Går du altid hjem uden mandelgaven? Her er de bedste tricks til at få mandlen

En god omgang risalamande er en delikat afslutning på en god julemiddag. Men den smager nu allerbedst, når der er udsigt til at vinde mandelgaven.

Derfor har vi rådført os med Jacob Sherson, der bl.a. har forsket i spændingsfeltet mellem fysik og psykologi på Center for Hybridintelligens på Aarhus Universitet.

»Når julen nærmer sig, bliver jeg jævnligt spurgt af venner og kollegaer, hvordan man bedst sikrer sig mandlen, og der er et par enkelte huskeregler, som er gode at benytte sig af, men jeg tør ikke give en decideret mandelgaranti,« siger Jacob Sherson.

Selv benytter han sig sjældent af sine tricks til at få mandlen.

»Som far til tre må jeg nok erkende, at jeg prioriterer julefreden over at få mandlen,« siger han.

Det mest åbenlyse trick er selvfølgelig at spise meget, for jo mere risalamande du spiser, jo større er sandsynligheden også for at få mandlen. Men der er også noget taktik i, hvordan du skal gå til skålen, siger forskeren.

Han forklarer, at det mest af alt handler om psykologi og at sætte sig i værtens sted.

»De fleste værter vil forsøge at gøre lidt ud af spøgen og sikre sig, at mandlen ikke er synlig. Derfor vil værten typisk ikke placere mandlen i toplaget, så det gælder om at undgå at få toplaget af risalamanden på tallerkenen,« siger han og forklarer:

»Derfor skal man undgå at tage først, for det er meget vanskeligt helt at undgå toplaget, hvis man er den første til at øse risalamande op.«

Derfor opfordrer han også til, at man forsøger »grave videre i hullerne i risalamanden«:

»Når en anden har fjernet toplaget, er dine vinderchancer forbedret. Vi taler om marginaler, men sådan er det med spillet om mandlen, tilfældigheder vil også altid spille en rolle,« siger Jacob Sherson, og forklarer, at man med gravetaktikken – måske – øger sine chancer for at få mandlen inden for 20 år.

Det er også derfor, at der findes familier, hvor den samme person i en årrække er løbet med mandlen.

Hvis I er fem personer juleaften, bør i statistisk set vinde mandlen hver hvert femte år. Men det er sjældent, det sker.

»Statistik afspejler sjældent en til en, hvad der sker i virkeligheden. For kigger man på sandsynlighedsregningen, burde der gå 10.000 danskere rundt, som har vundet seks år i træk,« forklarer han.

Han peger dog på, at vores egen opfattelse af virkeligheden også kan spille os et puds.

»Som mennesker har vi en fantastisk evne til at danne mønstre, også selv om der engang imellem slet ikke er tale om et mønster,« siger han og fortæller, at personer, der er positivt anlagte, ofte vil have en tendens til at hæfte sig ved de positive minder om dengang, de fik mandlen, mens personer, der er mere negative, vil hæfte sig ved alle de gange, de ikke fik mandlen.

»Som familie bør man måske derfor lave regnestykket for at se, om det i virkeligheden altid er den samme, der vinder mandlen, eller om det er en historie, som man har fortalt sig selv og hinanden,« siger han.

Denne artikel blev bragt første gang til jul sidste år, men bringes igen i dagens anledning.