Direktør erkender ansvar i Energinets deroute: »Det var bare ikke nok«

Der blev gjort meget for at undgå en eskalerende krise. Men det var bare ikke i nærheden af at være nok.

Det er fortællingen, når driftsdirektør i Energinet Søren Dupont Kristensen selv skal forklare, hvordan ledelsen i det statsejede infrastrukturselskab kunne lade tidsplanerne skride mere og mere, indtil sagen eksploderede i medierne tidligere på året.

»Vi gjorde rigtig mange ting, men det var bare ikke nok. Og det er selvfølgelig vores ansvar som ledelse,« siger Søren Dupont Kristensen.

»Men det var også en afvejning af, at vi gerne ville se effekten af de igangsatte tiltag, inden vi iværksatte yderligere,« siger han.

Sammen med finansdirektør Torben Thyregod og adm. direktør Thomas Egebo har han i de seneste syv år udgjort topledelsen i det statsejede elnetsmonopol, Energinet. Thomas Egebo har ikke ønsket at stille op til interview, så det er Søren Dupont Kristensen, der fremlægger ledelsens version af historien.

Selskabet udgør en central del af Danmarks energimæssige rygrad og er derfor et fundament i dansk elektrificering og den grønne omstilling.

Men som Finans har afsløret på baggrund af aktindsigtsdokumenter, har fundamentet gennem flere år været ved at smuldre. Forsinkelserne er taget til, og på tærsklen til 2025 var tidsplanerne skredet i 141 af 179 projekter – langt flere end hidtil kendt.

Energinets ledelse havde da også indset, at det var tid til at tage nye værktøjer i brug. Det fortalte Søren Dupont Kristensen til Finans i marts.

Et tiltag var at indkøbe tekniske komponenter til lager for at undgå at blive forsinket på grund af pressede leverandørkæder. Et andet var at indføre en ny projektmodel, hvor man fastlåser projektdesignet på et tidligere tidspunkt for at spare tid.

Men hvorfor skred ledelsen så ikke ind langt tidligere, når nu det viser sig, at forsinkelserne var eskaleret over flere år.

»Vi gjorde også mange ting tidligere. Men sidste år måtte vi konstatere, at det var utilstrækkeligt,« siger Søren Dupont Kristensen.

Han forklarer, at man tilbage i 2022 bl.a. intensiverede samarbejdet med miljømyndighederne. Dog uden succes.

Energinet har også forsøgt at sende en række opgaver i såkaldte turnkey-udbud for at håndtere det hastigt voksende antal af elnetprojekter.

»Men for at gøre en lang historie kort så endte det med, at vi måtte annullere tre af fire udbud, fordi vi ikke kunne finde den nødvendige kapacitet til rimelige priser i markedet,« fortæller Søren Dupont Kristensen.

Samlet set var ledelsens tiltag utilstrækkelige. Det erkender Søren Dupont i dag, men han forsvarer sig med, at det var nærmest umuligt at forudse de udfordringer, der ramte Energinet.

Det gælder ikke mindst situationen omkring myndighedernes behandlingstid på miljøscreeninger, der ifølge Energinet steg til 722 dage i 2024.

»Det er mere end en fordobling alene fra 2023 til 2024. Og det må jeg bare sige, det evnede vi ikke at forudse,« siger Søren Dupont Kristensen.

De udefrakommende faktorer er dog ikke nogen holdbar forklaring på, at Energinets forsinkelser har fået lov at tage til år efter år, lyder det fra flere eksperter, som har set de nye tal. RUC-professor Bent Greve peger på, at ansvaret i høj grad ligger hos Energinets ledelse.

Har I været jeres opgave voksen?

»I topledelsen påtager vi os ansvaret for ledelsen af virksomheden. Så det er selvfølgelig rigtigt at kigge i retning af os. Det må jo stå for hans (Bent Greves, red.) regning, hvad han mener, man burde kunne have forudset. Men med den viden, vi har nu, ville jeg da ønske, at vi havde ageret mere kraftfuldt på et tidligere tidspunkt,« siger Søren Dupont Kristensen.

De nye tal for tiltagende forsinkelser indskriver sig som det seneste kapitel i fortællingen om problemer i Energinet.

Tidligere på året var selskabet omdrejningspunktet i et tumultarisk forløb om, hvordan Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet – med minister Lars Aagaards (M) accept – havde tilbageholdt en pressemeddelelse om, at 98 af 174 projekter hos Energinet var ramt af nye forsinkelser.

I marts gik Energinet selv ud med historien om, at 98 projekter var forsinket – både i selskabets årsmagasin og i en artikel i Finans.

Opgørelsen omfattede projekter, som var ramt af nye forsinkelser. Til gengæld undlod Energinet at nævne noget om, at tidsplanerne samlet set var skredet for hele 141 projekter.

»Vi synes, at nyheden var, at vi med ét hug var nødt til at ændre tidsplanen for 98 projekter. Det var den historie, vi gerne ville ud med, men vi var selvfølgelig bekendte med, at der var flere, som var forsinkede (i forhold til den oprindelige tidsplan, red.),« siger Søren Dupont Kristensen.

De efterfølgende uger var mediedækningen massiv. Søren Dupont Kristensen så dog ingen anledning til at oplyse offentligheden eller Folketinget om de samlede forsinkelser, som ifølge ham løbende er blevet rapporteret til Klimaministeriet.

Flere uger efter, at ministeren under stor mediebevågenhed havde overlevet en mistillidsafstemning i Folketinget, skrev Energinet så alligevel i bunden af en pressemeddelelse, at 73 pct. af selskabets projekter blev vurderet som forsinkede i forhold til den oprindelige tidsplan. Der var dog ingen oplysninger om antallet af forsinkelser.

Så hvorfor skulle tallet med de 73 pct. pludselig ud, flere uger efter at mediestormen havde lagt sig? Ifølge Søren Dupont Kristensen, fordi han få dage inden havde givet en præsentation for energiordførerne om status for Energinet.

»I den sammenhæng er den totale andel af forsinkede projekter et relevant tal. Derfor indgår det naturligt i den kommunikation, vi laver der,« siger han.

Hvorfor sker det først i midten af juni?

»Vi er blevet overrasket over den meget store interesse, der pludselig var for den samlede status på vores projektportefølje. Der er ingen, der nogensinde har spurgt før. Heller ikke, når vi har meldt forsinkelser ud,« siger Søren Dupont Kristensen.

Siden ministertaburetten vaklede under Lars Aagaard er der til gengæld kommet politisk fokus på udbygningen af elnettet, og kort før sommerferien fik Søren Dupont Kristensen en politisk håndsrækning, som kan være med til at løse Energinets kvaler.

Her meddelte ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, at regeringen vil fritage en lang række jordkabler og transformerstationer fra kravet om miljøscreening. Et tiltag, som Energinet har arbejdet for igennem længere tid.

»Det er meget positivt. Det kan potentielt forkorte tidsplanen for op mod 80 pct. af vores projekter. Det vil være realistisk at forvente, at det kan føre til omkring et års hurtigere eksekvering af disse projekter,« siger Søren Dupont Kristensen.

Søren Dupont Kristensen vil ikke give garantier for, hvor mange forsinkede projekter der kan komme tilbage på sporet. Det afhænger også af den præcise implementering af de nye regler og overgangsbestemmelser for igangværende projekter. Men han lover, at det vil få en effekt.

»En fuldstændig fjernelse af screeningspligten vil helt klart isoleret set reducere andelen af forsinkede projekter,« siger Søren Dupont Kristensen.