig selv og restaurantgæsterne, at folk spiser og drikker mindre, men drikker god vin.

»Færre ønsker at gå til nissebal og drikke snaps og juleøl frem for en god middag med nogle snakke.«

Mash har også droppet den store årlige sommerfest og laver i år en »sommerdag« med langbordsfrokost og aktiviteter som kongespil, sejltur og bål om søndagen.

»Her var alkohol og mad ikke det vigtigste, men vores samvær og aktiviteter kommer i fokus. Vi fik god feedback,« siger Mikkel Glahn.

Anette Borchorst nævner især restaurationsbranchen, når hun taler om seksuelle krænkelser. Men Mikkel Glahn afviser, at sådanne historier er grunden til ændringerne omkring festen.

»Vores branche har desværre været kendt for noget, der må være brodne kar. Det er ikke noget, jeg genkender overhovedet i vores forretning.«

»Vi tager vores rolle som arbejdsplads alvorligt. Branchen har været udskældt. Vi forsøger at vise, at vi er meget andet end det ved f.eks. at uddanne folk. Det giver god mening at fjerne sig fra det store festbillede og hoppe over i noget mere nærværende.«

Anette Borchorst opfordrer generelt virksomheder til at sikre, at der er en generel nultolerancepolitik for krænkelser.

»Politikken skal ikke bare være et ord på et stykke papir. Alle i virksomheden skal vide, hvad politikken er.«

»Det kunne godt være lidt en party killer, hvis man sendte politikken ud inden en fest. Medmindre at man ved, at der er et problem. Det er i praksis, at politikken skal vise sig,« siger hun.

Det er ikke alene krænkende adfærd, som alkohol kan være katalysator for. For 25 år siden måtte Michael Uhrenholt lukke en fest som chef for 120 medarbejdere.

Han havde ellers gjort opmærksom på, at medarbejderne skulle opføre sig, så de kunne se hinanden i øjnene om mandagen.

»Ved 23-tiden var der nogle, der røg i totterne på hinanden. Så lukkede jeg festen. Det var selvfølgelig ikke populært,« siger Michael Uhrenholt.

Det skal en leder være i stand til, tilføjer han:

»Jeg holder altid øje med, hvis en medarbejder eller lederkollega kævler rundt. Så vil jeg sige: ”Jeg tror, du skal hjem.”«