GLS lover høj moral og etik: »Det er jo tom snak«

Alt imens GLS har brugt underleverandører med tråde til skattefusk, fiktive fakturaer og konkurskarantæner, markedsfører pakkegiganten sig på det stik modsatte.

Milliardvirksomheden har i sine offentlige kodeks bl.a. forpligtet sig til kun at bruge underleverandører, der overholder lovgivningen, sikrer sig mod at kunne blive viklet ind i hvidvask og udviser samme »høje standard« inden for moral og virksomhedsetik.

»Det er jo tom snak. Det er helt åbenlyst, at GLS ikke lever op til de løfter,« siger Kalle Johannes Rose, lektor ved CBS og specialist i hvidvask.

GLS er en af Europas største pakkedistributører og tjener hvert år trecifrede millionbeløb på at uddele pakker i Danmark. Det sker i vid udstrækning via selvstændige underleverandører.

I sit adfærdskodeks, der ligger tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside, oplister pakkedistributøren en lang række krav til selskabets samarbejdspartnere.

Her fremgår det bl.a., at underleverandørerne ifølge GLS »til enhver tid« skal overholde gældende love og regler.

»Enhver overtrædelse af disse regler kan medføre disciplinære handlinger,« skriver GLS.

Samtidig forpligter pakkegiganten sig til, at koncernen kun vil lave aftaler med samarbejdspartnere, som »udviser samme høje standard med hensyn til forretningsetik, moral og overholdelse.«

»GLS ønsker kun at samarbejde med kunder og samarbejdspartnere, hvis forretninger og økonomiske aktiviteter er i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning og som træffer forholdsregler, der forhindrer, at deres forretningsprocesser kan misbruges til hvidvask af penge,« fremgår det.

Ifølge flere eksperter er løfterne dog grundlæggende værdiløse.

»Enten skal de slette det adfærdskodeks, eller også skal de begynde at tage det en smule seriøst,« siger Sune Gabelgård, der er svindeljæger med tæt på 30 års erfaring fra bl.a. Rigspolitiet og Danske Banks antisvindel-enhed.

Tidligere på ugen kunne Finans beskrive, at en række nuværende og tidligere GLS-leverandører trækker tråde til sager om skattefusk, fiktive fakturaer og konkurskarantænesager.

Dengang erkendte direktøren for GLS i Danmark, Steen Ravnsbæk Kristensen, at Finans’ research har afsløret et behov for at skærpe kontrollen.

Af samme grund vil selskabet fremover skærpe sin due diligence og øge hyppigheden af periodiske tjek, så der minimum en gang om året bliver fulgt op på drift og økonomi hos underleverandørerne, lød det.

GLS oplyste samtidig, at underleverandørerne i forvejen er underlagt myndighedskontrol og skal have tilladelse til varebilskørsel fra Færdselsstyrelsen og uddannelsesbevis.

Derudover kræver GLS ren straffeattest og certificering, ligesom det ikke længere er tilladt at benytte undervognmænd.

Over for Finans vurderer flere eksperter dog, at både GLS’ kontroller og løfter efter alt at dømme har været hullet som en si.

Ifølge Chris Kronow Rasmussen, antihvidvaskkonsulent hos konsulenthuset Implement, har GLS’ overordnede krav til leverandører reelt været »minimumskrav«.

Han hæfter sig ved, at Finans bl.a. har dokumenteret en underleverandør, som har haft en driftsleder registreret hos myndighederne, der i dag afviser at være en del af det pågældende selskab.

»Det rejser et rødt flag og stiller spørgsmålet, om GLS overhovedet ved, hvem de handler med,« siger Chris Kronow Rasmussen.

Eksperterne er enige om, at det er fornuftigt, at GLS ikke tillader, at underleverandører kan hyre egne underleverandører, og de roser, at selskabet nu vil gennemføre mere faste kontroller.

Det kræver dog langt mere omfattende kontroller, hvis GLS skal kunne leve op til de krav, som pakkedistributøren selv har beskrevet i sit adfærdskodeks.

»De krav og kontroller, som GLS oplister, kan muligvis fange overtrædelser af køre- og hviletid eller andre driftsproblemer, men de er ubrugelige til at opfange sager om hvidvask og fiktive fakturaer. Det kræver systematisk overvågning,« siger svindeljæger Sune Gabelgård.

Såfremt GLS skærper sine kontroller ved bare oftere at indhente de oplysninger, de i dag stiller krav om, vil det dog ifølge svindeljægeren langt fra have den ønskede effekt.

»Det ligner en basal mangel på forståelse for hvidvaskrisici, så det vil ikke hjælpe noget,« siger Sune Gabelgård, der peger på at eksempelvis oplysninger om ejerforhold ikke indgår i kontrollerne.

Hvis GLS skal leve op til de standarder, som koncernen giver udtryk for i sit adfærdskodeks, vil det ifølge Sune Gabelgård kræve langt mere kontrol.

Finans har i forbindelse med denne artikel forsøgt at indhente kommentarer fra GLS. Virksomheden er ikke vendt tilbage på Finans’ henvendelser.