Det er ingen skam at blive væk, hvis man ikke er inviteret - men man kan (stadig) ikke dressere eller intimidere os

KÆRE LÆSER

»Journalism is printing something that someone else does not want printed. Everything else is public relations.«

Den præcise oprindelse af citatet, som ofte fejlagtigt tilskrives George Orwell, er omstridt, men det gør det jo ikke mindre sandt.

Så konfrontatorisk eller højstemt hverken bør eller skal hverdagen være på en erhvervsredaktion som på Finans, men citatet illustrerer jo en helt afgørende kerne: Nemlig at der er en grundlæggende forskel på interesser mellem os som journalister og de personer og virksomheder, som vi skriver om.

Tirsdag i denne uge var en lang række danske medier inviteret indenfor i Novos hovedsæde i Bagsværd, hvor topchef Maziar Mike Doustdar præsenterede de store og fundamentale ændringer af selskabets navn, logo og værdier.

En væsentlig og vigtig historie om en helt grundlæggende kursændring fra landets største og mest indflydelsesrige selskab.

Derfor ville vi på Finans naturligvis også gerne have været med til præsentationen. Men vi var ikke velkomne.

Det skyldes, at vi søndag som det første medie kunne afsløre navneskiftet fra Novo Nordisk til Novo. I den forbindelse forsøgte Novo at overtale os til ikke at bringe historien, og gjorde klart, at vi ikke var velkomne til præsentationen, hvis vi publicerede den - i øvrigt korrekte - historie.

Det lyttede vi naturligvis ikke til. Vi er ikke en logrende pr-afdeling for Novo eller nogen andre virksomheder. Og derfor publicerede vi historien og måtte tirsdag følge mødet fra distancen i modsætning til vores kolleger fra andre medier.

Det lever vi fint med. Men kan Novo virkelig leve med så klodset, truende og hævngerrig en kommunikationspolitik?

Det er Novos ret selv at bestemme, hvem de inviterer. Vores ret er at skabe transparens og lyse på det, der ikke altid kommer ud i offentligheden.

Derfor fortæller vi nu om dette forløb. Ikke fordi vi er fornærmede eller ømskindede. Men fordi det handler om noget større og vigtigere end bare vores adgang til Novos storstilede lancering, hvor blandt andet Børsen, Berlingske, Marketwire, Bloomberg og Reuters var til stede.

Da jeg skrev om dette på Linkedin tidligere på ugen, kommenterede topchef Mike Doustdar mit opslag.

Han skrev, at han synes, at vores artikel kun var »en delvis« fremstilling, og at der manglede »vigtig kontekst«. Og at Novos tilgang ikke handler om at dressere eller intimidere frie medier.

»Uafhængige medier må træffe deres egne redaktionelle valg. Men redaktionel uafhængighed giver ikke automatisk ret til at deltage i enhver virksomhedsbegivenhed. Vi respekterer Finans’ ret til at publicere. Jeg håber, at der på samme måde er respekt for vores ret til at skabe meningsfulde øjeblikke for vores medarbejdere og beslutte, hvordan vi afholder dem,« skriver han blandt andet.

Jeg anerkender fuldt ud, at vi ødelagde en stor overraskelse for Novo.

Men det er ganske enkelt et udtryk for, at vores interesser ikke altid er sammenfaldende. Det betyder ikke, at vi ikke respekterer virksomhedens fuldt ud legitime interesser i forhold til jeres medarbejdere, investorer og offentligheden. Men vores interesser er først og fremmest rettet mod offentligheden og vores læsere, som vi skal servicere med indsigtsfuld og relevant erhvervsjournalistik.

Sidste år aflyste Novo en række planlagte interview med os her på Finans, da de mente, at vi ikke måtte ringe til ansatte i virksomheden.

Dengang var vores svar til Novo, at man ikke kan dressere eller intimidere os. Hverken med løfter eller med trusler. Sådan er det nemlig med frie og uafhængige medier, og det er egentlig lidt overraskende, at Novos velvoksne pr-maskine ikke ved det.

Derfor er man også nødt til at se diskussionen om vores afsløring af navneskiftet i den kontekst. Desværre er det sådan, at Novo til tider har en presse- og kommunikationspolitik, som gør det svært at have en meningsfuld dialog med selskabet.

Det er jo både dybt ironisk og stærkt problematisk, at landets største virksomhed, der hylder åbenhed og ansvarlighed, bag kulisserne tyr til at praktisere cancel culture på denne måde.

Det er ikke bare et kommunikationsvalg.

Det er en test af Novos egne værdier.

En virksomhed, der slår sig op på at behandle alle interessenter ordentligt og har det som en indgroet del af sin egen selvforståelse, bliver reelt først testet på, hvordan den opfører sig, når en interessent som os gør noget, den ikke kan lide. Ikke på, hvordan man opfører sig, når alt går efter planen.

