Rekordbøder til energihandlere for at manipulere med elpriser
En virksomhed har fået en bøde på over en halv mia. kr. for at manipulere med energimarkedet. Tilsynsdirektør siger, at særligt én type sager har fået øget fokus.
Mens politiet i Danmark efterforsker en sag om manipulation med elpriserne mod et navnebeskyttet energihandelsfirma, har de rumænske energimyndigheder stanget historisk store bøder ud i en tilsvarende sag.
Fire virksomheder er således blevet straffet med bøder for over 100 mio. euro, hvoraf den klart største er gået til det rumænske energiselskab Tinmar, der har fået en bøde på 73 mio. euro svarende til over en halv mia. kr.
Ifølge den europæiske organisation Acer, der bl.a. har til opgave at holde øje med, at der ikke foregår snyd på de europæiske energimarkeder, skal de fire virksomheder have manipuleret med elpriserne på det rumænske engrosmarked i januar og februar 2021 gennem såkaldte wash trades, hvor man handler med sig selv på tværs af priszoner.
Wash trades er ikke i sig selv ulovlige, men de kan være med til at skævvride priserne til ugunst for forbrugerne, fordi man sender vildledende signaler til markedet på samme måde som kursmanipulation.
På sin hjemmeside har Acer listet alle bøder mod selskaber for brud på den såkaldte Remit-forordning (Regulation on Wholesale Energy Market Integrity and Transparency), der skal beskytte forbrugerne mod bl.a. insiderhandel og markedsmanipulation.
Bøden til Tinmar er den hidtil største af sin art, fremgår det, og de tre øvrige er ligeledes i top-10. Det fremgår også, at selskaberne har appelleret afgørelserne.
Det er de nationale energitilsyn, der undersøger mistanker om brud på Remit-reglerne. I Danmark er det Forsyningstilsynet, og her siger direktør Carsten Smidt om de rumænske bøder:
»De siger noget om, at disse sager bliver betragtet som alvorlig økonomisk kriminalitet, og der er ingen tvivl om, at wash trades har fået noget større opmærksomhed i vores europæiske regulatorsamarbejde.«
Carsten Smidt siger, at det skærpede fokus hænger sammen med, at energipriserne de seneste år har været særdeles volatile, ligesom der har været store prisforskelle mellem lande og priszoner.
»Det giver en større risiko for wash trades, fordi der også er større gevinster ved at bryde reglerne,« siger han.
I april 2023 blev otte energihandlere fra den navnebeskyttede virksomhed arresteret og varetægtsfængslet for at have manipuleret med elpriserne på de nordiske elmarked gennem wash trades.
Handlerne skal ifølge mistanken have ført til kunstigt høje priser, hvilket firmaet brugte til at score trecifrede millionprofitter.
De otte energihandlere blev løsladt i juni 2023, men efterfølgende er yderligere to blevet sigtet i den samme sag.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der efterforsker sagen.
Det navnebeskyttede selskab og de sigtede har under hele forløbet fastholdt deres uskyld.
Arvid Andersen er forsvarsadvokat for en af de sigtede. Han siger, at »der er ikke sket meget«, og at hverken antallet af sigtelser eller indholdet af sigtelserne har ændret sig.
Han tør ikke spå om, hvorvidt et dansk selskab vil kunne idømmes en bøde på niveau med de rumænske.
Han henviser til, at der ikke har været ret mange afgørelser i Danmark tidligere, men virksomhedsbøder i Danmark er generelt noget lavere, påpeger han.
»En bøde på 73 mio. euro vil godt nok være usædvanligt,« siger han.
Det andelsejede Energi Danmark er to gange tidligere blevet straffet for at have brudt Remit-reglerne. I 2021 fik selskabet en bøde i Tyskland på 200.000 euro for markedsmanipulation ved at udbyde strøm, der reelt ikke var tilgængelig.
I 2018 fik virksomheden en bøde i Danmark på 750.000 kr. for såkaldt kapacitetshamstring ved at handle med sig selv på tværs af priszoner. På grund af kapacitetsbegrænsninger betød handlerne ifølge afgørelsen, at andre aktører blev forhindret i at kanalisere billigere energi ind i en dyr priszone.
Også Centrica Energy Trading (tidligere Neas) har fået en bøde på 150.000 kr.
Bødeniveauerne i det rumænske kompleks er da heller ikke hverdagskost. Ud af 108 bødesager i EU’s medlemslande er kun 15 på mere end 1 mio. euro.
Forsyningstilsynet har tidligere oplyst, at det undersøger en række sager om bl.a. markedsmanipulation. Carsten Smidt ønsker dog ikke at fortælle mere om, hvorvidt nye sager er under opsejling.
