Minister lægger an til gennemgribende oprydning i Energinet

Efter massive forsinkelser i udbygningen af det danske elnet, lægger energiminister Lars Aagaard (M) nu an til en gennemgribende oprydning i statens problemramte monopolselskab Energinet.

Ministeren vil have analyseret hele konstruktionen omkring det udskældte milliardmonopol bl.a. for at finde ud af, om tiden er inde til at splitte Energinet op og overlade nogle af de vigtige opgaver til andre private eller offentlige selskaber.

Det fortæller Lars Aagaard til Finans, efter at han torsdag har holdt møde med tre store erhvervsorganisationer om de alvorlige problemer, som Energinets forsinkelser giver for danske virksomheder og det omkringliggende samfund.

»Det handler om at få undersøgt, om de opgaver, der ligger i Energinet-koncernen, i virkeligheden er placeret det rigtige sted,« siger Lars Aagaard og uddyber:

»På dagens møde er jeg blevet bekræftet i, at det er fornuftigt at sætte sådan en analyse i gang.«

Energinet har ansvaret for at udbygge det overordnede elnet i Danmark. Over det seneste år har Finans og andre medier dog kunnet afsløre, at udbygningen er ramt af voldsomme forsinkelser.

Senest er det kommet frem, at en lang række danske virksomheder over de seneste måneder har fået besked om, at de ikke kan få strøm i stikkontakten til nye produktionsanlæg eller andre forretningsaktiviteter.

Derfor var erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Green Power Denmark torsdag indkaldt til krisemøde hos Lars Aagaard. Her løftede ministeren sløret for, at der vil blive tale om en ekstern analyse, som skal sætte et kritisk lys på selve loven om Energinet og selskabets opgaveportefølje.

Til april skal regeringen udpege en ny bestyrelse til Energinet. Den nuværende bestyrelsesformand, Mogens Lykketoft, har torsdag meddelt, at han ikke genopstiller, og ifølge Lars Aagaard skal analysen om ejerskabet indgå i dialogen med Energinets kommende bestyrelse.

Ministeren lægger dog ikke skjul på, at den seneste udvikling i Energinet også har spillet ind.

»Det er klart, at det har overbevist mig yderligere om, at det er meget fornuftigt, at jeg som ejer får foretaget den analyse,« siger Lars Aagaard.

Energinet har over de seneste år været ramt af omfattende vokseværk. Antallet af ansatte i den statsejede koncern er på under et årti eksploderet fra 738 årsværk i 2014 til 2.336 ansatte i 2024.

Opgaveporteføljen strækker sig over alt fra samfundsøkonomiske beregninger på energiøer til udviklingen af store gasrør til udlandet. Samtidig har Energinet ansvaret for den overordnede balance på det danske energimarked. Det er alt sammen ud over opgaven med at udbygge og drive store dele af elnettet.

Lars Aagaard peger selv på to dele af Energinets forretning, som muligvis kunne ligge bedre i andre selskaber.

Det ene er Energinets aktiviteter på gasområdet.

Det andet er det vidt forgrenede regionale transmissionsnet. Det er den del af Energinets elnet, der kører med et spændingsniveau på 132-150 kilovolt (kV), og som forbinder Energinets overordnede højspændingsnet med de meget mindre lokale distributionsnet, som virksomheder ofte skal tilkobles.

Det regionale transmissionsnet står foran en omfattende udbygning, og Lars Aagaard lufter tanken om, at andre måske er mere oplagte til at håndtere den opgave.

»For eksempel ejer Energinet 132-150 kilovolt-elnettet. Og fordi der kommer stadig mere aktivitet, som skal tilsluttes på de her spændingsniveauer, så kan man godt overveje, om det er rigtigt placeret,« siger ministeren.

Det lyder som en kæmpe opsplitning, hvis du trækker hele 132-150 kV-nettet ud af Energinets hænder?

»Jeg siger heller ikke, at man skal gøre det. Jeg siger, at jeg vil have det analyseret,« siger Lars Aagaard.

Hvem der skal overtage de opgaver, som Energinet eventuelt skal af med, vil Lars Aagaard ikke kommentere.

De regionale elnetselskaber vil på mange måder være oplagte til at overtage det regionale transmissionsnet. Andre har foreslået, at man skal have private aktører ind som medejere af Energinet, ligesom det er tilfældet i andre europæiske lande.

