GLS-chauffører kører rundt uden lovpligtige godkendelser
GLS kræver, at alle underleverandører får en tilladelse til godskørsel hos Færdselsstyrelsen. Men i flere tilfælde har firmaet ikke opdaget, at de kører rundt uden.
Flere underleverandører til pakkepostfirmaet GLS kører rundt uden den nødvendige tilladelse fra Færdselsstyrelsen.
En af dem har fået sine tilladelser inddraget. En anden fik ingen, fordi underleverandøren ikke betalte de krævede gebyrer, og en tredje har aldrig sendt en ansøgning.
Det viser dokumenter, som Finans har fået aktindsigt i hos Færdselsstyrelsen, koblet med Finans’ egen kortlægning af GLS’ omfattende net af underleverandører.
GLS tjener trecifrede millionbeløb på at omdele pakker i Danmark, men omdelingen er udliciteret til selvstændige vognmænd, der kører rundt i GLS-tøj og med GLS’ blå logo på ladet.
Pakkepostfirmaet bryster sig af at stille høje krav til forretningsmoral og etik både til sig selv og til sine underleverandører, og GLS kræver desuden, at alle underleverandører skal have en tilladelse til godskørsel fra Færdselsstyrelsen.
Firmaet fremhæver tilladelseskravet som et element i sit værn mod brodne kar i transportbranchen, men ikke desto mindre har Finans altså været i stand til at identificere fire underleverandører, der tilsyneladende kører rundt uden.
»Det er den rygende pistol, der viser, at GLS’ compliance er en papirøvelse, man ikke bruger i den virkelige verden,« siger Sune Gabelgård, compliance-ekspert med erfaring fra Rigspolitiet og Danske Banks anti-svindelenhed.
»Hvis man ikke engang gør sig ulejligheden at holde styr på, hvorvidt man kører rundt med de nødvendige godkendelser, som de selv fremhæver, kan jeg have min tvivl om, hvad man egentlig tjekker,« siger han.
Han har tidligere kritiseret GLS for at have for lidt styr på sine underleverandører.
Det gjorde han, da Finans fandt frem til 11 GLS-partnere, der kunne kobles til sager om fiktive fakturaer, skattesnyd og groft uforsvarlig forretningsførelse.
Dengang erkendte GLS, at der var brug for at stramme op i virksomhedens egne kontroller, men i dag vil virksomheden ikke svare på spørgsmål om de manglende tilladelser.
Tilladelser for varebiler blev indført i 2019 for netop at komme svindel og skattesnyd til livs.
For at få en tilladelse skal man opfylde en række krav om bl.a. faglige kvalifikationer, økonomi og såkaldt vandel og god skik.
Det betyder, at Færdselsstyrelsen foretager en konkret vurdering af virksomheden og dens ledelse, og har man skeletter i skabet, kan styrelsen nægte at give en tilladelse.
Det er kun lovpligtigt med tilladelse til godskørsel, hvis man kører med stykgods på over 11 kg, hvilket brancheorganisationen DTL Danske Vognmænd betegner som et kæmpe hul i loven. GLS er enig og har af samme årsag valgt at gå forrest ved at ophæve vægtintervallerne i omdelingen.
»Det betyder, at det er et krav fra vores side, at alle vores underleverandører er godkendte til at køre med pakker over 11 kilo,« har GLS’ danske pressekontor tidligere skrevet til Finans.
Det er et lovkrav, at bilernes ejer eller bruger skal have sit navn på varebilen, og i marts 2026 fotograferede Finans’ journalister en GLS-bil fra underleverandøren KK Transport.
KK Transport havde tidligere godstilladelser til 13 varebiler, men Finans har fået aktindsigt i virksomhedens korrespondance med Færdselsstyrelsen. Heraf fremgår det, at tilladelserne blev tilbagekaldt i februar 2024. Årsagen var, at firmaet ikke kunne dokumentere en positiv egenkapital på mindst 93.800 kr.
Færdselsstyrelsen rykkede forgæves firmaet for de nødvendige oplysninger undervejs, og i den korrespondance, som Finans har fået aktindsigt i, er der ingen spor af, at KK Transport nogensinde reagerede på styrelsens afgørelse.
Man kan slå aktive tilladelser op på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Ifølge denne har KK Transport i dag ingen.
Alligevel omdelte firmaet altså pakker for GLS i marts.
Som nævnt er det ikke lykkedes at få GLS til at forholde sig til sagen, herunder om firmaet selv kontrollerer, om underleverandørerne har de tilladelser, som pakkefirmaet ifølge eget udsagn har gjort til et krav for alle.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra KK Transports direktør.
Et andet eksempel er F&W ApS. Direktøren for dette firma fastholder over for Finans, at selskabet har den nødvendige tilladelse, og han har sendt firmaets ansøgning om tilladelser til to varebiler som dokumentation.
Men en aktindsigt i den fulde korrespondance mellem styrelsen og selskabet viser, at Færdselsstyrelsen afviste ansøgningen i september 2025, da firmaet ikke betalte gebyret på 3.100 kr. Selskabet har ifølge Færdselsstyrelsen således ingen aktive tilladelser.
Også i firmaet Heaven Transport 2.0 fastholder direktøren, at han har en tilladelse. Dokumenter fra Færdselsstyrelsen viser, at selskabet ansøgte om tilladelse til en varebil i 2021. Sagen blev dog henlagt, da firmaet kort efter lukkede ned. Siden er firmaet blevet genaktiveret uden at søge den nødvendige tilladelse.
Direktøren henviser til GLS for yderligere oplysninger.
Et fjerde eksempel er SM-Service ApS, som ifølge Færdselsstyrelsen aldrig har søgt om en tilladelse. Det er ikke lykkedes Finans at komme i kontakt med direktøren for dette firma.
Færdselsstyrelsen vil ikke kommentere konkrete sager.
Styrelsen oplyser i et generelt svar til Finans, at den fører løbende tilsyn med, at indehavere af varebilstilladelser lever op til kravene i godskørselsloven. Det kunne f.eks. være krav til egenkapitalen.
Det er politiet, der tjekker, om en varebil har den nødvendige tilladelse - det vil sige, at det vejer pakkerne for at se, om nogen af dem vejer over eller under 11 kg.
Kontrollen er forankret i Politiets Landsdækkende Enhed for Operativ Tungvogn og Dyrevelfærd.
Ifølge enheden blev der sidste år foretaget 157 af sådanne kontroller.
Politiet oplyser dog, at der også sker kontroller i forbindelse med almindelig patrulje, men der findes ingen statistikker for disse.
