Velkommen til Powerplay: Her er tre ting, erhvervsledere især kan lære af Viktor Axelsens succes

Kære læser

Velkommen til Powerplay, Finans’ nye nyhedsbrev om ledelse, magt og mennesker. Mit navn er Signe Ferslev, jeg er redaktør med ansvar for virksomhedsdækningen på Finans, og jeg vil hver uge sætte fokus på, hvordan ledelse og magt forvaltes i erhvervslivet.

Hvem griber momentum, og hvem misser det?

Min baggrund i eliteidræt vil indimellem præge nyhedsbrevet. Det har formet mig både som menneske og leder - på godt og ondt.

Sportens verden rummer mange fascinerende aspekter, og for erhvervslivet er der masser af inspiration at hente fra det miljø.

I denne første udgave af Powerplay havde jeg egentlig planlagt at skrive om tidens mest aktuelle emne: Kunstig intelligens. Det emne tager jeg op senere.

For i sidste uge annoncerede en af Danmarks største atleter nogensinde sit karrierestop, hvilket giver en oplagt anledning til at indlede Powerplay med et strejf af sport.

Badmintonspilleren Viktor Axelsen har lagt ketsjeren på hylden. En karriere, der har sat et markant aftryk med OL-guld og VM-titler, er slut.

Axelsen er ikke blevet verdensklasse tilfældigt.

Vi kender Viktor Axelsen for sin kompromisløse tilgang til sporten. Han er kendt for at optimere alle dele af sin hverdag ned til et niveau, de færreste kan eller bør efterligne. Allerede fra en tidlig alder blev han sit eget eksperiment: Hvor langt kan talent og disciplin drive performance, hvis hele livet indrettes efter ét mål?

Målet var klart: At blive verdens bedste.

Søvn handlede ikke kun om at få otte timers søvn, som for mange ville være tilstrækkeligt. Det handlede eksempelvis om at slukke alle former for forstyrrelser på matriklen, har han fortalt til TV 2, eller fylde soveværelset med kaktusser.

Kost handlede ikke om almindelig sundhed, men om præcis styring af indtag og vaner i en grad, som for de fleste - måske heller ikke Viktor Axelsen selv - er særlig sund.

Og så er vi ikke engang nået til optimering af træningen - eller Viktor Axelsens sprogfærdigheder i kinesisk, som han lærte for at forstå det store badmintonland og hans modstandere bedre.

»Jeg tror mest af alt, at det er en muskel, jeg har trænet. Når man har lært sig selv at stå op klokken fem for at øve kinesiske vendinger, bliver det på et tidspunkt en vane, der ikke kræver lige så meget energi. Selvom det for andre lyder helt sindssygt,« lyder det fra Viktor Axelsen i et interview med Jyllands-Posten.

Hans tilgang er både fascinerende, imponerende og ekstrem. Rækker det til at blive verdens bedste inden for sit felt? Ja. Det gjorde det i hvert fald for Viktor Axelsen, og jeg vil vove den påstand, at det vil det gøre for mange.

Hårdt arbejde, dedikation og disciplin er ofte vigtigere for at opnå resultater end talent, og her taler vi hårdt arbejde i tiende potens.

Det rejser et grundlæggende spørgsmål for erhvervslivet: Kan den tilgang overføres til ledelse?

Svaret er mere nuanceret.

Der er uden tvivl inspiration at hente i elitesporten. Men ikke alt kan eller skal kopieres direkte.

Her er tre ting, erhvervsledere især kan lære - og tre ting der kun er for sportens verden.

1. Målrettet træning og kontinuerlig forbedring
Viktor Axelsens niveau er resultatet af konstant finjustering. Intet overlades til tilfældigheder.

I en erhvervskontekst betyder det, at udvikling ikke kan begrænses til årlige medarbejdersamtaler. Organisationer må arbejde kontinuerligt med feedback, læring og kompetenceudvikling, eksempelvis gennem løbende sparring, træning og målrettet efteruddannelse.

2. Præstation under pres
Med hård træning følger evnen til at præstere under pres og modet til at tage chancer på afgørende tidspunkter. Viktor Axelsen har trænet de samme bevægelser igen og igen. Derfor turde han anvende selv de svære slag, når vigtige kampe skulle afgøres.

