Erhverv

F1-lånets andel i voldsomt dyk

Det fastforrentede lån vil blive endnu mere populært, vurderer Realkredit Danmark.

Artiklens øverste billede
F1-lånenes andel er faldet til omkring 4 pct. hos Realkredit Danmark.

De danske boligejere er hastigt på vej væk fra F1-lånet. I stedet vælges flekslån med længere løbetid eller fastforrentede lån, som stiger i popularitet.

Det giver god mening, at boligejerne vælger en billig forsikring, som giver tryghed i hverdagen.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark

De danske boligejere er til gengæld ikke meget for at give slip på afdragsfriheden.

Det viser en ny opgørelse foretaget af Realkredit Danmark på  baggrund af låneaktiviteten i årets tredje kvartal.

»I tredje kvartal var det kun 1 ud af 24 boligejere, der valgte F1-lånet. Det svarer til godt 4 pct., og det er en skarp kontrast til årene 2010-11, da andelen af F1-lån nåede helt op på cirka 50 pct.,« fortæller Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

»Der er tale om et ganske markant fald. Men det er egentlig ikke overraskende. Tværtimod giver det god mening, at boligejerne tilkøber lidt ekstra sikkerhed. Det er en billig forsikring, der giver ekstra tryghed i hverdagen," mener Christian Hilligsøe Heinig.

Han peger på to faktorer, der har skubbet til udviklingen: Det nuværende renteniveau har gjort det billigere at binde renten for en længere periode, og realkreditinstitutterne har hævet bidragssatser og kursskæring, så det faktisk er blevet billigere at vælge et F3-lån frem for et F1-lån.

Derimod er det næppe frygt for kommende rentestigninger, der har fået boligejerne til at springe fra F1-lånene.

»Lige nu er der ingen nervøsitet for kommende rentestigninger,« forklarer han.

»Langt hovedparten af låntagerne har i tredje kvartal valgt F3, F5 eller fastforrentede lån. Derimod har kun 8 pct. valgt vores FlexKort-lån. Til gengæld har 26 pct. valgt F3/F3, mens hele 61 pct. valgte et fastforrentet lån. Det viser, at denne låntype er kommet på mode igen,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Han forventer, at den udvikling også vil fortsætte.

»Det fastforrentede 30-årige 2,5 pct. lån kom først på markedet midt i kvartalet, og derfor forventer vi, at lånet fortsat vil vinde markedsandele,« vurderer cheføkonomen.

Han oplyser, at de fastforrentede lån lige nu udgør 33,7 pct. af lånemassen til ejerboliger og fritidshuse. Ved årets begyndelse var andelen 32,5 pct.

»Set over de to seneste år har boligejerne skruet lidt ned for deres rentefølsomhed. Det er positivt, fordi dansk økonomi kan være sårbar over for en periode med kraftige rentestigninger. Men vi må også sige, at den høje rentefølsomhed var en hjælp til både boligmarked og dansk økonomi i kriseårene,« tilføjer Christian Hilligsøe Heinig.

Nu opfordrer han boligejerne til at have god plads i budgettet til højere renter, hvis de har valgt et flekslån.

Boligejerne holder stadig i vid udstrækning fast i de afdragsfrie lån.

»I tredje kvartal udgjorde de afdragsfrie lån knap 47 pct. af vores bruttoudlån, og tendensen har nu været faldende i tre kvartaler. Men set over de seneste par år, er der ikke tale om nogen markant adfærdsændring blandt boligejerne. Fra 2012 og frem til nu har de afdragsfrie lån udgjort cirka 56 pct. af den samlede udlånsmasse,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Derfor opfordrer han også boligejere med afdragsfrie lån til at overveje, om tiden ikke er til et skifte til lån med afdrag.

»Afdragsfrihed kan være ganske fornuftig, når den bruges til at afvikle anden dyrere gæld, eller hvis man allerede har så stor en opsparing, at man ikke har behov for at spare yderligere op i mursten.

Men da renten nu er så lav, at stort set hele ydelsen på et boliglån går til afdrag, kan det være en fordel for nogle boligejere at skifte til lån med afdrag for at gøre sig mindre sårbar over for prisudsving. Med de lave rente bør de fleste have luft i budgettet til at betale afdrag. Dermed mindsker de risikoen for teknisk insolvens, hvis boligpriserne skulle falde,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.