Energinet-forsinkelser når nye højder: »Det er dybt frustrerende«

Forsinkelserne i Energinets udbygning af det danske elnet vokser.

Det viser en ny opgørelse, som over weekenden er oversendt til Folketingets partier.

»Det er dybt frustrerende,« siger energiminister Lars Aagaard (M) til Finans.

For første gang stiller han op til interview, efter kritikken over de seneste uger er haglet ned over både Energinet, Energiministeriet og ministeren selv.

Eksperter, erhvervsorganisationer og oppositionspartier har på det skarpeste kritiseret, at Energinets forsinkelser ved indgangen til 2025 ramte næsten fire af fem projekter – vel at mærke uden Folketinget fik besked.

På tirsdag skal Lars Aagaard svare på kritikken under et samråd i Folketinget, men inden da kan han altså løfte sløret for et nyt detaljeret overblik over forsinkelser i det statsejede selskab. Analysen blev bestilt i foråret af Lars Aagaard for at give Folketinget bedre indsigt, og til stor ærgrelse for ministeren udpensler den, at forsinkelserne i Energinet har nået nye højder.

»Det er jo sådan set gået fra ondt til værre,« konstaterer ministeren, da Finans møder ham søndag formiddag.

Opgørelsen viser udviklingen fra første til andet kvartal i år.

Godt nok er der ikke kommet flere forsinkede elprojekter i løbet af de seneste tre måneder. Til gengæld er tidsplanerne i gennemsnit skredet med yderligere tre måneder for de 141 projekter, som er ramt.

Samtidig giver opgørelsen for første gang et indblik i, hvor lange de samlede forsinkelser egentlig er i det statsejede monopolselskab, der udgør en vigtig rygrad i Danmarks grønne omstilling.

Energinet forventer, at 141 af 199 elnetprojekter i gennemsnit afsluttes 29 måneder senere end de oprindelige tidsplaner.

Med andre ord er Energinets elprojekter samlet mere end 340 år forsinket, hvor de kan ramme energiproducenter og industrivirksomheder, som ellers står klar til at følge politikernes opfordring til at omstille til grøn strøm.

Ifølge Lars Aagaard underbygger de nye tal et »kendt og anerkendt« problem med at få speedet udbygningen af elnettet op.

Han fremhæver, at regeringen allerede har forsøgt at iværksætte flere tiltag for at afbøde Energinets udfordringer. I december sidste år gav man bl.a. flere muligheder for ekspropriation, og senest har man lempet kravene til miljøscreeninger.

Ministeren peger selv på, at de politiske initiativer fortsat har til gode at virke.

»Vi skal selvfølgelig følge op på, om vi får den ventede effekt af de ting, som er politisk besluttet,« siger Lars Aagaard.

Hvorfor har du ikke grebet ind noget før?

»Jamen, vi har grebet ind i den takt, vi har fået anbefalingerne fra NEKST (en arbejdsgruppe under Energiministeriet, red.). Det er et vilkår i politik. Man skal have forslag ind, de skal analyseres, og så bliver det i nogle tilfælde til ændret lovgivning,« siger ministeren.

Ligesom Energinet peger energiministeren på, at en betydelig del af infrastrukturselskabets udfordringer med f.eks. miljøgodkendelse og indkøb af komponenter kommer udefra. Men en del af ansvaret ligger i hans optik også inden for Energinets egne rækker.

»Energinet skal blive meget bedre til at forventningsafstemme med deres kunder, så man har realistiske tidsplaner at arbejde ud fra,« konstaterer Lars Aagaard, der også peger på de interne arbejdsgange.

»Jeg har en klar forventning om, at Energinet har fokus på at designe deres organisation og projektmodel, så den er mere effektiv,« siger han.

Når Lars Aagaard på tirsdag skal i samråd, er det anden gang på under seks måneder, at han må i den varme stol pga. forsinkelser og fortielser om tilstanden i Energinet.

Første gang var efter en afsløring i mediet Zetland om, hvordan en pressemeddelelse, der fortalte om nye forsinkelser på 98 elnetprojekter, sidste år blev tilbageholdt med ministerens accept.

Denne gang er omdrejningspunktet for samrådet afsløringer hos Finans, der over de seneste uger har kunnet beskrive, at forsinkelserne i virkeligheden var betydeligt mere omfattende, end det kom frem i ugerne omkring det seneste samråd.

Ved indgangen til 2025 stod selskabet ifølge interne opgørelser med forsinkelser i 141 af 179 projekter.

En udvikling, som ifølge eksperter både er opsigtsvækkende og efterlader ledelsen med et ansvar for derouten.