For ledere gælder det samme princip: Beslutninger under pres bliver bedre, når scenarier er tænkt igennem på forhånd, og når organisationen er trænet i at handle frem for at reagere.

3. Mental robusthed
Selv verdens bedste taber kampe, får skader eller møder kritik. Viktor Axelsen oplevede selv kritik, da han flyttede til Dubai og dermed sagde farvel til træningen med de andre danske badmintonspillere.

Ledere skal også kunne håndtere fejl og tabte kunder uden at miste mod og momentum. Pointen er ikke at undgå fejl, men at reagere rigtigt på dem: Justere kursen, bevare roen og fortsætte fremad.

Men der er også grænser for overførbarheden fra sport til erhvervsliv. Her er tre ting, erhvervsledere ikke kan eller skal tage med fra elitesportens verden:

1. Ikke alle går på arbejde for at blive verdens bedste - og bør heller ikke gøre det
Viktor Axelsen har hele livet haft et klart mål og deraf en stærk motivation: At vinde guld.

Det er ikke tilfældet i erhvervslivet. De fleste medarbejdere er motiveret af en kombination af faglighed, fællesskab, stabilitet og mening og ikke af at være “verdens bedste”.

Derfor er ledelsesopgaven en anden, nemlig at skabe motivation, der rækker ud over konkurrence og rangorden.

2. Top-down coaching fungerer ikke altid
I sportens verden er hierarkiet klart: Træner og atlet, også selvom man som Viktor Axelsen selv har hyret et team omkring sig.

I moderne organisationer forventes langt større grad af autonomi, medbestemmelse og faglig frihed. Direkte instruktioner kan ikke stå alene som ledelsesform.

3. Kort feedback-cyklus
Sportens verden er sort/hvid i den forstand, at du vinder, eller du taber. Du scorer point, eller du laver fejl. Resultatet kommer hurtigt og kontant.

I erhvervslivet kan resultaterne være uger eller måneder undervejs, og de påvirkes ofte af eksterne faktorer, som ledere skal forholde sig til, eksempelvis konjunkturer, geopolitik og markedssvingninger.

Bottomline: Elitesportens logik kan ikke kopieres én til én.

Men den kan inspirere.

Viktor Axelsen er et unikum. Ikke kun på grund af sine resultater, men på grund af sin tilgang til disciplin og udvikling, og netop derfor er hans eksempel relevant i en erhvervskontekst. Alle skal ikke være verdens bedste, men alle organisationer har brug for nogen, der viser, hvad der er muligt.

Eliten er afgørende for bredden, også uden for sportens verden. Når nogen sætter et ekstremt niveau, flytter det standarden for alle andre.

Axelsen skiller sig samtidig ud ved sin måde at være i sporten på: Han fremstår som en sympatisk profil, der bevidst giver noget af sig selv videre til næste generation som en aktiv del af sit virke.

Det er måske den vigtigste læring: Rollemodeller løfter ikke kun sig selv, de løfter systemet omkring dem.

Ugens magtcitat

Grundlaget for høj performance er trivsel. Adm. direktør i Formkon, Peter Hjelm, sætter ord på vigtigheden af trivsel i et interview på lederstof.dk.

»Vi kan lave masser af investeringer i maskiner og alt muligt andet. Men hvis du ikke har nogle mennesker, som trives og er glade for at gå på arbejde, så kan det hele være lige meget.«

Ugens wow

Og nu hvor vi taler om vilde resultater… er Tim Cooks periode som topchef et skoleeksempel på vedvarende værdiskabelse.

Efter 15 år som administrerende direktør overlader han til september posten til John Ternus og efterlader en virksomhed, der er markant stærkere end ved hans tiltrædelse.

Under Cooks ledelse er Apples markedsværdi vokset fra omkring 350 mia. dollar til cirka 4.000 mia. dollar, mens omsætningen næsten er firedoblet. I samme periode er Apple vokset omtrent ti gange. iPhone-forretningen alene har rundet mere end 200 mia. dollar i salg, og selskabet har udviklet sig til en services-gigant, der genererer over 100 mia. dollar årligt fra blandt andet App Store, Apple Pay og iCloud.

John Ternus kommer fra Apples egne rækker, ligesom Tim Cook selv gjorde, da han afløste Steve Jobs i 2011. Tim Cook fortsætter i øvrigt som bestyrelsesformand for Apple.