Erhverv

Ledere overser den lille forskel - men medarbejderne har luret den

Der er forskel på, hvordan mænd og kvinder er som ledere, mener langt størstedelen af danskerne.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet blandt 611 personer for Avisen.dk. Her svarer 78 procent, at køn i nogen grad eller i høj grad påvirker ledelsesstilen.

Det kommer bag på lederne, der ikke selv mener, at kønnet spiller den store rolle.

"Jeg er da en smule overrasket, for lederne oplever ikke selv den forskel," siger Vibeke Skytte, der er direktør for Job & Ledelse i organisationen Lederne til Avisen.dk.

De har netop selv spurgt deres mandlige og kvindelige medlemmer, hvordan de oplever deres egen ledelsesstil, og her er forskellen ikke særlig stor.

At medarbejderne til gengæld kan opleve en stor forskel på mandlige og kvindelige chefer, undrer ikke Jørn Isaksen, der er direktør for Lederbørsen A/S.

Når han rekrutterer ledere, laver han blandt andet en personlighedsprofil, og her er der generelt en tydelig forskel på mænd og kvinder.

"Mænd træffer typisk beslutninger på baggrund af en rationel, logisk analyse, mens kvinder mere gør det, der føles rigtigt," siger han til Avisen.dk.

Jørn Isaksen understreger, at den ene type ikke nødvendigvis bliver en bedre leder end den anden. Men der kan være stor forskel på, hvordan man som medarbejder oplever en kvindelige leder i forhold til en mandlig.

Det er primært kvinderne, der bider mest mærke i forskellen. Ifølge undersøgelsen fra Avisen.dk svarer 39 procent af kvinderne, at køn i høj grad påvirker ledelsesstilen, mod 26,6 procent af mændene. Og det kommer ikke bag på kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet.

"Kvinder tænker mere på køn, mens mænd ikke mener, at det betyder noget, fordi de ikke selv oplever deres køn som et problem," siger hun til Avisen.dk.

Karen Sjørup mener, at der er et tabu omkring køn og ledelse.

I Dansk Kvindesamfund mener de ikke, at man kan sige noget om, hvordan de kvindelige chefer adskiller sig fra de mandlige.

"I nogle undersøgelser oplever de adspurgte, at kvindelige ledere i højere grad end mænd baserer deres beslutningstagen på følelser, men der er også internationale undersøgelser af kvindelige topledere, som peger i en anden retning," skriver næstforkvinde Ulla Tornemand til Avisen.dk.

Hun efterspørger mere forskning i, hvilken betydning chefens køn har for de ansatte og for virksomhedens bundlinje, skriver Avisen.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.