Her består Novo bare ikke testen. I stedet vælger de at bruge adgang som belønning og eksklusion som straf. Det står direkte i mailen til os, at hvis ikke vi retter ind, så er vi ikke velkomne.

Rent principielt en stærkt problematisk adfærd. Men rent pragmatisk også en tilgang, som kun efterlader et publicistisk styret frit medie med et valg: At publicere.

Jeg har dyb respekt for Novo og virksomhedens mange dygtige ansatte. Samtidig tror jeg, at store dele af det nuværende kursskifte er en god og nødvendig omlægning af kursen i Danmarks mest værdifulde virksomhed.

Netop derfor fortjener Novo en fri, fair og ikke mindst kompetent journalistisk dækning af virksomheden. Og ikke frygtsom og underdanig journalistik, der lader sig påvirke af en aggressiv og truende kommunikationspolitik, der rulles ud bag kulisserne.

En lang række danske medier var tirsdag inviteret til Novos storstilede lancering af nyt navn, logo og værdier. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Ugens fem vigtigste historier

1. Ny topchef i Bavarian
Det danske vaccineselskab Bavarian Nordic har fået ny topchef. I et interview med Nick Sturm erkender den 59-årige erhvervsleder, Tarja Stenvall, at selskabet har været gennem en svær periode.

Læs med her.

2. ATP beskyldes for dobbelthykleri
Gang på gang har ATP bekæmpet lønfest i børsnoterede selskaber. Derfor klinger det meget hult, når ATP-ansatte potentielt kan få 884 mio. kr. i bonus, lyder kritikken fra en ekspert. CBS-professor efterlyser mere åbenhed fra pensionskæmpen.

Matias Blædel med historien.

3. Ørsted-boss bakker op om Europas kamp mod »unfair« kinesiske vindmøller
Ørsted-topchef Rasmus Errboe bakker op om Europas kamp mod kinesiske vindmøller. Det er budskabet kort tid efter, at energibossen er udnævnt som ny toplobbyist for den europæiske vindenergisektor.

William Springer skriver om en af tidens hotteste diskussioner i energisektoren.

4. Derfor blev en af årets vigtigste taler et vidnesbyrd om et markant skifte i klimakampen
Efter 17 minutter satte Ursula von der Leyen klimaskeptikerne på plads. Men det største hovedbrud blev ikke nævnt med et ord under onsdagens vigtige statustale, skriver klimaredaktør Jakob Martini i sit faste nyhedsbrev her på Finans.

5. Hvis AI-dommedag er nær, så håber jeg, at Martin Thorborgs mor har ret
I en uge har vi snakket om AI-dommedag, som pludselig kom på alles læber. Men hvad handler det om, og skal vi være bekymrede, spørger techjournalist Jesper Kildebogaard i sit faste nyhedsbrev her på Finans.

Ugens podcast

Det er ikke længere unormalt, at en topchef i et C25-selskab tjener 50-60 mio. kr. om året. Men får aktionærerne egentlig noget for pengene?

I årtier har virksomheder forsøgt at løse et grundlæggende problem: Hvordan får man topchefen til at handle i ejernes interesse og skabe værdi på langt sigt? Svaret har været bonusser, aktier og avancerede incitamentsprogrammer.

Men kan man overhovedet måle, hvor meget af en virksomheds succes der skyldes topchefen, og hvor meget der skyldes held, konjunkturer eller et marked i medvind?

I Tænketanken taler Joachim Sperling med CBS-professor Ken Bechmann om eksplosionen i topcheflønninger og mekanismerne bag.

Gæst: Ken Bechmann, professor på Copenhagen Business School.

Vært: Joachim Sperling

Podcastredaktør: Kasper Søegaard

Find podcasten hos Finans, eller hvor du nu ellers finder dine podcasts.

Ugens anbefaling

Da Berta de Pablos-Barbier kort efter nytår rykkede ind på topchefkontoret i smykkekoncernen Pandora, fik hun hurtigt en lektion i, hvad man som leder kan kontrollere.

Få dage efter måtte hun sænke forventningerne til hele 2026.

Sølvprisen var eksploderet, amerikanske toldsatser pressede forretningen, og den geopolitiske og økonomiske virkelighed havde ændret sig.

Det endda med en hast, der overraskede selv en erfaren international leder som hende.

»Alle, der går ind i et CEO-job, ved, at man skal håndtere forskellige realiteter. Men skalaen og hastigheden har alligevel overrasket mig - både geopolitisk, økonomisk og reguleringsmæssigt. Tingene ændrer sig meget hurtigt, og man kan ikke kontrollere, hvad der sker omkring én,« siger hun i et stort interview med Jesper Olesen og Thomas Lekfeldt (foto).

Læs hele interviewet her.

Ugens citat

»Lars Fruergaard Jørgensen er tilbage i varmen i Novo Nordisk og ikke mindst i dens ejerfond.«

Kommentar af Søren Linding i Finans.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen