Blackberry er glad for leveringsproblemer
"Det understreger, at vores ny model er populær," lyder det fra koncernchefen.
Den meget pressede smartphone-producent Blackberry kan med tilfredshed fortælle, at selskabet ikke kan følge med bestillingerne for den nye model Passport, og det glæder den nye koncernchef John Chen.
- Det betyder, at modellen er populær. Vi indtog en konservativ position i forhold til produktionen af den første serie. Jeg er glad for lager/leverings-problemerne, da det viser, at folk vil have telefonen, konstaterer han på en konference i Hong Kong.
Passport er udsolgt på to dage, hvor der var solgt 200.000 modeller. Blackberry havde salg via sin egen internetside, men også internethandelsselskabet Amazon.com havde den i sit sortiment.
Blackberry er målrettet mod erhvervssegmentet, og fokus er derfor indstillet på kun 30 pct. af det samlede marked.
Ifølge Blackberry er der stor forskel på underholdningstelefoner og”arbejdsheste”. Koncernchef Chen pointerer, at Blackberry ikke kan gå efter underholdningsmarkedet i den nuværende situation.
John Chen overtog chefposten i november 2014, og lanceringen af Passport-modellen er den første med Chen ved roret.
Opgaven for chefen er enkel, idet han skal vende en tabsgivende forretning til en profitabel forretning. Apples lancering af iPhone har presset Blackberry, som tidligere var en sikker mobiltelefonleverandør til finansielle selskaber og en sikker løsning for finansfolk.
Blackberry lavede betydelig frasalg i begyndelsen af 2014 med salg af ejendomme, og menuen står på at forbedrede koncernens likviditet og balance.
Blackberry lancerede den 24. september Passport-modellen med mediekonferencer i Toronto, London og Dubai.