»Det er alt for tidligt at sige noget om. Analyse før konklusion,« siger Lars Aagaard.

»Jeg udelukker ikke noget på forhånd, men det er ikke en ideologisk privatiseringsøvelse. Det er jo kritisk infrastruktur, vi snakker om. Og derfor skal analysen også ledsages af nogle overvejelser om, hvem der er den bedste ejer. Og det er ikke en hvilken som helst ejer, der kan overtage de aktiviteter, som Energinet har,« siger han.

Problemerne i Energinet har været kendt for ministeren siden sommeren 2024.

I marts sidste år blev de lagt frem for offentligheden, og både Lars Aagaard og Energinets ledelse har siden været igennem en mediestorm, fordi forsinkelserne blev holdt hemmelige for offentligheden.

I efteråret kunne Finans afsløre, at Energinets forsinkelser var langt mere omfattende, end omverdenen hidtil var blevet gjort bekendt med. Og da Lars Aagaard i september fik analyseret situationen til bunds, kunne han konstatere, at 141 af Energinets 199 elnetprojekter i gennemsnit var 29 måneder forsinket.

»Det er jo sådan set gået fra ondt til værre,« konstaterede ministeren i september sidste år.

Dengang var han ikke klar til at foretage store ændringer i hverken Energinets ledelse eller hele konstruktionen omkring monopolselskabet.

Men nu er han altså klar til at igangsætte en analyse, der skal undersøge netop det.

Helt ærligt, er det ikke lidt sent?

»Jeg mener, at timingen er rigtig nu, og det er jo ikke sådan, at der ikke er blevet ageret på de tidligere analyser. Der er lavet forskellige typer af politiske aftaler om fremskyndelsesområder og andet, som skulle understøtte hastigheden i udbygningen af nettet, og nu lægger jeg så et ekstra lag oveni,« siger Lars Aagaard.

Han understreger samtidig, at det ikke bare handler om at sortere ud i Energinets opgaver. Det er selve loven om Energinet, der skal under lup, og det handler også om ansvarsfordelingen mellem staten som ejer og Energinets bestyrelse.

»Jeg er nervøs for, at der er bygget noget kompleksitet ind, som i virkeligheden gør, at Energinets ledelse ikke har den beslutningspower, som den skal have. Lov om Energinet er gammel, og derfor er det på sin plads, at jeg som ejer får lavet sådan en analyse,« siger Lars Aagaard.

Handler det om, at Energinets ledelse skal have mere frie rammer, eller skal den holdes i kortere snor?

»Jeg er selv meget opmærksom på, at den første politiske reaktion ofte er, at når noget ikke kører, så læner man sig mere ind over det og begynder at kontrollere mere. Det er også typisk den efterspørgsel, som vil komme fra partier i Folketinget. Det kan også være, at der er behov for det, men det langsigtede rigtige svar kan også ligge et andet sted,« siger han.

Ministeren forklarer, at han er bekymret for det bureaukrati, der er bygget ind i relationen mellem ministeriet og Energinet.

»Måske er der bygget for mange kontrolelementer ind imellem mit ministerium og Energinet i de her beslutningsprocesser,« siger han.

Faktum er, at vi under den nuværende ledelse i Energinet er havnet i en situation, hvor adskillige danske virksomheder inden for de seneste måneder har fået nej til at blive tilsluttet elnettet, fordi Energinets kapacitet er brugt op. Er det den ledelse, som nu skal have endnu mere ansvar?

»Vi skal i hvert fald have kigget på, om vi som ejer har givet den ledelse de rammer, der skal til, for at den kan udfylde sit ansvar. Jeg lever livet ud ad forruden. Det her går ikke ud på at pege fingre ad nogen,« siger Lars Aagaard.

I Green Power Denmark mener adm. direktør Kristian Jensen, at det er nødvendigt at få ryddet ud i Energinets opgaver.

»Der er behov for, at Energinet kommer til at fokusere på sine kerneopgaver. Det er højspændingsnettet (på 400 og 220 kV, red.), udlandsforbindelserne og brintrøret til Tyskland,« siger han.

Og når det kommer til det regionale transmissionsnet, står hans egne medlemmer i form af de regionale netselskaber klar i kulissen.

»Netselskaberne er klar til at tage en større del af ansvaret for det øvrige energinet. Og derfor er det rigtig godt, at vi nu får set på, hvilke opgaver Energinet skal have fremadrettet,« siger han.