»Det er ministerens opgave«: De sprængfarlige tal kom ikke frem, men hvem vidste hvad hvornår?
Omfanget af forsinkelser i Energinet tvinger nu energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i den varme stol. Finans tegner nu et billede af forløbet og oplysningernes rejse til Aagaards ministerium - og en ifølge professor klar fejl hos bl.a. den siddende minister.
Partier fra begge fløje i Folketinget har rettet skytset mod klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
De raser over, at de ikke for længst har fået indsigt i nye sprængfarlige tal om Energinets tiltagende forsinkelser med udbygning af elnettet. Og ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, tyder meget på, at energiministeren på den ene eller anden måde har haft et klart ansvar i den manglende orientering.
»Generelt har et ministerium og en siddende minister et klart ansvar for at sikre, at oplysninger, der er centrale for Folketingets arbejde, bliver udleveret,« vurderer professoren.
»Ministeren skal selvfølgelig sikre, at folketingsmedlemmer - der jo ikke selv har et embedsværk - får dækkende og retvisende forudsætninger i forbindelse med konkrete forhandlinger, eller hvis et bestemt område har ekstra bevågenhed,« siger Bønsing.
Spørgsmålet om Aagaards kommunikation med Folketinget er blevet aktuelt, efter at Finans for nylig kunne afsløre, hvordan Energinet - der har monopol på centrale dele af det danske højspændingsnet - gennem flere år har oplevet omfattende og tiltagende forsinkelser i sine anlægsprojekter. Konkret stod selskabet ved indgangen til 2025 med forsinkelser i 141 ud af 179 anlægsprojekter, der skulle bane vej for Danmarks grønne omstilling.
En andel, der er langt højere end det var fremme, efter en række oppositionspartier i april forsøgte at vælte Lars Aagaard - netop på grund af tilbageholdelse af oplysninger om forsinkelser i Energinet.
Sagen har nu fået De Konservative, Enhedslisten, SF, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne til - igen - at kalde energi- og forsyningsministeren i samråd. De vil vide, hvorfor de ikke fik udleveret oplysningen om at 141 projekter i praksis var forsinkede, da sagen buldrede løs i foråret under massiv mediebevågenhed. Og de vil vide, hvad ministeren har vidst.
Finans har stillet Lars Aagaard de samme spørgsmål.
Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview. I en generel kommentar udtaler han:
»Jeg forventer - og har en tro på, at Energinet afrapporterer præcist med relevant viden om de komplekse udfordringer, som de skal løse.«
Han forholder sig ikke til professor Sten Bønsings vurdering af, at han som minister har haft et ansvar. Tidligere har ministeren dog oplyst, at tallene fra Finans’ artikel, ikke har været forbi hans bord, men at de »bekræfter et offentligt kendt billede«.
Hvad ministeren præcis har vidst, står altså stadig uklart.
Til gengæld har Energinet fortalt, at selskabet i januar 2025 lå inde med »stort set tilsvarende tal.« På baggrund af interviews, skriftlige besvarelser og diverse dokumenter har Finans derfor tegnet et billede af, hvilke involverede nøgleaktører, der tilsyneladende har vidst hvad og hvornår.
Vi begynder i slutningen af januar 2025, hvor det endnu ikke var kendt i den brede offentlighed, hvor galt det stod til i Energinet:
Et af de centrale spørgsmål er, hvorfor Energinet ikke af sig selv lagde tallene frem under mediestormen? Selv har driftsdirektør Søren Dupont Kristensen tidligere lagt vægt på, at det var hans oplevelse, at »den historie, der kørte, handlede om kommunikationen omkring forsinkelserne, og hvordan den del blev håndteret«.
Oplevede du ikke, at energiordførere og andre også interesserede sig for, hvordan det egentlig stod til med forsinkelserne i Energinet?
»Jo, det kan man godt sige, men jeg oplevede i særlig grad en interesse om håndteringen af kommunikationen,« udtalte Søren Dupont Kristensen i et interview med Finans.
Lars Aagaard har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt han mener, at forsinkelserne i Energinet burde have været meldt offentligt ud. Han ønsker heller ikke, at kommentere på, hvorvidt de konkrete opgørelser tidligere har været fremlagt for Folketinget, eller om det har været et bevidst valg ikke at kommunikere dem ud.
Selv henviser ministeren i en skriftlig kommentar til, at forløbet i foråret har lært ham, at der er brug for mere transparens om det statsejede monopolselskab.
»Jeg har derfor allerede bedt Energinet om at lave et løbende forståeligt overblik, som vil blive delt med Folketinget og offentligheden,« skriver ministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der siden foråret er blevet arbejdet på en ny rapporteringsmetode. Det styrkede porteføljeoverblik over fremdriften Energinets projekter forventes offentliggjort inden længe.
Derudover gør ministeriet opmærksom på, at Rigsrevisionen er ved at undersøge, om Energinet har sikret tilfredsstillende styring i udbygning af elnettet, og om det ministeriet selv har ført et tilfredsstillende tilsyn med Energinet.
I forhold til Energinets kvartalsrapporter skriver ministeriet, at »væsentlige og/eller principielle forhold« omkring Energinets drift under alle omstændigheder kun kan ske skriftligt gennem brug af en række »særskilte formater fastsat af ministeriet«. Hvilke udspecificeres ikke, men:
»Væsentlige orienteringer til ministeriet kan ikke ske gennem kvartalsrapporterne,« skriver ministeriet.
Professor Sten Bønsing vurderer dog, at energi- og forsyningsministereren ikke kan fraskrive sig ansvaret for selv at have styr på, hvordan det går med de samlede forsinkelser i Energinets anlægsportefølje.
»Det ser ud som om, der er fejl på begge sider. Energinet har pligt til udtrykkeligt at gøre opmærksom på sådan nogle væsentlige forhold, men ministeriet har også pligt til at have så meget styr kvartalsrapporten, at man kan få det hele frem, når der kører en stor sag om dette i offentligheden,« siger Sten Bønsing.
Burde oplysninger om disse forsinkelser i din optik have været delt med Folketinget?
»Det vil jeg mene. Der er tale om ret grundlæggende og potentielt centrale brikker for at tage beslutninger (om fremtidens elnet, red.),« vurderer Sten Bønsing.
Han uddyber:
»Selv hvis ministeren ikke er serviceret korrekt af embedsværket, er det ikke ensbetydende med, at han ikke har et ansvar. Det er ministerens opgave at sikre, at man servicerer Folketinget korrekt, og som minimum ligger alle fakta på bordet til at give et fuldstændigt beslutningsgrundlag.«
