Forskel på næsten 100.000 kr.: Mænd tjener markant mindre end kvinder på chefgangen

Det er stadig langt mere attraktivt at være kvinde end mand på chefgangene i den private sektor, hvis man udelukkende ser på sin lønseddel.

Ifølge en ny analyse fra Djøf Privat tjener kvindelige chefer årligt ikke mindre end 93.000 kr. mere end deres mandlige kolleger på chefkontorerne for det samme arbejde. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 8 pct.

Vi lader lige ovenstående stå et øjeblik...

Hvis du er forvirret over det, du læser, forstår jeg det godt. For det passer ikke.

Alligevel er det præcis sådan, det ville lyde, hvis vi byttede rollerne om. Teksten stammer fra en artikel, vi bragte på Finans i 2023. Eneste ændring er, at der er byttet ud på mænd og kvinder.

I årevis har erhvervsmedier skrevet spalte op og spalte ned om fraværet af kvinder i toppen af erhvervslivet, om den uforklarede lønforskel og om andre emner relateret til diversitet.

Vi er blevet så vant til at læse de historier, at vi nærmest ikke reagerer. Vi konstaterer det, nikker, sukker og går videre. Vi hidser os ikke rigtigt op over kendsgerninger. Det er jo bare sådan, verden er.

Men tænk over det et øjeblik: Hvad hvis vi vendte det hele på hovedet? Hvis mænd var dem, der år efter år blev valgt fra, fik lavere løn og skulle navigere i en kultur, der ikke var skabt til dem? Ville vi så trække på skuldrene og affinde os med det? Næppe.

Hvis vi på Finans bragte en historie om, at »hver anden bestyrelse står uden en eneste mand,« som vi har skrevet med kvinder i stedet for mænd, ville vi så acceptere det? Eller hvad med en artikel med overskriften: »Jeg har også oplevet krænkelser. Det tror jeg, de fleste mænd i advokatbranchen har.«

Forestil dig reaktionerne. Forestil dig indignationen. Forestil dig de vrede debatindlæg, politiske udmeldinger og kampagner, der ville rulle afsted med ét formål: At få gjort op med den åbenlyse ulighed og uretfærdighed. Selvfølgelig ville vi ikke finde os i det.

Det burde vi heller ikke nu. Men forskellen er, at kvinder har levet med denne virkelighed altid. Vi - både mænd og kvinder - har vænnet os til kendsgerningerne.

Derfor bliver vi på Finans selvfølgelig ved med at skrive historierne. Ikke fordi vi elsker at tælle mænd og kvinder i erhvervslivets ledelseslag, men fordi diversitet er mere end et buzzword, der bliver latterliggjort af den amerikanske præsident.

En bestyrelse fyldt med mænd, der ligner hinanden, kommer fra samme baggrund og tænker ens er ikke en styrke. Det er en risiko. Derfor bør snakken om kønsdiversitet - og diversitet i det hele taget - udmønte sig i konkret handling.

Vi lever i en uforudsigelig tid, hvor ingen ved, hvad i morgen bringer. Ingen virksomhed kan navigere i den usikre fremtid med et bagudskuende syn på, hvem der præger beslutningsprocesserne. Derfor er der også noget absurd i, at vi bliver ved med at tale om manglen på kvinder i ledelse. Hvorfor er det overhovedet stadig til diskussion?

De fleste af os kan slet ikke forestille sig, hvis mændene kæmpede med at få foden indenfor i magtens rum, mens kvinder klappede hinanden på skulderen i et mere eller mindre ekskluderende fællesskab. Eller fik betydeligt mindre i løn end deres kvindelige kolleger på chefgangen.

Men nu er situationen omvendt, og vi skal stadig forklare, hvorfor det er et problem.

Vi markerer kvindernes internationale kampdag 8. marts. Men det er ikke kun kvindernes kamp at skabe diversitet, ligestilling og inklusion i erhvervslivet. Det er alles kamp. Og det er for erhvervslivets bedste.