Topchef nægter at udtale sig om Israel-Palæstina-konflikt: »Hvis holdning skulle jeg tage?«

Topdanmark-topchef Peter Hermann fulgte med, da fitnesskæden Puregym endte i et digitalt stormvejr efter at have svaret på et spørgsmål i et interview med BBC.

Her udtrykte kædens topchef, Humphrey Cobbold, sympati for den ene part i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Det gjorde Peter Hermann bekymret for en ny tendens, hvor virksomhedsledere risikerer at blive afkrævet et svar på hvad som helst.

»Det er helt fair, at man nogle gange forventer, at virksomheder tager stilling i debatter. Det er med til at skabe en demokratisk samtale. Men jeg er bare bange for, at det bliver presset så langt hen, at virksomheder skal have en holdning til alt,« siger han.

I tilfældet med Puregym-topchefen svarede han, at han var proisraelsk, hvilket fik kritikerne på banen. Men ifølge Peter Hermann er det ikke relevant, hvad en topchef i en fitnesskæde mener om krigen.

Selv nægter han at udtale sig om konflikten mellem Israel og Palæstina som leder af et forsikringsselskab.

»Jeg mener ikke, at det er relevant for den offentlige debat, at vi som virksomhed har en holdning til den konflikt. En privatperson kan have en politisk holdning, men Topdanmark har ikke en politisk holdning. Hvis holdning skulle jeg tage? Aktionærerne er forskellige, medarbejderne er forskellige, vores kunder er forskellige.«

Han påpeger, at 500.000 danskere er forsikret i Topdanmark, der har 120.000 virksomhedskunder, og at han ikke er ansat til at repræsentere deres politiske holdninger.

»Aktionærerne og vores medarbejdere kan have alle mulige holdninger. Der er en grænse for, hvor langt man kan gå ud over den relevans, man repræsenterer som selskab,« siger Peter Hermann.

De seneste år har den politiske topchef været på fremmarch. Virksomhedsledere kaster sig ind i debatter om emner, der ikke er direkte forbundet med kerneforretningen.

Det er sket i takt med en stigende forventning om, at virksomheder udviser socialt ansvar. Men de seneste år har Winni Johansen, professor i virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, bemærket et skifte.

»Nu står flere topchefer imidlertid af, hvis de skal forholde sig til noget, der handler om storpolitik. Virksomheder og ledere er ganske enkelt blevet mere forsigtige, bange og bekymrede,« siger Winni Johansen.

Særligt den øgede polarisering og krigen mellem Israel og Hamas har gjort virksomhederne opmærksomme på, at det også er et risikofyldt farvand at udtale sig om visse emner, siger Winni Johansen.

Det kan virke »hyklerisk eller opportunistisk«, når en virksomhed kun vil være med, så længe alle er enige, siger hun.

»Men virksomhedslederne har jo pligt til at beskytte forretningen. De har investorer og medarbejdere at tage hensyn til. De skal kunne forudse risici,« siger hun.

I sidste uge valgte Deloittes topchef, Christian Jensby, at kaste sig ind i debatten om fertilitetsraten i et interview med Finans. Her advarede han om konsekvenserne af, at danskerne får færre og færre børn.

»Det er både nødvendigt og relevant, at man som leder forholder sig til samfundsrelevante spørgsmål, der ligger uden for den normale sfære af virksomhedens domæne,« sagde Christian Jensby.

Men der er dog grænser for, hvad topchefer skal lægge stemme til, mener han.

»Det, som er født politisk, kommer hverken jeg eller vores firma til at have en holdning til.«

Det samme gælder debatten om Pride og Mellemøsten, hvor Copenhagen Pride i foråret røg ind i en shitstorm, da organisationen i februar meldte ud, at den ville til at stille krav til sine partnere i forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina.

Erhvervslivet mente i stor stil, at Israel-Palæstina-krigen kunne adskilles fra Prides aktiviteter. Andre så det som essentielt, at virksomheder forholder sig til krigen og konflikten, fordi der er menneskerettigheder på spil.

Christian Jensby undrede sig som mange andre over Prides kommunikation, da han mente, at debatten om Mellemøsten var »ret langt fra Prides kerneforretning.«

Går man tilbage i tiden, var mantraet næsten altid ”den, der lever stille, lever godt”. Det har rykket sig, siger Peter Hermann.

»Nu er der et krav om, at man som virksomhed ikke kun skal være neutral. Man skal faktisk også have nogle holdninger,« siger han.

Men kan man undgå at være politisk som en stor virksomhed? Så er man involveret i mange ting og har kunder overalt i verden.

»Det handler igen om, hvor vi som virksomhed har en relevans. Jeg ved ikke, om jeg synes, at vi har en relevans i forhold til meget politiske dagsordener.«

Han medgiver, at forsikrings- og pensionsbranchen har mange penge, der skal investeres. Og Peter Hermann peger på debatten om investering i våben som et nyligt eksempel på et dilemma. Nogle medlemmer er lodret imod, mens andre tror på, at det er en essentiel måde at skabe fred på.

»Vi er en integreret del af det danske samfund. Det er helt fair, at man bliver afkrævet nogle svar, men det skal være relevant.«

Den seneste tid har man også set topchefer blande sig i debatter om danskernes levevis og helbred. Vi så f.eks. Lars Sandahl tale om, at børn og unges brug af skærme er løbet løbsk og bør begrænses. Og Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere talt om danskernes søvn, og hvorfor arbejdsgiverne går op i, hvordan danskerne sover.

Peter Hermann talte sidste år i Finans om unges mistrivsel. Her langede han f.eks. ud efter test og karakterer i skolen, sociale medier og forventningspres.

Men før han deltog i interviewet, overvejede han, hvorfor han skulle bruge sin stemme til at sætte fokus på problemet, når der findes mange mennesker i Danmark, der ved mere om emnet.

Men her var der ifølge ham en relevans. Han blev præget af at være far til en datter, som var ramt af angst. Andelen af personer, der er ramt af angst, er steget voldsomt de seneste år.

»Det er i virkeligheden en katastrofe. Jeg ville enormt gerne være med til at bryde et tabu ved at tale om emnet,« siger han og understreger, at datteren bakkede op om interviewet.

Desuden kunne han som topchef i et selskab, der arbejder med sundhed, se, hvor mange særligt unge der mistrives. Og arbejdsgivere er interesserede i, at der kommer et godt arbejdsmarked og arbejdsudbud i fremtiden, siger han.

»Det vil påvirke både den enkelte, virksomheder og den offentlige sektor, hvis vi ikke får vendt udviklingen.«

Det støtter demokratiet, når topchefer blander sig i debatter, siger Peter Hermann.

»Men det skal være inden for en ramme, hvor det er relevant, og hvor vi har viden og holdninger, som kan præge den dagsorden til det bedre,« siger han.