Xpeng vil lancere nyt elbilmærke i den helt billige ende
Bilmærket Xpeng, der producerer elbiler, lancerer planer for at være med i den helt billige ende. De vil lave et nyt brand, der skal levere den første AI-bil i verden.
Priserne på elbiler har generelt oplevet et dyk i 2023, men nu vil et kinesisk mærke have prisen endnu længere ned. Bilfirmaet Xpeng har nemlig planer om at lancere et nyt elbilsmærke.
Det skriver CNN.
Det nye mærke vil efter planen lancere modeller allerede fra næste måned. De nye biler vil være i prislejet mellem 96.000 og 144.000 kr.
Derefter skal der medregnes de danske afgifter.
Nyheden om det nye bilmærke blev offentliggjort i søndags til et event for industrien af adm. direktør for Xpeng, He Xiaopeng.
De nye biler skal ikke bare være billige, de skal også være de første af sin slags.
»Det nye brand er dedikeret til at skabe den første AI-assisteret kørende bil for unge mennesker,« sagde Xiaopeng til eventet.
Kampen om det kinesiske marked for elbiler er intensiveret på de seneste - med BYD i fronten, har firmaer kæmpet om at skære mest muligt af prisen på deres elbiler.
Det er på trods af, at der har været et fald i salget af elbiler i 2024 på de kinesiske marked. I hele 2023 stod elbiler for 20,8 pct. af salget. Det tal er faldet til 18,2 pct. i de første to måneder af det nye år, ifølge China Passenger Car Association.
Xpeng, der er firmaet bag det nye mærke, har allerede biler på det danske marked. Deres G9-model koster lige omkring en halv million kr.



