Sådan får du job i udlandet
Få fem gode råd til, hvordan du søger job i udlandet
Det er svært nok at have styr på alle de uskrevne regler for jobsøgning, når man søger job herhjemme. Men hvad så når man søger job uden for landets grænser?
Her er det ofte endnu sværere at få styr på, hvad man bør gøre, og hvordan man bestemt ikke skal bære sig ad. Men det kan godt betale sig at sætte sig ind i, for der er fordele ved at søge job i udlandet.
Ifølge Morten Arendrup, chefkonsulent i Akademikernes a-kasse, er udlandet f.eks. en fordel, hvis ens branche er ramt af høj arbejdsløshed i Danmark. Arbejdsløsheden for arkitekter er f.eks. høj i Danmark, mens der er meget bedre jobmuligheder i London eller Beijing.
Samtidig giver udlandet også mulighed for at arbejde i nogle af de brancher, som vi ikke har i Danmark såsom bil- eller oliebranchen.
Morten Arendrup har selv arbejdet med rekruttering til virksomheder i England, og i dag rådgiver han jobsøgende om, hvad de skal være opmærksomme på, når de søger et job i udlandet.
Han giver her fem gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du går efter et job i udlandet.
- Netværk. Ligesom når du søger job i Danmark, er dit netværk vigtigt, når du bevæger dig ud på jobmarkederne uden for Danmark. Brug f.eks. Linkedin til at komme i kontakt med nogle af de danskere, der arbejder i den pågældende branche og det land, som du gerne vil søge job i. Find også de virksomheder, som du gerne vil arbejde for og undersøg hvem i dit netværk, som arbejder eller har arbejdet her.
- Kultur. Det er en god idé at undersøge arbejdskulturen i det land, hvor du søger job. For der kan sagtens være kulturelle forskelle, selvom du søger job i lande tæt på Danmark. I England bruger man f.eks. rekrutteringskonsulenter meget mere, end vi gør i Danmark, og derfor er det værd at undersøge, hvilke konsulenter der findes i din branche og kontakte dem. I både Sverige og Tyskland fylder hierarkiet mere i virksomheden, end det gør i Danmark. Her udfordrer man ikke bare det, som den kommende chef siger til jobsamtalen.
- CV. Der er store forskelle på, hvordan man laver ansøgninger og CV i de enkelte lande. Over for engelske virksomheder skal man f.eks. markedsføre sig selv meget mere, end man skal i Danmark. Herhjemme sætter man også ofte et billede på CV’et, men det bruger man ikke i England med mindre, man søger job i underholdningsbranchen.
- Uddannelse. Alt efter hvilket land, du søger job i, er der stor forskel på, hvor meget din uddannelse betyder. I forhold til England er det danske arbejdsmarked ret konservativt, hvor vi går meget mere op i uddannelsens titel, end englænderne gør. Men i Tyskland er det omvendt. Her kigger virksomhederne meget på, hvilken uddannelsen kandidaterne har, og man søger kun job, som ligger i forlængelse af ens faglige uddannelse.
- Samtalen. I Danmark er jobsamtalen ofte meget fokuseret på personlighed. Det faglige har virksomheden fået på plads gennem CV’et, og nu vil arbejdsgiveren vide, hvem mennesket bag ansøgningen er. Sådan er det dog langt fra alle steder. I England bruger man typisk lang tid på de faglige kompetencer til samtalen. Her skal man altså være klar til at komme med konkrete eksempler på alt det, man kan. Det er også forskel på, hvad virksomhederne forventer, at man har på til jobsamtalen. I Danmark er det i mange brancher normalt at komme til samtale i cowboybukser og en blazer, men i London forventes det, at man kommer i jakkesæt uanset hvilket job, man søger.
