Professor: Energinet forsinkelser burde være meldt ud tidligere

Endnu en sag om mangelfuld planlægning hos Energinet rejser nu nye og spørgsmål for ledelsen i det statsejede milliardselskab.

Det vurderer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh. Han understreger, at elforsyningen generelt er et »indviklet samspil«, der også kan ligge udenfor Energinets kontrol.

»Spørgsmålet er, om den udspringer af faktorer, man var opmærksom på, men ikke har håndteret, som man burde. Altså; er der tale om forsømmelse?« siger professoren.

Fredag morgen kom det frem, at det statsejede selskab står med nye problemer, som ikke kom frem under efterårets politiske stormvejr om Energinets omfattende forsinkelser. Det viser sig nu, at Energinet også mangler kapacitet i dele af det såkaldte eltransmissionsnet. Det er så akut, at en række virksomheder ifølge Finans’ oplysninger over de seneste måneder har fået en blank afvisning, når de har forsøgt at blive tilkoblet elnettet.

Det har man gjort Energinet opmærksom på over det seneste år, oplyser elnetselskabernes interesseorganisation Green Power Denmark. Alligevel er det først nu, at Energinet fortæller om den tilspidsede situation.

Og det undrer Brian Vad Mathiesen, der er professor i energisystemer ved Aalborg Universitet.

»Som jeg ser det, er Energinets ledelse alt for sent ude med kommunikationen om de her nye problemer,« siger han.

Brian Vad Mathiesen har forståelse for, at det er svært at holde tidsplanerne for udbygning af elnettet, fordi der er store forsinkelser med levering af komponenter og myndigheders miljøgodkendelser. Men det ændrer ikke på, at det er Energinet, der skal have overblik over det samlede pres på kapaciteten.

»Energinet burde have været klar over denne situation for længe siden, og dermed burde man også have kommunikeret det. Det er afgørende, at der er en åben kommunikation til de virksomheder og netselskaber, som er afhængige af elinfrastrukturen,« siger Brian Vad Mathiesen.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan der være flere årsager til, at det statslige monopolselskab nu – oven på hård kritik for sine eskalerende forsinkelser og flere mediestorme – står med nye udfordringer, denne gang med kapacitet. Men:

»Hvis netselskaberne har kontaktet Energinet om problematikken tidligere, kan der være et forklaringsproblem, hvis de ikke har taget højde for det, justeret prognoserne med det samme eller taget det alvorligt nok,« siger han.

Ifølge teknologidirektør hos Green Power Denmark, Jørgen S. Christensen, er det adskillige måneder siden, at Energinet blev advaret om problemerne.

»Vi har det sidste år haft en intensiv dialog med Energinet om behovet for mere kapacitet i transmissionsnettet. Sammen med vores netmedlemmer har vi gjort Energinet opmærksom på, at det nogle steder i landet ikke længere er muligt at tilslutte nye, store kunder på grund af manglende kapacitet i transmissionsnettet,« siger han.

Han glæder sig i dag over, at »Energinet nu åbent erkender udfordringen«. Omvendt har problemerne resulteret i, at virksomheder, der vil omstille fra olie og gas til strøm, nu bliver forsinket indtil nettet har den nødvendige kapacitet, konstaterer han.

»Vi hører om problemstillingen fra flere medlemmer, men det må – og skal – være Energinet, der har det samlede overblik. Og som Energinet også selv erkender, er problemet ikke isoleret til en enkelt transformatorstation, men mere systematisk,« siger Jørgen S. Christensen.

Sagen har allerede ført til selvransagelse hos energiminister Lars Aagaard (M), der i februar skal mødes med industrien om Energinets udfordringer. Af samme grund har ministeren bedt om en analyse af »de politiske handlemuligheder«.

»Som ejer har jeg brug for et oplyst grundlag, før jeg forholder mig til, om vi skal gå længere end det, som Energinet har lagt op til indtil nu,« sagde han fredag i et interview med Finans.

Spørger man Per Nikolaj Bukh, afhænger en stor del af ledelsens eventuelle forklaringsproblem af, hvornår og hvordan problemstillingen har været håndteret.

»Energinet skal planlægge vores nationale elforsyning ud fra nogle modeller og prognoser. Hvis andre har gjort opmærksom på de her forhold, og man har valgt ikke at opdatere de prognoser med det samme, kan det være kritisabelt,« siger professoren.

Han understreger, at grundet den komplekse sammensætning i elnettet vil der med overhængende sandsynlighed opstå udfordringer med planlægning. Det springende punkt, bemærker han, er dog hvorvidt de alle udspringer af det samme problem.

»Har vi her at gøre med projektstyringssystemer, der ikke har fungeret, og man ikke har været åbne om, så har man et problem ikke bare i topledelsen – men også i bestyrelsen,« siger Per Nikolaj Bukh.

Tidligere har der været problemer med langsigtet planlægning. Dette er på et andet forretningsområde - hvordan er det problematisk for topledelsen og adm. direktør Thomas Egebo?

»I moderne ledelse er man chef for hele butikken. Ligesom man til gengæld kan sole sig i enhver succes, må man også sige, at man må tage ansvaret for, når der ikke er styr på forretningen - det gælder også i særlig grad i offentlige virksomheder,« siger Per Nikolaj Bukh.

Finans har i forbindelse med denne artikel forsøgt at indhente kommentarer fra Energinet. Konkret har spørgsmålene været, hvorfor det statsejede selskab ikke tidligere har meldt problemstillingen ud, hvis de allerede for et år siden var orienteret om problemstillingen.

Derudover har Finans spurgt ind til, hvorvidt Energinet mener at have gjort nok for at rette op på situationen samt, hvordan selskabet forholder sig til vurderingen af et eventuelt forklaringsproblem for det statsejede selskab og topchef Thomas Egebo.

Energinet har ikke ønsket at kommentere sagen.