Forskel på næsten 100.000 kr.: Kvinder tjener (stadig) markant mindre end mænd på chefgangen

Det er stadig langt mere attraktivt at være mand end kvinde på chefgangene i den private sektor, hvis man udelukkende ser på sin lønseddel. 

Ifølge en ny analyse fra Djøf Privat tjener mandlige chefer årligt ikke mindre end 93.000 kr. mere end deres kvindelige kolleger på chefkontorerne for det samme arbejde. Det svarer til en uforklaret lønforskel på 8 pct.

»Lønanalysen viser sort på hvidt, at kvinder får mindre i løn end mænd, og at en del af den forskel er uforklaret,« siger Anne Waagstein, formand for Djøf Privat og chef for samfundsansvar og kommunikation i advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Tallene for den private sektor er baseret på data fra Djøfs årlige lønundersøgelser og dækker samlet set lønoplysninger for lige under 11.000 djøf’ere. 

Det uforklarede løngab er renset for parametre som uddannelse og alder, og selvom tallet umiddelbart lyder højt, er det en lille forbedring i forhold til året før, hvor den uforklarede lønforskel for chefer i den private sektor ifølge Djøfs undersøgelse lå på 9,3 pct.

»Det er positivt, at trenden ser ud til at vise, at det går den rigtige vej, men det går alt for langsomt, og der er stadig tale om en stor forskel,« siger Anne Waagstein. 

Langt de fleste store virksomheder har over de senere år haft fokus på ligestilling mellem mandlige og kvindelige medarbejdere. 

AP Pension er en af de virksomheder, som har arbejdet målrettet på ligestilling mellem køn i alle lag af organisationen. Indsatsen har skabt forandring, fortæller adm. direktør Bo Normann Rasmussen.

»Helt generelt går vi ind for, at mænd og kvinder skal have lige vilkår karrieremæssigt, lønmæssigt, politisk og samfundsmæssigt. Grundlæggende er det jo ikke en rimelig præmis, at kvinder får mindre i løn end mænd for samme arbejde,« siger han.

Konkret har pensionsselskabet gennemført et løngab-projekt for ledelsesgruppen og identificeret ni ledere, som blev hævet i løn. Otte af dem var kvinder. Den tilgang udvider AP Pension til også at gælde på specialist- og sagsbehandlerniveau.

»Når vi så på, hvad prisen på stolen skulle være, fik en række kvinder for lidt, og mændene lå meget passende. Så regulerede vi selvfølgelig kvindernes løn, så det stemte med prisen på stolen,« siger Bo Normann Rasmussen. 

Ifølge topchefen er tiltaget blevet vel modtaget i organisationen, ligesom det også er blevet nemmere at tiltrække kvindelige medarbejdere til pensionsselskabet. 

»Det giver god energi og motivation. Folk bliver mere afslappede, fordi de er klar over, at vi varetager et ledelsesmæssigt perspektiv, der gør, at de ligger i det rigtige lønspænd. Det giver en tryghed,« siger han. 

Analysen fra Djøf viser, at der allerede er en lønforskel imellem mænd og kvinder i studiejob. Den uforklarede lønforskel ser altså ud til at blive etableret allerede tidligt i karrieren.

Den uforklarede lønforskel mellem privatansatte mænd og kvinder i ikke-chefjobs er 6,8 pct., svarende til ca. 53.900 kr. om året. 

Blandt de studerende har de kvindelige studentermedarbejdere et uforklaret løngab i deres timeløn på 3,1 pct. i forhold til mandlige studentermedarbejdere. 

»Det lader til, at den sprække, der er i lønforskellen, vokser sig større og større og bliver til en hel kløft, jo længere du kommer op i ledelseslagene,« siger Anne Waagstein.

Hvad kan være årsagerne til lønforskellen? 

»Det kan ses som en pejling på, at kvinders arbejdskraft vurderes til at være mindre værd,« siger Anne Waagstein.

Hun henviser til forskning, der viser, at mænd generelt forfremmes på baggrund af deres potentiale, mens kvinder bliver forfremmet for deres resultater. 

Mona Larsen er seniorforsker ved forsknings- og analysecenteret Vive, og beskæftiger sig med lønforskelle mellem mænd og kvinder. Hun peger blandt andet på, at der kan være en sammenhæng mellem et kønsskævt arbejdsmarked og uforklarede lønforskelle på chefniveau. 

»Sammenhængen kan eksistere, hvis kvinder er chefer på andre dele af arbejdsmarkedet end mænd og hvis cheflønningerne er lavere på de dele af arbejdsmarkedet, hvor vi især finder de kvindelige chefer end på de dele af arbejdsmarkedet, hvor vi især finder de mandlige chefer,« siger hun.

Anne Waagstein ser EU’s nye direktiv for løngennemsigtighed, hvor virksomheder skal forklare lønforskelle på mere end 5 pct. mellem medarbejdere, der udfører samme opgaver, har samme stilling, anciennitet osv.

»Transparens er det, der gør, at man får åbne øjne for de her ting. Det kan både hjælpe de enkelte medarbejdere, men jeg tror også, at det kan være en fordel for virksomheden eksternt. Det er et konkurrenceparameter i kampen om talenterne, at man behandler folk lige,« siger Anne Waagstein. 

Ifølge Bo Normann Rasmussen skal presset på forandring komme fra investorer og bestyrelsen. Der skal stilles større krav til, at direktionen skaber den ligestilling, som de fleste er enige om er rimelig. 

»Der er brug for, at bestyrelserne træder i karakter over for deres direktioner og kræver den nødvendige forandring. Der er masser af dybt kvalificerede kvinder i talentmassen derude. De skal selvfølgelig belønnes på samme niveau som mændene,« siger Bo Normann Rasmussen.