Ekstraregning på 10 milliarder: Vagthund går i kødet på Energinet

Efterslæbet hos det statsejede milliardselskab Energinet har ikke blot været »meget utilfredsstillende«. Den mangelfulde udbygning af elnettet udløser også en ekstraregning på 10 mia. kr. og risikerer at forhale Danmarks grønne omstilling.

Det vurderer Rigsrevisionen i en ny rapport, der kritiserer Energinet for et forløb, der har været præget af systematisk undervurdering af projekterne, der udgør rygraden i den danske energiforsyning.

Konkret har Rigsrevisionen, der meget forsimplet udgør Folketingets interne vagthund, sat fokus på, hvorvidt Energinet har haft en tilfredsstillende styring af udbygningen af elnettet. Desuden har Rigsrevisionen undersøgt, hvorvidt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har ført et tilfredsstillende tilsyn med opgaven.

Og hverken Energinet eller ministeriet har levet op til deres ansvar, lyder konklusionen:

»Ca. 70 pct. af Energinets projekter er forsinkede, og Energinet har kun delvist overblik over baggrunden herfor. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har reageret for sent i deres tilsyn, selv om forsinkelserne har været stigende.«

Rigsrevisionens rapport får også de politisk udvalgte statsrevisorer til at udtale en hård kritik af Energinet.

»Energinet har systematisk undervurderet, hvor lang tid deres projekter tager. Det betyder, at arbejdet med at udbygge elnettet er forsinket betragteligt, hvilket forsinker den grønne omstilling. Samtidig bliver udbygningen mere end 10 mia. kr. dyrere end planlagt,« udtaler statsrevisorerne i en pressemeddelelse.

Også det ansvarlige ministerium får hug.

»Klima-, Energi- og Forskningsministeriet har reageret for sent, på trods af at ministeriet gentagne gange er blevet gjort opmærksom på de store og stigende forsinkelser,« udtaler revisorerne.

Over de seneste ni måneder har Finans i en række artikler afsløret tiltagende og hidtil skjulte problemer i Energinet. Afsløringerne har udløst massiv kritik fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, der oplever, at Energinet bremser virksomhedernes grønne omstilling.

Forsinkelserne rammer både producenterne af vedvarende energi, der ikke kan få afsat den grønne strøm, fordi de ikke kan blive tilsluttet elnettet. Og det rammer de mange virksomheder, der gerne vil elektrificere deres produktion for at blive fri af fossil energi fra bl.a. Rusland og Mellemøsten.

Energinets forsinkelser har bl.a. spændt ben for verdens største anlæg til produktion af grønne brændstoffer. Det har efterladt et potentielt grønt erhvervseventyr uden strøm. Og senest har det forhindret danske vognmænd i at skifte til ellastbiler på et tidspunkt, hvor krigen i Mellemøsten har sendt dieselpriserne i vejret.

Statsrevisorerne påpeger, at elektrificeringen af Danmark er helt central for at nå de danske klimamål. Derfor finder de det stærkt problematisk, at den nødvendige udbygning af elnettet er præget af store og udbredte forsinkelser.

Hvis det ikke lykkes at øge hastigheden, vil udbygningen ikke være færdig i 2050 som planlagt, men nærmere i 2080, påpeger statsrevisorerne.

De fremhæver samtidig, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gentagne gange siden starten af 2023 er blevet gjort opmærksom på store og stigende forsinkelser i Energinets projekter. Samtidig har ministeriet haft et tilstrækkeligt grundlag for at føre tilsyn, men har reageret for sent på de informationer, som det har fået gennem sit tilsyn, lyder kritikken.

På baggrund af kritikken udtaler driftsdirektør i Energinet Søren Dupont Kristensen:

»Vi anerkender, at udbygningen af transmissionselnettet er forsinket, og at opgaven med at bygge nyt transmissionsnettet generelt er udfordret. Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning og noterer, at vi i løbet af 2025 har iværksat tiltag, der imødegår en række af kritikpunkterne.«

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lader reaktionen vente på sig.

»Efter vanlig praksis vil der blive oversendt en ministerredegørelse til Statsrevisorerne. Dette afventer regeringsdannelsen. Grundet regeringsdannelsen er der ikke yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt,« oplyser ministeriet.

Heller ikke den tidligere klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) ønsker at kommentere kritikken. Han fortæller, at han ikke har mulighed for at kommentere sagen i den nuværende situation, hvor der forhandles om en ny regeringsdannelse.

Energinets forsinkelser var ellers tæt ved at koste Lars Aagaard sin ministerpost sidste forår.

Kun med det yderste af neglene overlevede han i foråret en mistillidsafstemning, efter mediet Zetland havde afsløret, at han ikke havde delt centrale oplysninger om forsinkelserne med Folketinget.

Da Finans i efteråret afslørede, at forsinkelserne i virkeligheden var endnu værre, blev den daværende minister endnu engang hevet ind i et åbent samråd. Men heller ikke det fik konsekvenser for den ansvarlige minister.

Til gengæld iværksatte han forskellige tiltag, der skulle skabe mere gennemsigtighed om Energinets problemer, og i februar lagde han an til en større oprydning i hele konstruktionen omkring Energinet.

I første omgang igangsatte han en ekstern analyse af problemerne, som bl.a. skulle afklare, om nogle af Energinets opgaver skulle overdrages til andre offentlige eller private selskaber.

»Det handler om at få undersøgt, om de opgaver, der ligger i Energinet-koncernen, i virkeligheden er placeret det rigtige sted,« udtalte Lars Aagaard på daværende tidspunkt til Finans.

Green Power Denmark har igennem længere tid advaret om problemerne i Energinet. Men advarslerne blev i vid udstrækning overhørt, fortæller brancheforeningens adm. direktør Kristian Jensen.

»Vi er kommet med løsningsforslag, som Energinet udmærket har kunnet rykke på inden for de eksisterende rammer, men der er sket alt for lidt,« siger han.

Green Power Denmark repræsenterer både opstillere af vedvarende energi og landets regionale elnetselskaber, der lider under Energinets forsinkede udbygning af det overordnede højspændingsnet. Kristian Jensen håber nu, at Rigsrevisionens rapport kan få politikerne til at vågne op og vedtage en akutplan for udbygning af Energinets del af det danske elnet.

»Der er selvfølgelig brug for, at Energinet kigger indad, og fra elnetselskabernes side har vi allerede kastet alt ind og styrket samarbejdet med Energinet for at finde løsninger. Men det er på tide, at politikerne kommer på banen og understøtter byggeriet af mere elnet,« siger Kristian Jensen.