Så meget tjener de danske landsholdsspillere på EM
Det er tyve år siden, at lønnen for en EM-spiller har været så lav.
EM 2024 er for alvor skudt i gang og det danske herrelandshold kæmper atter om pokalen.
Anden runde af gruppespillet er i gang og torsdagens kamp mod England kan få stor betydning for, om vi rykkere videre til ottendedelsfinalen.
Dermed kan kampen også komme til at have betydning for, hvor mange kroner, de danske spillere kommer hjem med på lommen.
For hvor meget tjener en landsholdsspiller egentlig på sådan et EM?
Det kommer helt an på, hvor langt Danmark når. Men én ting, der er sikret, er altså startbonussen.
Et beløb, som alle spillerne får, uanset hvor godt Danmark klarer sig. Og i år lyder den på 583.000 kr.
Selvom det måske lyder som en pæn slat, så er det faktisk det laveste beløb i 20 år, viser en opgørelse fra Bold.dk.
Til sammenligning, lød EM-startbonussen i 2021 som på 791.000 kr.
Ud over startbonussen modtager de 26 spillere altså også penge hver gang de kvalificerer sig til en ny runde.
Ottendedelsfinalen udløser en samlet bonus på 690.000 kr. til hver spiller, men hvis Danmark går hele vejen og taget guldet med hjem, vanker der en individuel udbetaling på knap 2,2 mio. kr.
Det er desuden, ifølge Bold, noget af en kontrast til EM-vinderne i 1992, som kom hjem med 300.000 kr. på lommen for at have vundet guld.
Tilbage i 2022, hvor Danmark spillede i VM, var præmiepuljen - modsat det igangværende EM - den største nogensinde. Her kunne spillerne nemlig, såfremt de havde vundet hele molevitten, have fået mere end 4,9 mio. kr. i ren bonus.

