Barsel rammer kvinders karriere hårdere: »Jeg blev persona non grata«

De fortæller om lønforhøjelser, der er udeblevet, ringere opgaver, degraderinger og nedværdigende kommentarer.

Flere er blevet spurgt, om de ikke ved, hvad prævention er. Andre fortæller om rasende chefer.

De anonyme citater i en ny rapport fra Djøf tegner et billede af, hvordan mange kvinder oplever at blive behandlet, når de skal på eller kommer retur fra barsel.

»Jeg blev persona non grata. Jeg var færdig med et stort projekt, da jeg blev gravid, og efter det var der ingen af partnerne, der ville have mig i afdelingen, fordi jeg ville være en økonomisk byrde i afdelingsøkonomien,« siger en af kvinderne blandt andet.

Og hun er langtfra alene.

Flere end hver anden kvinde (57 pct.) svarer ifølge fagforeningen, der særligt tæller højtuddannede som jurister og økonomer, at det at blive forælder har haft en direkte skadelig effekt på deres karriere.

Det går stik imod forventningen, ikke mindst efter at man for tre år siden indførte 11 ugers øremærket barsel til fædre og medmødre.

I 2021 svarede 50 pct. af kvinderne, at barsel havde negativ effekt på deres arbejdsliv.

»Der er flere kvinder, der oplever, at det har store konsekvenser for økonomi, karriere og pension, når de går på barsel. Og ret overraskende faktisk flere end før indførslen af øremærket barsel,« siger Sara Vergo, formand for Djøf.

Indførslen af flere ugers barsel øremærket fædre skete efter pres fra EU med det formål at skabe større lighed blandt kønnene på arbejdsmarkedet og i familien.

Men undersøgelsen fra Djøf peger altså på, at der stadig er mange steder, hvor kvinderne møder ikke bare fordomme, men decideret modstand, når de bliver gravide og skal på barsel. Omvendt ser fædres barsel ikke ud til at påvirke deres arbejdsliv nævneværdigt.

Markant flere kvinder (64 pct.) end mænd (28 pct.) oplever at være dårligere stillet i lønforhandlinger efter endt barsel.

Og hver femte kvinde (20 pct.) oplever negative reaktioner fra en leder i forbindelse med barsel. Blandt mændene gælder det 12 pct.

At flere kvinder beretter om negative reaktioner, når de annoncerer en graviditet over for deres arbejdsgiver, kan netop skyldes den øgede opmærksomhed i den offentlige samtale på, hvordan der findes en ulighed, funderer Sara Vergo.

»Jeg tror faktisk ikke, at uretfærdigheden er øget over de seneste år. Men bevidstheden om uretfærdigheden er øget hos kvinderne,« siger hun.

Djøf-formanden peger på, at MeToo-bevægelsen har skabt stor opmærksomhed ikke bare på seksuelle krænkelser, men også på ulighed generelt.

Samtidig har en række influencers og andre offentlige stemmer over de seneste år bragt debatten om kvinders forringede karrierevilkår, når de stifter familie, til et andet niveau. Sammen med f.eks. bevidstheden om mental load.

»Vi har målt og talt om de negative effekter på kvinders arbejdsliv og karrieremuligheder – altså både lønmæssigt og i forhold til opgaver – men vi ser en helt ny grad af bevidsthed hos kvinderne og måske særligt blandt de yngre generationer, som ikke finder sig i det,« siger Sara Vergo.

Mange af landets største virksomheder har over de seneste år indført bedre barselsvilkår med bl.a. længere lønnet barselsorlov til fædre end de øremærkede 11 uger.

Det sker ikke mindst i en stigende konkurrence om talent og kvalificeret arbejdskraft.

»Det er jo sådan set en naturlig del af livet, at man får børn. Og det skal virksomhederne selvfølgelig omfavne, hvis de gerne vil være en attraktiv arbejdsplads, også for unge mennesker,« siger Sara Vergo.

Adm. direktør i tænketanken Equalis Gine Maltha Kampmann mener dog, at kvindernes oplevelse af, at barsel stadig rammer deres karriere, viser, at virksomhedernes tiltag ikke har været tilstrækkelige.

»Virksomhedernes håndtering og ledelsespraksis omkring barsel er ikke fulgt automatisk med de nye regler,« siger hun.

Mange har f.eks. ikke en systematisk tilgang til at lave barselsforløb til de nye forældre før, under og efter deres barsel, forklarer direktøren.

»Vi havde nok forventet, at det ville komme af sig selv. Men de her tal viser, at virksomhederne kan blive bedre til at håndtere karriereudvikling under barsel og se det som almindelig god ledelse,« siger Gine Maltha Kampmann og peger på, at mange jobskifte sker efter barsel.

»Så der kan være god mening også for virksomhederne i at sørge for, at de ansattes karriere ikke går i stå, bare fordi de er på barsel i seks eller 10 måneder.«

Mens kvinderne rapporterer om flere negative karrieremæssige konsekvenser ved at tage barsel, så er det ikke tilfældet for mændene.

Antallet af mænd, der i Djøfs undersøgelse svarer, at de oplever barsel have en negativ effekt på deres arbejdsliv, er tværtimod uændret sammenlignet med før indførslen af øremærket barsel.

Den ligger på 19 pct. – altså omkring hver femte. Og det er glædeligt, at andelen ikke er vokset, mener Gine Maltha Kampmann.

For frygten var, at de karrieremæssige ulemper ville ramme mændene, i takt med at de tog længere barsel.

»Det kan vi se ikke er sket. Og det er selvfølgelig rigtig positivt,« siger direktøren.