Den gode nyhed er, at energikrisen kan give gigantisk medvind til særligt ét dansk selskab
Den gode nyhed er parlamentarisk lighed, strålende Lego-familie i USA, velforberedte danske virksomheder og Danske Bank i fuld fart. Selv i energikrisen er der gode nyheder at finde. Velkommen til Finans' afdeling for gode nyheder.
Hver uge skriver journalisterne på Finans et nyhedsbev, der giver dig et boost af gode nyheder fra dansk erhvervsliv. Skriv dig op til nyhedsbrevet "Den gode nyhed er..." her.
Kære læser
Normalt leder medier efter håret i suppen, men i dette nyhedsbrev fokuserer vi på suppen.
Som reporter på Finans med fokus på energi og klima er det ellers for tiden svært at se bort fra hårene.
USA’s angreb på Iran har udløst den potentielt største globale energikrise nogensinde. Det vil få omfattende konsekvenser for alt fra benzinpriser til havregryn. Der er ikke meget positivt at sige om situationen – der er ikke bare et hår, men en decideret hårbold i suppen.
Men hvis vi lige spiser udenom den, finder vi ud af, at enhver krise også er en mulighed.
Der findes mange mere eller mindre platte citater om det emne, som egner sig mere til at blive delt på Facebook end i bestyrelseslokalet, men nedenstående er en af mine favoritter.
»Dårlige virksomheder bliver ødelagt af kriser. Gode virksomheder overlever dem. Fantastiske virksomheder bliver forbedret af dem,« sagde tidligere og nu afdøde Intel-topchef Andy Grove.
Heldigvis har vi i Danmark mange fantastiske virksomheder, som kan blive forbedret af energikrisen. I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på en af dem og analyserer, hvorfor netop denne virksomhed kan komme styrket ud af en energikrise.
Vi skal også se nærmere på:
- En solstrålehistorie fra Lego-familien i USA
- Et usædvanligt robust dansk erhvervsliv
- Danske Bank i fulde omdrejninger
Men før vi gør det, skal vi en tur forbi Bruxelles for at dvæle ved en anden positiv nyhed.
En koalition af syd- og østeuropæiske lande, anført af Italien og Polen, lancerede for nylig et fuldtonet angreb på EU’s strømmarked og kvotesystem op til det seneste EU-topmøde i et forsøg på at sænke energipriserne. Jeg skrev en længere analyse af det op til topmødet, men kort fortalt risikerede angrebet at flå tæppet væk under hele den grønne omstilling.
Når de syd- og østeuropæiske lande ønsker at afskaffe kvotesystemet, skyldes det, at det pludselig er blevet ekstremt dyrt. I årevis har kvoterne været tæt på værdiløse, men det er ikke længere tilfældet.
Dermed skubber kvoterne nu for alvor på den grønne omstilling og gør det attraktivt at fravælge fossil energi og tilvælge grøn energi. Det er ikke en fejl, der skal rettes – det er systemet, der fungerer efter hensigten og giver incitament til at foretage en grøn omstilling af virksomheden.
Heldigvis blev angrebet på kvotesystemet afværget.
»Vi har stået vagt om EU’s grundlæggende klimastruktur, og ETS [kvotesystemet, red.] er intakt,« lød det fra Sveriges statsminister Ulf Kristersson efter topmødet.
Forsvaret for kvotesystemet er Bruxelles’ måde at signalere, at vejen ud af energikrisen er en markedsbaseret grøn omstilling. Det kræver grøn energi – og meget af den.
Det er gode nyheder for danske virksomheder. Hvis der er én virksomhed, som står helt perfekt til at komme styrket ud af energikrisen, er det vestens største vindmølleproducent, danske Vestas. Det så vi allerede i denne uge.