»At en virksomhed – hvis primære formål er at kunne udbygge og vedligeholde elnettet – kan have så store og tiltagende forsinkelser uden enten at have overblik over det eller få det udbedret, viser jo, at man mangler helt grundlæggende styring af kerneopgaver,« konstaterede bl.a. professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, for nylig til Finans.

Lars Aagaard ser dog i dag ingen grund til at ændre i Energinets ledelse.

»Alle virksomheder og alle, der bedriver ledelse, skal løbende have egenskaben til at lære af, hvad man nu engang er i gang med. Det har jeg også en forventning om, Energinets ledelse gør,« siger Lars Aagaard og tilføjer:

»Jeg hører, at Energinets ledelse har taget forskellige ledelsesmæssige greb i forhold til sin organisation. Jeg har nogle punkter, hvor jeg meget gerne vil have gjort det bedre fremadrettet.«

Kan du fortsat have tillid til bestyrelsesformand Mogens Lykketoft og den adm. direktør i Energinet (Thomas Egebo, red.)?

»Der er et overordnet ejermæssigt forhold mellem mig og Energinet. Bestyrelsen er udpeget for to år, og bestyrelsen ansætter så direktøren – og der skal genudpeges en bestyrelse til foråret,« siger Lars Aagaard.

»Det kører i almindelige processer, og jeg har ikke tænkt mig at ændre i det.«

Mener du, at det er den rigtige bestyrelsessammensætning, som du ville indstille, hvis den skulle genudpeges i morgen?

»De klogeste mennesker, jeg har mødt i mit liv, er altid de bagkloge. Og sådan leder man ikke verden. Men jeg forholder mig til, at der er udfordringer med tidsplaner i Energinet. Og jeg forholder mig løbende til, om min relation med Energinets bestyrelse og bestyrelsesformand er ordentlig,« siger ministeren.

Men hvis vi stod i dag, og de skulle genudpeges i morgen, vil du så genindstille bestyrelsen?

»Regeringen foretager en udpegning af Energinets bestyrelse. Det gør man i faste forløb, og det synes jeg er rigtig fornuftigt,« siger Lars Aagaard og tilføjer:

»Så svaret på dit spørgsmål kan jeg få, når vi laver udpegningen til foråret.«

En af Aagaards hårdeste kritikere på Christiansborg, energiordfører Dina Raabjerg (K), glæder sig over, at ministeren nu serverer et samlet overblik, der løbende skal give Folketinget mulighed for at følge udviklingen.

Men det løser ikke det vigtigste problem, siger hun.

»For nu kan vi så konstatere, at det går tiltagende skidt hos Energinet. Og det understreger jo bare, at vi mangler en samlet langsigtet handlingsplan for, hvordan vi får rettet op på det her,« siger Dina Raabjerg.

Hos Liberal Alliance roser energiordfører Steffen W. Frølund, at problemernes omfang hos Energinet nu bliver kulegravet. Overordnet peger han dog på, at elnetudbygningen ikke er i nærheden af at være »hurtig eller tilfredsstillende nok«.

»Vi er dybt afhængige af at kunne bringe grøn strøm rundt med den elektrificering, som vi står over for. Det faktum, at vi i forvejen er så ekstremt forsinkede – og nu mere og mere – er noget, som kræver et akut opgør,« siger han.

Hos Enhedslisten lægger klimaordfører Leila Stockmarr ikke skjul på, at det er positivt endeligt at få et mere »realistisk og ærligt billede« af tilstandene i Energinet. Samtidig er der dog i hendes optik ingen tvivl om, at konklusionerne viser, hvor alvorligt det står til både for den grønne omstilling og arbejdet med klimamålene.

»Nu forbeholder jeg mig retten til, at det – igen – kan vise sig at være værre, end vi tror. Men vi ser jo nu, at det står endnu mere alvorligt til og giver samtidig et mere detaljeret billede, som vi tidligere har været nødt til at skulle læse gennem afsløringer i pressen,« siger hun.

Finans har i forbindelse med denne artikel forsøgt at indhente kommentarer fra Energinet om den seneste udvikling. Dette har ikke været muligt før deadline for denne artikel.

I opgørelsen udpensler Energinet, at de nye forsinkelser fordeler sig på 31 elprojekter, der samlet er udskudt med 33 år.

Af dem er 13 projekter ramt af langsomme miljøgodkendelser. Fem er udskudt af udvikleren. Og de sidste 13 projekter er ramt af øvrige udfordringer, herunder interne forhold hos Energinet.