Dansk milliardvirksomhed efterforskes for at ville sælge til russisk producent af krigsmateriel

En fremtrædende dansk milliardvirksomhed med prominent ejerskab efterforskes netop nu af National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for at have forsøgt at omgå EU’s sanktioner mod Rusland.

Virksomheden, dens øverste direktør og dens finansdirektør er blevet sigtet på en mistanke om, at de ville sælge virksomhedens produkter til en russisk producent af krigsmateriel.

Virksomhedens advokat fik tidligere i denne uge nedlagt et navneforbud, hvilket betyder, at Finans er afskåret fra at bringe oplysninger, der på nogen måde kan identificere de sigtede.

Dommeren accepterede navneforbuddet, fordi efterforskningen endnu befinder sig på et indledende stadie. De sigtede er f.eks. endnu ikke blevet afhørt, fremgår det kendelsen, som Finans har fået aktindsigt i.

Retten har ellers tidligere afvist en lignende anmodning om navneforbud med henvisning til »grovheden og den samfundsmæssige betydning af den påsigtede kriminalitet«.

Mistanken går mere konkret på, at virksomheden midt under Ruslands overfald på Ukraine i 2023 skal have »forberedt« en selskabskonstruktion via udlandet med henblik på salg af produkter til en sanktionsramt russisk virksomhed.

Sigtelserne er rejst med udgangspunkt i en bestemmelse i straffeloven, der under særligt skærpende omstændigheder kan give en straf på op til fire års fængsel.

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra virksomhedens direktør og bestyrelsesformand, men advokaten for alle de sigtede oplyser i en sms, at »vi har ikke noget at tilføje, andet end at navneforbuddet selvsagt skal respekteres.«

Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra NSK, der efterforsker sagen. NSK vil hverken be- eller afkræfte, at der overhovedet eksisterer en sag.

Professor i strafferet på Københavns Universitet Thomas Elholm siger, at det ikke er overraskende, at der opstår sager mod danske virksomheder, i takt med at det internationale samfund vedtager flere sanktioner, men de er alligevel fortsat forholdsvis sjældne.

Den bedst kendte sag er måske sagen om Dan-Bunkering, der i 2021 blev idømt millionbøder for at have solgt flybrændstof til to russiske agentfirmaer, og hvor det ifølge retten burde have stået klart for virksomheden, at det skulle bruges i bombetogter i Syrien.

I den sag fik direktøren ligeledes en betinget fængselsstraf.

»Sanktionerne er indført for ikke at medvirke til ting, som er uforenelige med EU’s værdier, og det sker jo på en alvorlig baggrund, når vi taler om at bombe civile i Syrien, eller at Rusland invaderer Ukraine. Men man skal også huske på, at hvad virksomhederne gør, jo ikke normalt er ulovligt,« siger han.

Derfor kan man som virksomhed godt uforvarende komme i konflikt med sanktionerne, hvilket også var et argument under Dan-Bunkering-sagen.

I den nye sag er der dog en særlig detalje, som det er værd at holde sig for øje, påpeger Thomas Elholm.

Her er virksomheden nemlig sigtet for forsøg på at omgå sanktionerne, og forsøg kan man som altovervejende hovedregel kun straffes for, hvis man er i ond tro, påpeger han.

»Så man mener jo tilsyneladende, at man bevidst har lavet et setup for at undgå sanktionerne, og det kan gøre, at man kan anse sagen som ret alvorlig,« siger han.

Det er bl.a. Erhvervsstyrelsen, der holder øje med, om danske virksomheder overholder de sanktioner, som bliver vedtaget internationalt.

I august kunne Berlingske fortælle, at 45 danske virksomheder indtil da havde været undersøgt i 2023 for at bryde sanktionerne mod Rusland. Dengang var to sager foreløbig blevet overdraget til politiet.

Det er uklart, om den nye sag er opstået på baggrund af undersøgelser i Erhvervsstyrelsen.