Havnedirektør gruer for konsekvenser af Energinets deroute: »Det kan vi bogstaveligt talt ikke leve med«

På Skagen Havn er havnedirektør Willy B. Hansen ikke i tvivl om størrelsen på problemet.

»Vi har gjort det klart over for Energinet, at det er kæmpestort. Manglende styrke i elnettet gør, at vi bliver de facto hægtet af den grønne omstilling – og det er ikke kun os,« konstaterer han.

Fra industrihavnen nær Danmarks spids har han kunnet følge med, mens han og resten af Nordjyllands industrihavne har skullet bakse med et elnet, der halter bagud.

Det samme gælder havnens kunder, færgeselskaber bag trafikårerne – som Stena Line i Frederikshavn – mod Sverige og til fiskefabrikkerne, der udgør en central del af det erhvervshistoriske livsblod nord for Limfjorden.

»Problemerne med elnettet rammer lige ned i hjertekulen her i Skagen, men det rammer både os, vores kunder på havnen og de helt store industrivirksomheder heroppe, der vil omlægge til grønne løsninger,« siger havnedirektøren, der bl.a. peger på fiskemel- og olieproducenten FF Skagen, som allerede i fjor luftede bekymringer.

»Vi kan bare konstatere, at vi mange år inde i den grønne omstilling stadig står tilbage med en kapacitet ude af trit med virkeligheden. Det kan vi bogstaveligt talt ikke leve med,« siger Willy B. Hansen.

Havnedirektøren i Skagen er ikke den eneste, som slås med efterslæbet i udbygningen af Danmarks elnet. Som Finans for nylig kunne afsløre, har omfattende forsinkelser hos det statsejede Energinet de senere år nået nye og ifølge eksperter dybt problematiske højder.

Virksomheden stod ved udgangen af 2024 ifølge interne opgørelser i praksis med forsinkelser i tæt på fire ud af fem energiprojekter.

Selskabet, der har naturligt monopol på centrale dele af Danmarks elnet, har til dagligt ansvaret for at transportere strøm fra solcelleanlæg og vindmølleparker til bl.a. storkunder i dansk erhvervsliv, som Novo Nordisk og Microsoft.

Flere og flere virksomheder oplever dog ifølge erhvervsorganisationen Dansk Erhverv at løbe »panden mod en mur« hos det danske statsmonopol.

Området nord og syd for Limfjorden er ifølge Energinet i dag blandt tre nye fremskyndelsesområder til udbygningen af elnettet.

Da konsulenthuset Cowi på foranledning af erhvervsforummet Business Region Nordjylland (BRN) sidste år begyndte at analysere situationen for elnettet i Nordjylland, var konklusionerne dog langt fra opmuntrende.

Udfordringer med et utilstrækkeligt elnet kom ifølge analysen til at stå i kø ikke blot i Brønderslev og Frederikshavn Kommuner, men potentielt også Vesthimmerland, Rebild og Thisted.

»Det var et chok, da konklusionerne landede. Man havde jo efterladt os som et u-land,« mindes Per Bach Laursen (V), formand for BRN og borgmester i Vesthimmerland Kommune.

Han hæfter sig i dag ved, at Energinet efter en række henvendelser og borgermøder har begyndt planlægningsprocessen for at rette op på det problematiske efterslæb. På den korte bane løser det dog langt fra udfordringerne.

Meldingen fra virksomheder og energiselskaber tegner ifølge borgmesteren et billede af, at de tidligst ser ud til at kunne få de nødvendige tilkoblinger om fem-seks år. En pointe, der blev illustreret da han for nyligt spurgte en vindudvikler, hvorvidt et projekt var gået i stå.

»Det eneste, de kunne sige, var, at de forhåbentlig ville blive tilsluttet i 2028-2029. Det er positivt, at projektet stadig lever. Men at det tager så mange år, er bare ærgerligt, for det berører jo virksomhederne, vi har udenom,« konstaterer BRN-formanden, der understreger at samarbejdet siden er blevet godt.

Spørger man hos en af de største aktører i den danske energibranche, Eurowind Energy, har energiudvikleres udfordringer med at få projekter tilkoblet i Nordjylland lange rødder.

Ifølge direktør for kommunikation og strategi, Joachim Steenstrup, har både selskabet selv og kolleger i branchen en række vedvarende energiprojekter, der kunne »bidrage væsentligt til den grønne omstilling«.

»Men fordi man ikke kan sende strømmen videre, så kan de ikke realiseres,« konstaterer Joachim Steenstrup.

»Problemerne med det nordjyske elnet er velkendte i branchen og er en væsentlig hæmsko for udviklingen af vedvarende energi i regionen,« siger han.

Hos erhvervsforummet BRN bemærker formand Per Bach Laursen, at der siden rapporten – og en efterfølgende lobbyindsats – lader til at være kommet mere fokus på Nordjylland hos Energinet.

Han og erhvervssammenslutningen fik i efteråret et møde med selskabets bestyrelsesformand, Mogens Lykketoft.

Samlet er bekymringen dog, hvor meget efterslæbet har sat energiudviklere og den lokale industri tilbage.

»Jeg håber virkelig ikke, at nogen virksomheder går kolde på det her,« siger han med stille eftertænksomhed.

Ved Skagen Havn har Willy B. Hansen luftet lignende bekymringer. Gennem det meste af 2024 og 2025 har han jagtet møder med lokalvalgte folketingspolitikere, ministre og Energinet selv.

»Det er ikke – og har aldrig været – bare et teoretisk problem, men noget, som påvirker både os som erhvervshavn og vores kunder,« konstaterer Willy B. Hansen.

Han ønsker ikke at spekulere i, hvorvidt Energinet har sovet i timen i Nordjylland. Det er svært at give et entydigt svar på.

Han understreger, at han glæder sig over, at dialogen med Energinet nu er i gang. Omvendt er tiden i hans optik nu mere ved, at man må betale sig fra at få løst problemerne ved at sætte offentlige kroner ind på at få løst problemet.

»Vi kan bare konstatere, at der er noget, vi skal have rådet bod på her. Det håber jeg bare, at vi kan få fundet penge til, og at det ikke går fra andre kommuner med samme problemer,« siger han.

Hos Energinet lægger driftsdirektør Søren Dupont Kristensen vægt på, at selskabet er i gang med en omfattende udbygning af elnettet nord og syd for Limfjorden. I en overordnet kommentar henviser han til, at Energinet gennem flere år har oplevet en løbende og konstruktiv dialog med både nordjysk erhvervsliv, kommuner og andre aktører, som også har ytret ønske om at udvide netkapaciteten.

Han lægger dog samtidig vægt på, at en af udfordringerne, som selskabet oplever i Nordjylland, er »at der ofte er mange intentioner og planer om større eller mindre udvidelser af elforbrug, mens der kun i begrænset omfang er indmeldt konkrete projekter til elnetselskaberne«.

Driftsdirektøren erkender dog samtidig, at selskabet også oplever aktører, der tøver med at konkretisere deres projekter, fordi de oplever usikkerhed om nettilslutninger.

»Dermed risikerer vi en negativ spiral, hvor manglende netkapacitet bliver en barriere for projekter, som ellers kunne være med til at drive den grønne omstilling,« skriver Søren Dupont Kristensen til Finans og uddyber:

»For at bryde den spiral er det afgørende, at vi - sammen med de lokale elnetselskaber - får et klart og samlet billede af det konkrete behov.«